Berlingske Business

Janteloven koster investeringer

Janteloven koster investeringer - 1
Dansk beskedenhed forhindrer omverdenen i at indse, hvor godt et sted Danmark egentlig er at være virksomhed, mener lektor Heather Hazard fra Handelshøjskolen i København. Foto: Erik Refner <p><br>

Danmark har omtrent verdens bedste erhvervsklima, mener World Economic Forums danske dataindsamler. Vi skal bare blive bedre til at forklare det for omverdenen.

Danmark har verdens fjerdemest konkurrencedygtige økonomi, kunne World Economic Forum (WEF) fortælle os i oktober. Kun Finland, USA og Sverige er bedre steder at drive virksomhed. Hvis det er rigtigt, hvorfor bliver vi så ikke oversvømmet af forretningsfolk, der vil slå sig ned her i landet?

Det spørgsmål har Berlingske Tidende stillet lektor Heather Hazard fra Handelshøjskolen i København, som står for at levere de danske data til WEF.

»Vi har jantelov. Danskere er ikke gode nok til at fortælle, hvad der er godt ved Danmark. Det er lettere for mig, der er halvt finsk og halvt amerikansk. Jeg kan sige pæne ting om danskere, som danskere ikke kan sige om sig selv. Hvis man spørger en dansker på gaden, om man skal komme hertil, vil han sige »hm, tja, måske,« og ikke »ja!« Det er dansk kultur, og det koster investeringer efter min mening. For vi har meget store kompetencer,« svarer hun.

Skat og bestikkelse
Heather Hazard mener selv, at WEFs undersøgelser faktisk tegner et godt billede af de enkelte landes økonomiske position. Ranglisterne er udviklet gennem mange år af fremtrædende økonomer som Michael Porter og Xavier Sala-i-Martin og er blandt andet tænkt som en guide for virksomheder, der overvejer, hvor de skal slå sig ned.

»Man ser på politisk risiko, på økonomisk risiko, på alle de faktorer, vi også måler. Med en WEF-rapport kan man meget hurtigt overskue, hvor der er for eksempel gode ingeniører, lav politisk risiko og nogenlunde gode økonomiske forhold.«

Men det er vel ret subjektivt?

»Halvdelen er helt objektivt. Hvor mange telefonlinjer, der er pr. indbygger, for eksempel. Den anden halvdel er det, vi kalder kvalitativt. Hvor mange skal jeg bestikke for at få en telefonlinje installeret?«

Men det er jo subjektivt, hvordan man vejer tingene i forhold til hinanden. Ville Danmark ikke have en meget lavere placering, hvis man for eksempel vægtede skattebyrden højt?

»Det var netop en grund til, at vi sprang fra nummer 11 til nummer fire sidste gang. Tidligere så vi direkte på skattebyrden, men sidste år ændrede vi det, så vi også så på, hvordan skatterne bliver brugt. Og danske virksomhedsledere mener, at skatterne er høje, men at pengene bliver brugt fornuftigt. Det ændrede vores placering. Man må indse, at Danmark er et dejligt sted. Det er nu afspejlet i data, og det er jeg glad for.«

Billig uddannelse
Det betyder ikke, at vi kan hvile på laurbærrene, mener Heather Hazard. Først og fremmest efterlyser hun mere markante lederskikkelser i dansk erhvervsliv. Men det er også et problem, at uddannelsesniveauet efterhånden ikke er, hvad det burde være.

»Selv hvis man tager en uddannelse, er ens løn relativt lav. Så hvorfor tage den? Og vi tager også for let på det. Det er selvfølgelig et meget amerikansk synspunkt, men jeg tror faktisk, at det er et problem, at uddannelsen er gratis. Man bliver ikke tvunget til at tage det alvorligt. Jeg kom gennem Massachusetts Institute of Technology uden en krone på lommen, selv om det er omtrent det dyreste universitet i USA. Hvis man vil det, og man er villig til at arbejde hårdt nok, kan det lade sig gøre, og det synes jeg er helt OK. Det er et problem i Danmark, at vi har for mange studerende, der er for ligeglade med deres uddannelse. Jeg er ansat af staten, og det er de sådan set også med deres SU,« siger Heather Hazard.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen