Berlingske Business

IT vil være en bombe under det nye Danmark

Det er ikke kommunegrænser men IT-teknologien, der kan spare mange penge og samtidig flytte den offentlige service tættere på borgerne. Det kræver standarder - og beslutninger.

Den virkelige opgave med at få fremtidens danmarkskort til at hænge sammen ligger som en usynlig bombe og har intet med kommunegrænser at gøre.

Det er de nødvendige, omfattende beslutninger, der skal få Danmark sat sammen IT-mæssigt. De store investeringer i ny teknologi skal nemlig bruges til at sikre borgerne en bedre service.

»Det er vigtigt, at nogen træffer de overordnede beslutninger nu. Man bør kikke på erfaringerne fra det private erhvervsliv. Finansverdenen ligner overordnet meget offentlige institutioner. Ved at bygge netbanker og kompetencecentre op, har man fået mange færre ansatte i den sektor, og servicen er blevet bedre. Det handler om at flytte servicen hjem på skrivebordet, som bankerne har gjort det,« siger medlem af Strukturkommissionen, tidligere direktør i Danica, Erik Bonnerup, som understreger, at det er store tal, der tales om. Alene i Den Danske Bank er IT-omkostningerne faldet fra fire til tre milliarder kroner, fordi IT-systemerne dér er blevet standardiseret.

»Nærdemokratiet er f.eks. blevet forbudt i skattelovgivningen. Alle skal behandles ens. Derfor er det spild af penge at lave mere end et centralt skattesystem, og det gælder også for en række andre systemer,« siger Erik Bonnerup.

Ikke gratis at lade være
Takket være de teknologiske muligheder - herunder telefonen - kan kompetencecentre placeres andre steder i Danmark, mens nærbetjening kan ske lokalt i funktioner à la kvikskranker på rådhusene. Og det støtter Dansk IT, der organiserer IT-professionelle uden for selve IT-branchen.

»Målet er at gøre det bedre for kunderne. Politikerne burde bruge langt mere tid på at diskutere IT-delen og få nogle bedre, fælles standarder. Det har været sagt, at det vil koste en milliard alene at konvertere data i forbindelse med omlægningerne, men alternativet er ikke gratis. Det ikke at gøre noget koster mindst lige så meget,« understreger Tony Franke, direktør i Dansk IT.

De utallige, lokale IT-projekter er ofte ikke koordineret bredt. Et eksempel er sygehusenes elektroniske patientjournaler.

Nærheden kunne f.eks. være at lade det lokale postkontor være stedet, hvor man fik sin nummerplade, hentede sit nye pas eller fik en snak om skatteligningen, selv om alle dele udføres andre steder i landet.

Sømløst samarbejde
Fælles IT-standarder og genbrug af data skal nu i fokus, mener Det Radikale Venstre.

»Internet og den nye teknologi vil udløse en mindre bombe under hele strukturen i Danmark. De næste dage vil være fyldt med de sædvanlige trakasserier, hyl, skrig og småfejder, men nu skal der stilles krav om, at tingene bagved fungerer sømløst sammen for at nå tættere på den enkelte borger,« siger den radikale IT-ordfører, Morten Helveg Petersen.

Det kræver åbne, fælles standarder for udveksling af data i det offentlige og genbrug af data på tværs.

»Når det offentlige nu skal ud at investere, skal der stilles krav om sømløse standarder. Derved vil samfundet kunne spare mange penge. Når en borger klikker ind på kommunens hjemmeside for at betjene sig, er han ikke klar over, om han undervejs går videre til en kommunal, amtslig eller statslig service - og han er nok også ligeglad,« siger Morten Helveg Petersen.

Skel til skatten
Og at det hele ikke nødvendigvis bliver så dyrt, ses af de mange nylige skattesamarbejder.

»Skatteforvaltningerne i mange kommuner har kunnet flytte rundt, og nogle har valgt at lægge sig sammen. Det interessante er, at det har kunnet lade sig gøre uden at investere en forfærdelig bunke penge i IT. Lige nu er det vigtigt at få gjort klart, hvem der er ansvarlig for de enkelte processer. Det vil koste meget at gøre, men det er, fordi det ikke hidtil er gjort godt nok. Nu får vi endelig muligheden for at lave den digitale forvaltning, som alle har talt om,« siger Per Buchwaldt, formand for Dansk IT.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen