Berlingske Business
16:03Apple-aktien stiger på rygter om nye hovedtelefoner

IT Noter

Køber mere ind over nettet

Også i Norge kan den øgede julehandel over Internet mærkes. Det tidligere Visa Norge, i dag Teller AS, omsatte i november sidste år for 54 millioner kroner. I år endte omsætningen på 126 millioner - omkring 130 procent mere, skriver den norske avis, Aftenposten. Th.

Domstole køber nyt intranet

Domstolsstyrelsens nye intranet til 90 domstole og 3.000 medarbejdere åbner i september 2005. Leverandør bliver KMD (det tidligere Kommunedata), der vandt kontrakten efter et EU-udbud i konkurrence med seks andre leverandører. Kontraktsummen ønsker parterne ikke at offentliggøre. Hver domstol skal uddanne en netredaktør, så informationsudvekslingen bliver mere smidig. KMD forsøger at vinde fodfæste på statsmarkedet. KMD har en markedsandel i det offentlige på omkring 15 procent. I kommunerne er KMDs andel omkring 40 procent af de årlige IT-indkøb. I år har KMD i statssektoren vundet NemKonto for Økonomistyrelsen og et nyt lønsystem for Danmarks Radio. Th.

Lettere vej i det offentlige net

Den offentlige portal, danmark.dk, har fået nyt design med nye, særlige indgange, så det er lettere at finde, hvad man søger. Danmark.dk er ment som den elektroniske hovedadgangsvej til det offentlige. Her findes nu knap 400 blanketter fra myndighederne, og 20 elektroniske selvbetjeningsløsninger fra KMDs Netborger.dk bliver integreret, så man kun skal lede et sted. Iværksættere, erhvervsliv og personer i udlandet kan gå ind under særskilte punkter og finde relevant materiale. Th.

TDC satser dansk i ny musikbutik

Populær dansk musik skal der på hylderne i teleselskabet TDCs relancerede Internet-musikbutik, TDC Musik, hvor man for 9,95 kroner kan købe et helt legalt musiknummer i elektronisk form. TDC lancerede sin musikbutik sidste sommer og fik en del kritik af anvendeligheden. Nu er butikken gjort mere brugervenlig, og abonnementerne på et fast antal musiknumre om måneden er droppet. Nu finder man numre eller album og betaler med Dankort på stedet. Musikken kommer fra en ny leverandør, Phonofile, og omkring en fjerdedel af musikudbuddet er dansk. Netadressen er tdconline.dk/musik. Th.

Trend Micro scanner 187 mio. e-postkonti

Ikke færre end 187 millioner e-postkonti hos Microsofts gratis MSN Hotmail-tjeneste vil fremover automatisk få scannet alle vedhæftede filer. Opgaven er lagt i hænderne på antivirusfirmaet Trend Micro for at øge sikkerheden i verdens nok største e-posttjeneste. Th.

Fyret TDC-chef bliver postdirektør

Den tiloversblevne chef for TDC Norge, Håvard Larsen, tiltræder 1. januar som direktør for det norske postvæsens IT-selskab, ErgoGroup. Det skriver den norske avis Dagens Næringsliv. Håvard Larsens job forsvandt, da TDC lagde Song Networks i Norge sammen med TDC Norge og gjorde Songs direktør til fælles chef for de to selskaber. Th.

Ulovligt med mobiltelefoner til en krone

Det er ulovligt at markedsføre mobiltelefoner til en krone. Det fastslår den norske forbrugerombudsmand, som kræver, at teleselskaberne oplyser den samlede udgift med abonnement, fakturagebyr, faste månedsafgifter m.m. I Danmark har forbrugerombudsmand Hagen Jørgensen netop aftalt med telebranchen, at der på tilsvarende vis skal klarhed over priserne fra 1. april 2005. Th.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen