Berlingske Business

IT-domicil til spotpris

Et salg af Intels tomme IT-domicil i Smørum trækker ud. Nu vil Intel sælge til under halv pris.

Den amerikanske computergigant Intel står til at tabe mindst 150 mio. kr. på sit danske byggeeventyr. Der blev aldrig brug for det nyopførte IT-domicil på 22.000 kvadratmeter på Kongebakken i Smørum.

Kontorhuset med plads til 850 medarbejdere står stadig tomt - og nu er Intel klar til at sænke salgsprisen til under halvdelen af de 300 mio. kr., det har kostet at opføre det moderne domicil.

Interesserede købere kan henvende sig til direktør Michael Sehested fra Sehested Consulting, der i denne uge deltager på den internationale ejendomsmesse MIPIM i Cannes.

Han har tre store projekter med sig i kufferten, og det ene projekt går ud på at finde en interesseret køber til det tomme IT-domicil i Smørum.

Det står nu klart, at Intel forbyggede sig på dansk grund efter opkøbet af Giga. Endnu inden det nye domicil var færdigbygget, kollapsede markedet for IT-ydelser. Derfor har Intel nu i over et år stået tilbage med en af Danmarks største og mest moderne kontorbygninger, som aldrig har været taget i brug.

De samlede investeringer i domicilet løber op i nærheden af 300 mio. kr. Men lige nu kan man gøre lidt at et røverkøb, oplyser Michael Sehested, der er rådgiver for sælgeren.

»Siden maj 2003 har Intel forhandlet med en seriøs køber, en international medicinalvirksomhed. Men forhandlingerne brød endeligt sammen for et par uger siden, samtidig med at firmaet lancerede byggeplaner i Stockholm. Nu vil Intel have huset solgt. Derfor starter vi et nyt massivt salgsfremstød. Og hvis der viser sig en seriøs køber, så kan vedkommende gøre en virkelig god handel her og nu,« siger Michael Sehested.

»Salgsprisen vil efter min vurdering ligge på et niveau, der er under det halve af, hvad der er investeret i ejendommen. Det synes jeg godt, man kan kalde et røverkøb for en moderne udstyret kontorbygning med åbne kontormiljøer i tre etager og 250 tilhørende parkeringspladser,« siger direktøren, der via MIPIM forsøger at opnå kontakt til internationale aktører, der enten selv vil investere i ejendommen eller som kan formidle kontakten til en interesseret køber.

Imens tikker uret videre for Intel, og i dette tilfælde er tid afgjort penge. Det koster cirka en million kr. om måneden at drive den tomme ejendom i Danmark, der står som selve symbolet på bristede IT-drømme.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen