Berlingske Business
17:03Carlsberg stiger mest i stigende C20

Israels økonomi under belejring

16 måneders intifada, high-tech branchens nedtur og koalitionsregeringens stridigheder om, hvor man skal spare, har kastet Israel ud i en økonomisk krise, der ikke er set værre siden 1953.

JERUSALEM

Det israelske parlament Knesset har genoptaget sine forhandlinger i et forsøg på at nå til enighed om en finanslov for 2002. Målet er at nå frem til et endeligt finanslovsforslag, som kan bringes til anden og tredjebehandling onsdag i næste uge.

Og det var ikke et øjeblik for tidligt. Den økonomiske krise er tydelig, men det gamle ordsprog om »at når krybben er tom, bides hestene« har endnu en gang vist sin sandhedsværdi. Alle med bare en smule økonomisk sans kan se, at der skal spares, men ingen af ministrene synes at kunne forstå, hvorfor det skal gå ud over lige netop deres ministerium, ligesom parlamentsmedlemmerne kæmper hårdt for deres respektive kernevælgeres mærkesager.

Snart valg

»Politikerne ser ikke langt ud i fremtiden. Hvad de ser er, at der måske bliver valg snart, og de ønsker at fremvise præstationer« for deres vælgere, siger Gil Bufman, der er cheføkonom i Bank Leumi - en af Israels store banker.

Den kortsigtede tankegang og en generel tendes til at sætte individuelle interesser højere end det, der er til landets bedste, er forklaringen på, at den nationale samlingsregering endnu ikke har kunnet vedtage en finanslov for i år til trods for, at den sidder på 80 af Knessets 120 pladser. Den nye finanslov for 2002 skulle egentlig have været godkendt inden udgangen af det gamle år, men eftersom det ikke er sket, fortsætter ministerierne på de gamle - og noget mere generøse bevillinger, selv om det koster staten dyre penge for hver eneste dag, der går.

Spareplan

I december, umiddelbart før finanslovsforhandlingerne burde slutte og budgettet blive vedtaget, fremlagde premierminister Ariel Sharon og hans finansminister Silvan Shalom pludselig et sparekatalog på seks milliarder shekel (knap 12 mia. kroner).

Besparelserne, der primært ramte sundhedsvæsnet, skolevæsnet, de fattige, de gamle og de handicappede, vakte ramaskrig og fik dem til at forsøge at finde alternative besparelser. De kommende dage og forhandlinger med en række af samlingsregeringens partier vil vise, om sparemålet kan nås uden sprækker i samlingsregeringen.

Minusvækst

Der er ikke megen optimisme at hente i de nationaløkonomiske nøgletal. Alle de økonomiske indikatorer er i bund. Den økonomiske vækst var minus 0,5 procent sidste år, stik imod regeringens planer, der forudsagde en vækst på hele fire procent. Sheklen styrtdykker i forhold til dollaren og har tabt knap otte procent, siden Bank of Israel 20. december sænkede renten til to procent.

Flere arbejdsløse

Køerne foran arbejdsløshedskontorerne vokser dramatisk, og dagbladet Ha'aretz kører for tiden en fotoserie under titlen »uden arbejde« med et dagligt billede af en arbejdsløs og en kort beskrivelse af navn, alder og sidste ansættelsesforhold. Mange af de portrætterede arbejdsløse er ofre for sammenbruddet i hightech-branchen i efteråret 2000. Men ikke alle.

Siden begyndelsen på intifadaen for 16 måneder siden er behovet for arbejdskraft i Israel faldet med 43 procent, og ifølge en nylig offentliggjort rapport fra Arbejds- og Socialministeriet ventes den i forvejen rekordhøje arbejdsløshed at stige med ti procent i løbet af 2002.

»Fortsat voldsomme fald i behovet for arbejdere skyldes, at sikkerhedssituationen påvirker byggebranchen og landbruget, (der plejede at hyre palæstinensisk arbejdskraft fra de besatte områder) og et ophør af de økonomiske forbindelser med palæstinenserne,« hedder det blandt andet i rapporten.

»Enhver som tror, at sikkerhedssituationen ikke har nogen vigtig indflydelse på økonomien, har simpelthen intet forstået,« siger David Brodet, der var generaldirektør i det israelske finansministerium i starten og midten af 1990erne.

»Måske kan vi (med støtte fra blandt andet donationer fra udenlandske jøder) bevare det nuværende bruttonationalprodukt pr. indbygger på de 17.000 dollar, som vi også havde i 1996. I mellemtiden er andre stater løbet fra os, og i dag er den europæiske standard 35.000 dollar. Det er omkostningen ved at leve under belejring,« konstaterer han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen