Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Islændinge sender FIH mod øst

De vækstivrige islændinge, der overtog FIH tidligere på året, sender nu den danske erhvervsbank i offensiven på den anden side af Øresund. Der lægges ud med kontorer i Malmø og Stockholm.

Blækket på myndighedernes godkendelse af islændinges overtagelse af den danske erhvervsbank, FIH, er knap nok tørt, inden nye erobringer står på dagsordenen. FIH blæser således til angreb på det svenske marked, som skal bebarbejdes efter samme model, som banken har arbejdet i Danmark.

Med en pris på lidt over syv milliarder kroner er Kaupthing Banks køb af FIH en af de største virksomhedshandler i Danmark i år, men der skulle altså ikke gå mere end fem måneder efter handlens indgåelse, inden ambitionerne sættes op i gear.

»Vi vil åbne et kontor for det, vi kalder kernekunder - det vil sige mellemstore virksomheder - i Malmø i begyndelsen af det nye år,« siger administrerende direktør Lars Johansen fra FIH.

Overskud i 2005
Den danske erhvervsbank sender i første omgang en håndfuld ansatte til Malmø, der skal sælge FIH's vigtigste produkt, der er mellemlang finansiering for virksomheder.

»Foruden det starter vi også med store virksomheder ud fra et kontor i Stockholm. Forventningerne er store, og målet er, at vi skal være i plus med det her i 2005,« siger Lars Johansen.

Med islandske Kaupthing Bank som ny ejer har FIH skiftet ejer to gange indenfor fire år. FIH har udlån for 55 mia. kr. Udlånet har, som udlån til erhvervslivet generelt, stået i stampe i flere år. Overskuddet før skat har alligevel været på mellem 600 og 850 millioner kroner om året de seneste fem år. Det er dét overskud, der skal dækken prisen på 7,1 mia. kr., som Kaupthing Bank betalte de svenske ejere FöreningsSparbanken tidligere i år.

Lars Johansen ønsker ikke at sætte beløb på, hvor stort udlånet i Sverige skal være, før han vil kalde satsningen en succes.

»Man kan sagtens låne en masse ud, tjene nogle penge og løbe en stor risiko. Men det skal man jo også helst kunne i år tre, fire og fem efter etableringen. Det er ikke noget mål i sig selv at få et stort udlån,« siger Lars Johansen.

FIH er, trods en stor rolle i Brixtofte-skandalen i Farum, kendt viden om for at have endog meget lave tab på kunder, der ikke er i stand til at svare enhver sit.

Den danske erhvervsbank er særegen ved, at den ikke har privatkunder og ved at den ikke tager imod indskud. De 55 mia. kr., som er udlånt til erhvervskunder, er i stedet fremskaffet ved at udstede obligationer, som er solgt til investorer.

Vækstivrige islændinge
Kaupthing Bank med den arbejdende bestyrelsesformand Sigurdur Einarsson i spidsen offentliggjorde købet af FIH i midten af juni i år, men først mere end tre måneder senere blev der givet grønt lys fra det danske finanstilsyn.

De vækstsultne islændinge har ikke bare taget danskerne med storm i den seneste tid med opkøb af FIH og Magasin. Islandske interesser har også på det seneste købt op i den svenske investeringsbank Carnegie, der har kontor i København og er handelsberettiget på den danske børs.eveberlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen