Berlingske Business

Irsk bank må selv tage tabet efter millionrøveri

Nuværende ejer af Northern Bank i Belfast skal fylde hul efter røveri, inden Danske Bank overtager den nordirske bank næste år.

Danske Bank bliver ikke økonomisk berørt af det gigantiske kup mod Northern Bank i Belfast, som den danske bank er i gang med at overtage.

Danske Bank har ikke officielt overtaget den nordirske bank endnu, og det er derfor den nuværende ejer, National Australia Bank, der må bløde for det spektakulære kup forleden.

»De er selvforsikret, og det er er derfor National Australia Bank, der har ansvaret,« siger økonomidirektør Tonny Thierry Andersen fra Danske Bank.

Han afviser, at røveriet får nogen som helst konsekvenser for Danske Banks planer om at overtage banken.

Røverne slap angiveligt af sted med over 200 millioner kroner, og det er dermed et af de største bankrøverier i historien. Hvis pengene ikke dukker op igen, vil den nuværende ejer af den nordiske bank være tvunget til at fylde hullet op, inden Danske Bank tager over.

»Røveriet er dækket af selvforsikring, og National Australia Bank, som i øjeblikket ejer Northern Bank, vil bære indvirkningen af alle tab som følge af tyveriet,« skriver den australske bank i en meddelelse til børsen i Sidney, hvor den er noteret.

En stor del af de mange penge, som forsvandt ved kuppet kan vise sig at være stort set ubrugelige. Mindst 120 millioner kroner er i nye genkendelige sedler udstedt af Northern Bank, og for en dels vedkommende med fortløbende og kendte numre. Det vurderes, at røverne nu er klar over, at pengene kan blive meget vanskelige at bruge.

Kuppet foregik mod Northern Banks hovedsæde tæt ved Rådhuset i Belfast mandag aften.

»Det var en meget professionel operation begået af en gruppe professionelle kriminelle,« siger Andrew Sproule, der leder en gruppe på 40 mennesker, der arbejder på højtryk for at opklare kuppet.

Danske Bank annoncerede købet af Northern Bank i Nordirland og søsterbanken National Irish Bank i Irland i sidste uge for 10,4 mia. kr. Mens den irske bank har en beskeden størrelse og beskeden markedsandel i Irland, sidder nordiske bank på en femtedel af markedet i Nordirland.

Købet understreger det strategiskifte, som topchefen Peter Straarup har bebudet. Målet for Danske Bank er nu klassisk bankdrift, og netop derfor er banken samtidig godt i gang med at skære ned på de mere sofistikerede aktiviteter i New York og London, som ikke passer ind i den nye strategi.

Senest har Danske Bank solgt en låneportefølje på cirka 16 mia. kr. til den britiske storbank Lloyds TSB Group. Det drejer sig om i alt 110 kundeforhold, og medtages ikke trukne kreditter beløber porteføljen sig til næsten 27 mia. kr. Der er tale om en art engroslån, som Danske Bank ikke længere har lyst til at tilbyde.

Lloyds TSB Group vil ikke oplyste, hvor meget der er betalt for at overtage lånene. Men Danske Bank har ikke sendt en meddelelse til den danske børs, som der er krav om, hvis der er tale om forhold, der påvirker indtjeningen væsentligt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen