Berlingske Business

Inuitter fik nej til at fange hvaler

For første gang nogensinde har hvalfangstkommissionen sagt nej til, at inuitter kan skyde hvaler. Det gik ud over små oprindelige folkeslag i Alaska og Rusland. Det kan ramme Grønland

Spændingen om Grønlands hvalkvoter er steget efter en hård konfrontation på årsmødet i Den Internationale Hvalfangstkommission (IWC) i Shimonoseki, Japan. To oprindelige folkeslag i Rusland og USA har mod forventning fået nedstemt deres ansøgninger om små hvalkvoter efter ordningen for oprindelige folk. Grønland søger efter samme ordning om en årskvote på 187 vågehvaler og 19 finhvaler. Kvoten skal fornys hvert femte år.

Nedstemningen af de små kystbefolkninger i Rusland og Alaska gik ud over inuit i Tjukotka og Alaska. De havde ønsket at skyde 56 grønlandshvaler årligt. Det var første gang i IWC's historie, at de oprindelige folk ikke fik deres hvalkvoter.

Japan stod i spidsen for de lande, som nedstemte kvoterne med et blokerende mindretal, som forhindrede det nødvendige totredjedelsflertal. Japan reagerede på, at USA havde ført an, da fire små japanske hvalfangerbyer fik nej til at fange 50 vågehvaler.

Det hårde opgør mellem hvalfangernationer og fangstmodstandere lagde IWC-mødet stille meget af onsdagen, hvor kommissærer holdt private møder for at løse op for de fastlåste fronter, så de oprindelige folkeslag får deres hvalkvoter.

Selve organisationens eksistens er truet, mente Eugene Lapointe, tidligere generalsekretær i CITES, som regulerer handel med truede plante- og dyrearter.

Det grønlandske landsstyremedlem for fangst- og fiskeri, Hans Enoksen, siger til Grønlands Radio, KNR, at Grønland må indstille sig på at firedoble sine bevillinger til hvalforskning for at få forståelse for, at fangsten er på bæredygtigt grundlag. I øjeblikket bruger Grønland 1,2 millioner kroner årligt på videnskabelige undersøgelser af hvaler.

Ulovlig fangst af pukkelhvaler i Grønland er blevet kritiseret på mødet i Japan.

- Det er ikke en fordel for Grønlands anseelse, siger et medlem af den grønlandsk-danske delegation, Amalie Jessen, til radioen. Østrig ville vide, hvad man har gjort ved kødet på de ulovligt fangede hvaler, og det bliver nu undersøgt.

En hvalfanger fra Tjukotka, Gennadij Inankeuyas, sagde til det franske nyhedsbureau AFP, at den manglende hvalkvote vil straffe befolkningerne i små byer som hans egen med 2500 indbyggere nær polarcirklen. Deres indkomst er omkring 800 kroner om måneden.

- Det vil ikke betyde død, men sult, sagde han. - Vores børn ved end ikke, hvad legetøj er, eller hvordan æbler ser ud. Da vi kom her til Japan, så vi et dejligt varmt land, hvor I kan dyrke føde, dyrke planter, men det kan vi ikke i vores område, sagde den 42 årige Inankeuyas. /ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen