Berlingske Business
17:42

Interview: Et spark til optimismen

»Vækst med Vilje« kalder økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) regeringens konkurrenceevnepakke, som han fremlagde i går: 32 punkter til styrkelse af Danmarks konkurrenceevne og en samlet ekstraudgift for staten på en halv mia. kr.

Til gengæld vurderer Bendt Bendtsen, at erhvervslivet med de forbedrede forhold kan opnå besparelser til cirka 1,3 mia. kr.

»De 1,3 mia. kr. er et forsigtigt skøn. Vi er nødt til at indregne de penge, som de private virksomheder sparer ude i virksomhederne. Det er derfor, vi sætter tallet deroppe. Pakken kommer til at koste staten cirka 500 mio. kr. Men der er ingen tvivl om, at på besparelsessiden i virksomhederne er det tal meget større.«

Hvordan vil pakkens samlede effekt på beskæftigelsen være?

Jeg kan ikke komme med et konkret tal. Det er utroligt svært at gå ned og regne på, hvad det her vil komme til at betyde. Men bare det, at vi på iværksætterområdet giver folk bedre mulighed for at starte egen virksomhed, betyder, at der genereres mange arbejdspladser. Der er mange nye biotekselskaber, der sidder og har underskud de første mange år, hvad kan det betyde for beskæftigelsen? Når vi har valgt ikke at sætte medarbejdere på det her, er det fordi, det er næsten hamrende umuligt at sige, hvad det betyder. Men det bliver nemmere at drive virksomhed, nemmere at starte virksomhed, og vi forbedrer det grobed, hvor virksomhederne skal skabe arbejdspladserne.

Hvordan vil I måle, om pakken bliver en succes?

»Det kan vi jo blandt andet ved at lave nogle analyser, der viser, hvor vi ligger i konkurrenceevne og så have en målsætning om at forbedre os. Så er det klart, at vi naturligvis er afhængige af internationale konjunkturer og økonomi, sådan må livet være. Men det her skulle meget gerne betyde, at vi får mange flere iværksættere.«

Hvor lang tid går der, før man kan måle effekten?

»Jeg håber ikke, der går ret længe. For det her er et spark til optimismen.«

Det her er det første skridt, hvad er det næste?

»Det er netop en erhvervsstrategi, en iværksætterhandlingsplan, og så kommer jeg med en vækststrategi lidt senere.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen