Berlingske Business

Internationale arveregler

? Jeg har hørt, at arveregler i Europa ikke rigtigt er tilpasset det faktum, at flere og flere bor lange perioder i andre lande eller gifter sig på tværs af landegrænser. Jeg vil derfor gerne høre, om der er specielle forhold, som min kone og jeg skal være opmærksomme på.

Jeg er født dansker og giftede mig i 1991 med en tysk pige. Herefter har vi boet i Danmark, og min kone er blevet dansk statsborger. Vores datter er adopteret, men er nu også dansk statsborger.

Hidtil har vi ikke spekuleret på, at der kunne være andet end danske regler, som er relevante for os. Men er det rigtigt?

Med venlig hilsen

pn Tak for et godt spørgsmål.

Jurister kalder emnet for »international privatret«. Det er et komplekst emne, som vanskeligt egner sig til brevkasser, fordi der skal tages en lang række forbehold i ethvert svar. Når jeg alligevel har valgt at bringe dit spørgsmål, er det fordi emnet berører mange mennesker, og jeg tror det vil interessere mange læsere - vores verden er jo blevet mindre, vi rejser meget rundt gennem et helt liv, og her bør advokaterne hejse advarselsflaget og sige: »Tænk også på juraen, når du agerer internationalt. Når du flytter eller gifter dig, før og når du arver osv.«

Kompliceret
I dit eksempel vil en dansk skifteret være kompetent, men tingene kan hurtigt ændre sig. Når det drejer sig om formueforhold mellem ægtefæller vil en dansk skifteret vælge retsregler efter det jurister kalder mandens domicilland ved ægteskabets indgåelse. Kort sagt: hvis du boede i Danmark, da du blev gift, så er det danske regler. Boede du i Tyskland, så er det tyske regler, men hvis du efter kort tid flyttede til Danmark, så er det danske regler.

Det samme gælder, hvis I efter at have boet i Tyskland flytter til Danmark, og i den forbindelse ved ægtepagt indgår aftale om lovvalg efter dansk ret.

Angående arvefald: bliver I boende i Danmark, er det danske regler. Flytter I, er det andre regler. Jeres adoptivdatter: det er nok det mest komplicerede område inden for international privatret. Reguleres adoptionen og arvefaldet af danske regler - eller udenlandske? Er adoptionen sket i Danmark, er det danske regler. Hvis ikke, tør jeg ikke give et bud her, men må sige: få det undersøgt konkret.

Kontakt advokat
Generelt om arv: Der er forskellige regler i de forskellige lande, selv i Europa. I arveforhold lægges der firkantet sagt enten vægt på, hvor afdøde boede (domicil) eller på afdødes nationalitet.

Tag f.eks. Spanien: her anvendes loven i den land, hvor afdøde var statsborger. I Danmark lægger vi vægt på det land, hvor afdøde havde fast bopæl. Aktiver i form af f.eks. fast ejendom i et andet land end der hvor skiftet foregår, kan betyde, at det kan blive nødvendigt at foretage et skifte i dette land også - i visse lande efter reglerne der gælder i dette land, i andre efter reglerne der hvor afdødes bo i øvrigt skiftes.

Det er væsentligt at kontakte advokat før en arvesag påbegyndes.

Tilrettelæggelsen og valgene bør ikke tages tilfældigt. Der sker mange fejl, fordi reglerne ikke kendes af dem, der bruger dem. Og så skal jeg nævne, at det i en række tilfælde er en god idé - ja, nødvendigt - at oprette et testamente, f.eks. i et land, hvor du ejer en fast ejendom.

Generelt bør testamenter og/eller ægtepagter - uanset om de er oprettet i Danmark eller udlandet - revurderes, hvis domicilland eller andre væsentlige forhold ændres.

Undersøg når du flytter
Om bodeling/ægteskabssager: Udgangspunktet i Danmark er at mandens domicillov ved ægteskabets indgåelse regulerer formueforholdene og dermed bodelingen, mens det er dansk ret, der gælder for selve skilsmissesagen.

Skilsmissedommes gyldighed er dels reguleret i Haager-koventionen, dels i en Nordisk konvention. Domme afsagt af de lande der ikke er tilsluttet en af de to konventioner vil i en række tilfælde også blive anerkendt i Danmark.

Moralen er, at når du flytter - også i Europa - så undersøg lige hvad det betyder for din situation rent juridisk. Flytter du til et andet land, er du nødt til at kontakte en lokal advokat evt. i samarbejde med din danske advokat. Den lokale advokat kan rådgive om, hvad de internationalt privatretsregler betyder for din stilling. Det er ikke nok at få rådgivning om skat, du skal kende din stilling juridisk. I muligt omfang bør du aktivt tage skridt til at sikre dig så godt som muligt, så overraskelser undgås.

Jeg fået hjælp til mit svar hos en af de førende eksperter på området, lektor Peter Arnt Nielsen fra Copenhagen Business School, og han bekræfter, at der også set fra hans stol er et markant behov for større opmærksomhed om international privatret på arve- og familierettens område.

Med venlig hilsen

Allan Ohms, advokat (H)

Forum Advokater

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen