Berlingske Business
16:58Volkswagen-aktien falder efter regnskab

Insidersag hos Carl Bros svenske ejer

Bure-chef, der købte Carl Bro, anklages for insiderhandel, da han solgte alle sine aktier efter at være blevet fyret tre måneder før grimt regnskab.

Det svenske investeringsselskab Bure, der bl.a. er hovedaktionær i det danske rådgivningsfirma Carl Bro, har fået en sjælden svensk insidersag på halsen.

Den tidligere administrerende direktør for Bure, Peter Sandberg, der også stod for Carl Bro-købet, er blevet sigtet for uretmæssigt at have tjent 1,5 mio. skr. på sin viden om selskabets forhold.

Insidersager er uhyre sjældne i Sverige, og har kun en enkelt gang ført til dom, nemlig da den berømte og berygtede Refaat El-Aayed i 1989 fik næringsforbud og seks års fængsel for bl.a. insiderhandel.

Solgte efter afskedigelse
Peter Sandberg blev afskediget som chef for Bure den 2. december 2002, men lovede at blive i jobbet et par måneder mere.

Den 4. december solgte han 50.000 Bure-aktier og i januar 2003 skilte han sig i flere omgange af med endnu flere aktier.

I slutningen af februar 2003 kom Bure så med et grimt regnskab med store tab, nedskrivning af værdier og oplysninger om at langsigtet gæld var blevet kortsigtet. Det skete efter en uge, hvor handelen med aktien havde været stoppet - og da den på baggrund af regnskabet blev genoptaget, faldt aktieværdien i eet hug med 55 pct.

»Peter Sandberg har udnytttet information som var kursdrivende, og han burde have holdt sig fra at sælge sine aktier i sådan en periode,« siger vicechefsanklager Yngve Rydberg fra det svenske politi for økonomisk kriminalitet til Dagens Nyheter.

Anklagen bygger bl.a. på skriftlige beviser fra Bures styrelsesprotokol og korrespondance mellem Bure og bankerne.

Sandberg nægter
Peter Sandberg selv nægter at have begået noget ulovligt.

Hans forklaring er, at da han blev afskediget, begyndte han ganske enkelt at sælge sine aktier.

Han mener ikke, at han sad på nogen insiderinformation, idet han mener, at det, da salget skete, var alment kendt, at Bure havde store problemer.

Problemerne hos Bure skyldes bl.a. Carl Bro. I oktober 2001 købte Bure 51 pct. af det danske selskab, fordi Bure troede på iden om at samle nordiske rådgivningsfirmaer i større enheder.

Ret hurtigt var man også tæt på at sælge Carl Bro videre til svenske Sweco, men de stejlede og sagde fra, da de opdagede, hvad der lå at problemer i Carl Bros IT-investeringer.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen