Berlingske Business

Inkasso for milliarder

Inkassofirma med fangarme i 20 lande, heriblandt Danmark, skal børsnoteres for anden gang.

Normalt er der en trist klang over ordet inkasso - men ikke for en svensk millionær, og et europæisk investeringsselskab. Den 64-årige svensker, Bo Göransson, og firmaet Industri Kapital regner med i juni at score hver en milliardgevinst på at børsnotere inkassoforetagendet Intrum Justitia, der arbejder i 20 lande, heriblandt Danmark, på børsen i Stockholm. Firmaet bag Intrum Ju-stitia blev stiftet af Bo Görans-sons far i 1923, og overtaget af sønnen i 1971.

Han begyndte kort efter lige så stille en internationalisering af firmaet, og børsnoterde det omkring 1990 i både England og Luxembourg.

Det gav kapital til opkøb i nye lande som England, Tyskland og Holland, men det gik stadig ikke hurtigt nok for Bo Göransson, som købte selskabet tilbage, og i stedet i 1987 gik sammen med det svensk-baserede investeringsselskab Industri Kapital.

Industri Kapital arbejder over hele Europa, og er i Danmark bl.a. kendt for investeringer i firmaer som Hjem Is, Superfos (emballage), Oriflame, Ellos og F-Group (Fona/Fredgård). Sammen lavede man nye opkøb, f.eks. af nogle Dun & Bradstreet-inkassokontorer, og Intrum Justitia fik en mere strømlinet profil med bl.a. voldsomme investeringer i sponsoreringer inden for sport, specielt sejlsport og ishockey.

Høj vurdering

Intrum Justitia har i dag 2.600 ansatte i 21 lande, heraf 65 i Danmark, og med en samlet omsætning på omkring 1,5 mia. danske kr.

Selv om markedet for børsnoteringer har været sløvt over hele verden det sidste års tid, forventer Bo Göransson og Industri Kapital at de kan score hver en milliardgevinst, på at sælge en del af selskabet ved en ny børsintroduktion i Stockholm 7. juni., hvor de tror at selskabet vil blive vurderet til en markedsværdi på mellem fire og fem mia. svenske kroner, og dermed en gevinst til hver af parterne på over en mia. kr.

Vurderingen, der altså svarer til en værdi på mere end tre års omsætning, er baseret på en sammenligning med markedsværdien af det norske inkassoselskab Aktiv Kapital, og serviceselskaber som ISS og Rentokil, men så sent som i sidste uge var Industri Kapital i Sverige med i en børsintroduktion, der kun gav to tredjedele af det forventede, en notering af det gamle landbrugsmaskinefirma Alfa Laval.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen