Berlingske Business

Ingeniør-formand: Nej tak til optioner

Ingeniør-formand: Nej tak til optioner - 1
»Vi er imod forslaget. Vi kan slet ikke forstå, hvor regeringen vil hen med lovforslaget,« siger Per Ole Front, formand for Ingeniørforeningen i Danmark.

Ingeniørforeningen i Danmark kan ikke anbefale medlemmerne at tage imod et tilbud om aktieoptioner på baggrund af regeringens netop fremsatte lovforslag.

Ingeniørforeningen i Danmark vil anbefale de 60.000 medlemmer at forhandle sig frem til mere i lønningsposen frem for at tage imod et tilbud om aktieoptioner.

»Vi er imod forslaget. Vi kan slet ikke forstå, hvor regeringen vil hen med lovforslaget. En af styrkerne på det danske arbejdsmarked er mobilitet, men det fremmer man ikke med lovforslaget, som reelt stavnsbinder medarbejdere i flere år,« siger Per Ole Front, formand for Ingeniørforeningen i Danmark.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) fremsætter i dag et lovforslag, der ifølge regeringen skal være med til at udbrede brugen af aktieoptioner i Danmark.

I korthed går forslaget ud på, at en medarbejder, der siger sin stilling op, mister retten til på et senere tidspunkt at bytte sine optioner ud med rigtige aktier. Bliver medarbejderen derimod fyret, bevarer vedkommende retten til sine optioner.

Som retstilstanden er i dag har en række domme givet medarbejdere medhold i, at de kan tage deres aktieoptioner med sig, når de siger deres job op. Det gør de på baggrund af en paragraf i funktionærloven, som regeringen ændrer, så den ikke omfatter aktieoptioner

Tilfredse civiløkonomer
Civiløkonomerne er modsat ingeniørerne godt tilfredse med lovforslaget.

»Der har hidtil været stor usikkerhed om retstilstanden på området. Den usikkerhed bliver fjernet nu, og da vi er tilhængere af aktieoptioner, er vi også godt tilfredse med lovforslaget,« siger chefkonsulent Rasmus Enemark, Foreningen af Danske Civiløkonomer.

Små tusinde ingeniører har aktieoptioner som led i deres aflønning, og at det ikke forløber helt smertefrit vidner godt et par hundrede sager, som ingeniørforeningen fører for medlemmerne, om. De fleste sager løses ved forlig, men enkelte afgøres ved domstolen.

»Fremover vil vi råde vore medlemmer til at forhandle løn eller anden kompensation frem for at tage imod aktieoptioner. I den sidste ende er en option jo en lotteriseddel. Det kan gå godt, men vi har desværre også mange eksempler på, at det kan gå skidt,« siger Per Ole Front.

»Hvad mange måske glemmer er, at aktieoptioner typisk for vore medlemmer løber i fem år, inden de kan ombyttes til rigtige aktier. Det betyder reelt en stavnsbinding i fem år. Hvad gør et af vore københavnske medlemmer, hvis ægtefællen får job i Jylland. Siger nej til de aktier, som vedkommende måske har arbejdet for i fire år. Eller skilles i en periode fra ægtefællen for ikke at tabe penge. Det er ikke nogen rar tanke,« tilføjer han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen