Berlingske Business

Ingen underskov uden høje træer

De store firmaer er ikke nicheproducenters fjender, men derimod deres forudsætning. Ganske som junglens underskov lever i skøn forening med de høje træer, så trives nicheproducenterne bedst sammen med store virksomheder.

HUSKEKAGER TIL POLITIKERNE: De fleste politikere vil skrive under på, at små og mellemstore virksomheder er vigtige for Danmark. Heldigvis - for mindre virksomheder kan hurtigt omstille produktionen, de er ofte innovative og de kan betjene mindre kundesegmenter.

Men samtidig bør politikerne skrive sig bag øret, at det er mindst lige så vigtigt at have store virksomheder, der kan spille rollen som kategorileder og derved blande sig i den europæiske elite.

En kategorileder er ikke overraskende leder i en produktkategori, f.eks. mælk, øl eller kød. Det er en producent, som kan leve op til forbrugernes og detailkædernes krav om effektiv produktion, stor volumen og ufejlbarlig distribution.

Det kræver størrelse - for der skal leveres pallevis af mælk eller kassevis af kød til flere hundrede supermarkeder hver eneste morgen året rundt.

Samtidig skal prisen være konkurrencedygtig, og produktudviklingen skal være i fokus, for kategorilederen har et stort ansvar for at drive kategorien frem. Ofte ser man dog, at det er nicheproducenten, der viser helt nye veje inden for en produktgren.LIDT DYRERE: Nicheproducenten leverer de mere unikke produkter inden for en kategori og fungerer side og side med kategorilederen. Det er en oftest en mindre virksomhed, men kan også være en stor, der leverer disse unikke produkter - sjældne oste, specielle brød eller små ølmærker. Nicheprodukterne er lidt dyrere, fordi der ikke er samme stordriftsfordele og fordi detailhandlen har vanskeligt ved (og uvilje imod) at håndtere mange små leverandører. Men forbrugerne vil gerne betale lidt mere for det særlige og anderledes produkt - og deres markedsandele stiger, når befolkningen bliver rigere.

Hvis forbrugeren skal have de basisdagligvarer, de efterspørger - og hvis det skal ske til konkurrencedygtige priser - så er kategorilederne vigtige. Udfyldes rollen ikke af danske virksomheder som Danish Crown, Arla og Carlsberg, så vender detailhandelen sig mod udenlandske koncerner for at få indfriet kravet om effektivitet, volumen og distribution.

Det ses på den nuværende priskrig på mælk, hvor Dansk Supermarked har vendt blikket mod tyske leverandører. Ingen små eller mellemstore danske virksomheder ville kunne løfte opgaven som hovedleverandør til de stadig større detailkæder - eller varetage den store udfordring det er at udbrede danske brands på internationale markeder.DEN ALTERNATIVE MULIGHED: Derfor er danske kategoriledere ikke nicheproducenters fjender, men derimod deres forudsætning. Ganske som junglens underskov lever i skøn forening med de høje træer, så trives nicheproducenterne bedst sammen med store virksomheder.

De små kan markedsføre sig som den alternative mulighed, de kan indgå partnerskab med de store om distribution og råvarehåndtering og de kan være med til at sikre, at flest mulige forbrugere - også dem med atypiske smagsløg og indkøbsvaner - får tilfredsstillet deres dagligvarebehov.

Det er i høj grad forbrugernes ansvar, at der i fremtiden er plads til nicheprodukterne. Forbrugeren skal være villig til at betale merprisen ved den lille produktionsskala - og til at prøve de anderledes og spændende produkter, som ikke nødvendigvis findes i alle kæder og over hele landet.

Det kræver, at man bruger lidt mere tid på sine indkøb - og udforsker de nederste hylder og små afkroge af supermarkedet, hvor nicheprodukterne ofte er placeret. Dermed sikres både underskoven og de høje træer, dvs. de specielle produkter og dem, der udgør basen i familien Danmarks husholdning.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen