Berlingske Business
08:10Novos store eksamen: 100 milliarder i mulig jackpot

Indvandrere vil ikke ynkes

Indvandrere skal i job, fordi de er dygtige og ikke af medlidenhed. Det er ideen bag en storstilet jobbank for højtuddannede indvandrere. Danfoss er blandt de store virksomheder, der fuldt ud støtter ideen.

Ved at præsentere indvandrere som et klokkeklart gode for erhvervslivet og ikke som folk, der har brug for omsorg og medlidenhed, skal flere indvandrere i arbejde.

Det er tanken bag projektet www.omarjob.nu, der skal præsentere jobsøgende, højtuddannede indvandrere i Danmark over for erhvervslivet.

Bag projektet står bl.a. en stor netværksgruppe af topfolk fra dansk erhvervsliv, fagforeninger og organisationer. Desuden er der oprettet en gruppe folk med anden etnisk baggrund til at komme med intern kritik og forslag til projektet.

Her sidder blandt andre Naser Khader, økonom og folketingsmedlem for de Radikale, Kamal Qureshi, læge og folketingsmedlem for SF, Omar Marzouk, stand-up komiker, som projektet er opkaldt efter, og endelig Muharrem Aydas, der til daglig er personalekonsulent hos teleselskabet TDC.

Muharrem Aydas fortæller, at der, op til projektet endelig blev færdigt, var store diskussioner i gruppen om hele ideen.

»Jeg var i begyndelsen skeptisk over for ideen, da jeg var bange for, at det ville virke som medlidenhed med indvandrerne. Flere i gruppen mente også, at det ikke burde være nødvendigt at gøre det, eller at det var en opgave for Arbejdsformidlingen. Men nu er jeg meget tilfreds. Det er blevet et meget målrettet projekt, hvor man har taget den type kvalifikationer blandt indvandrere, som virksomhederne efterlyser, og har satset på dem,« siger han.

»Jeg mener, omarjob.nu skal udskille sig ved at være positiv. Ved at vise at det kan lade sig gøre for indvandrere at få job og ved at fremhæve de gode eksempler blandt virksomhederne i stedet for bare at slå på dem, fordi de ikke gør nok,« siger Muharrem Aydas, der er af kurdisk oprindelse.

Målrettet valg

Hos en af de store danske virksomheder, Danfoss, bakker man fuldt op om projektet. Også økonomisk.

»Det her kan gøre indvandrere med de kompetencer, vi søger, langt mere synlige. Vi får mulighed for målrettet at udvælge folk, vi kan bruge,« siger personalechef i Danfoss, Hermann Jacobsen.

Han siger, at man allerede har mange udlændinge ansat hos Danfoss, men han ved ikke hvor mange. For det interesserer ikke Danfoss.

»Vi har den klare holdning, at vi alene går efter kompetencer hos nye medarbejdere,« siger Hermann Jacobsen. Han håber derfor at finde flere nye medarbejdere i jobbasen.

De højtuddannede indvandrere, som www.omarjob.nu tilbyder at hjælpe i arbejde, er biokemikere, dataloger, farmaceuter, fysikere, ingeniører, levnedsmiddelteknikere, læger, programmører, matematikere, statistikere, tandlæger og økonomer. Alle grupper, som erhvervslivet har sagt, at man mangler. Omarjob.nu står først endelig klar i begyndelsen af marts.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen