Berlingske Business
17:42

Illusionen om det evige afkast

Illusionen om det evige afkast - 1

Erhvervskommentar

Et spøgelse går gennem aktiemarkederne - mistillidens spøgelse.

Vi er for fuld fart på vej ind i en international konjunkturbedring. I den fase plejer alverdens investorer at stå i kø for at få lov at købe sig ind i virksomheder, der får del i den nye vækst.

Men denne gang er det anderledes. Alle de førende børser ligger underdrejet. Kurserne flopper rundt omkring niveauet fra 11. september.

Noget er rivende galt.

Det er den grundlæggende tillid, der mangler. Ikke tilliden til, at økonomierne faktisk er ved at overvinde det sidste halvandet års dyk. Men kernetilliden til selve aktiemarkedet.

Tilliden til at man som investor - hvad enten man er den private opsparer eller den store multimilliardfond - kan stole på det, virksomhederne fortæller os.

Det begyndte med Enron. Det foruroligende er, at det ikke også stoppede med Enron. Men tværtimod: Mistilliden har bredt sig som en sot. Først fra hele gruppen af konglomeratagtige handelsselskaber. Dernæst til hele sektorer. Og nu til de børsnoterede selskaber generelt.

Fænomenet begyndte i USA, det har bidt sig fast i USA, men ingen markeder går tilsyneladende fri.

Enron ses ikke bare som et beklageligt, men gudskelov isoleret udslag af en forsumpet forretningsmoral. Næ, nu kigger investorer - høj og lav - efter Enron-mønstre i alle andre store koncerner. Man hæfter sig ikke ved det store flertal, hvor der ikke er nogen holdepunkter for, at regnskaberne skulle bygge på luft. Man vurderer derimod helheden ud fra de selskaber, hvor der er tegn på, at ledelserne har manipuleret med tallene, pustet aktiver op eller skjult gældsposter.

Foråret har bragt en stribe af dem frem i lyset: WorldCom, Global Crossing, K-mart, Tyco International, Dynergy, Adelphia, Computer Associates, Xerox og flere.

Vi taler foreløbig altovervejende om amerikanske selskaber. Men Enronitis har vist sig at være en overordentlig smitsom affære. Når tilliden til, at man kan stole på virksomhedernes fundamentale oplysninger, skrider på verdens største aktiemarked, så river det selvfølgelig også sandslotte på fjernere strande med sig.

Bag afsløringerne af direktioner og revisorer, der har pudset faldefærdige regnskaber op, begynder et endnu større spøgelse at rejse sig:

Har det store mantra i de senere års aktionærkultur fremmet, ja, ligefrem været hovedansvarlig for en forskruet forventning til, hvad investorer kan kræve af selskaberne - og dermed tilskyndet selskabsledelserne til at levere succesregnskaber, der reelt ikke var retvisende?

Mantraet har været kaldt mange ting, men det kan samles under udtrykket shareholder value. Et i grunden sundt og fuldkommen rationelt synspunkt på, hvor pengene ligger bedst - nemlig i aktionærernes lommer. En selskabsledelse skal arbejde for afkastet til ejerne, alt andet er afvigelser fra det, den er sat i verden for.

Det betænkelige er, at mantraet har trukket nogle følgebegreber med sig: Især kravet om at selskaberne konstant og uden afbræk skal levere en høj årlig vækst - lad os sige 10 procent. Hvis de bedste selskaber i en branche kan levere dén vare (hvad ingen kan permanent, fordi konjunktur- og alle andre typer af udsving er en afgørende faktorer i alle virksomheders liv), så bliver det lynhurtigt til et benchmark for alle selskaber.

I opgangstider er det overordentlig fristende for selskaberne at love deres aktionærer, at de i al fremtid kan sikre den slags gyldne resultater. Og i virkeligheden har de næppe noget valg på et marked, hvor det kræver to klik på en skærm at sælge én aktie og købe en ny.

På den måde bliver noget, der ret beset er ekstraordinære resultater fra de bedste selskaber i en sektor, pludselig til et absolut krav til ethvert selskab, der vil gøre sig håb om at tiltrække investorer.

Uden 10 procents garantien - eller hvad der nu loves - har man som direktion simpelthen gjort sig selv arbejdsløs. Det bliver med andre ord voldsomt fristende at begå regnskabsmassage, når målene ikke kan nåes.

Og aktiemarkederne bekræfter det: Selv de mindste afvigelser fra de opskruede performancekrav betyder nu til dags voldsomme kursreaktioner. Reaktioner, der på overfladen virker hysteriske, men som afspejler en grundlæggende tvivl på, om den hidtidige prissætning overhovedet afspejler troværdige oplysninger.

Hvem husker f.eks. ikke det kursdyk, Novo Nordisk - et særdeles veldrevet og lukrativt selskab - blev sendt ud i, da ledelsen i april nedjusterede resultatforventningerne?

Sådan er det overalt: Markederne er dybt nervøse. Aktierne er blevet købt dyrt, de fleste måske endda for dyrt i løbet af 1990ernes boom. Kombineret med den mistillid, der nu spøger på markederne, medfører det både tilbageholdenhed fra investorerne og voldsomme reaktioner fra dem, når det står klart, at de urealistiske løfter om performance og afkast, der fik dem til at købe, netop var - urealistiske.

Alle har været med til den store 1990er fest, der hed shareholder value. Den sluttede, da Enron blev afsløret som én stor pervertering af begrebet. De uhæmmede og urealistiske forventninger om konstante, tårnhøje afkast er afløst af en dyb tillidskrise.

Håbet for aktiemarkederne består i, at krisen kan blive afsæt for en ny realisme, en ny nøgternhed.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen