Berlingske Business
17:57Europæiske aktier leverede en pæn tirsdag

Ikke-løsningen på et ikke-problem

Implementeringen af Kyoto-aftalen er politik, når det er værst: Ren prestige og spild af skatteborgernes og erhvervslivets penge.

AFBRÆNDEREN: I de seneste dage har man kunnet iagttage det hidtidige højdepunkt i et surrealistisk politisk spil, som har stået på i årevis. Det er et spil, der handler om milliarder af kroner og politisk prestige.

Det er spillet om klimapolitikken.

På grund af vores afbrænding af kul, olie og gas vokser koncentrationen af kuldioxid i atmosfæren. I sig selv er det ikke noget problem. Kuldioxid er en uskadelig gasart, som findes naturligt i atmosfæren, som alle dyr og mennesker udånder, og som giver bobler i øl, vand og champagne.

Nogle klimaforskere har imidlertid en formodning om, at den voksende koncentration af kuldioxid kan medføre en betydelig opvarmning af jordens atmosfære. Andre forskere er uenige.

Men det lykkedes en række interesseorganisationer at få pisket en dommedagsstemning op, og i 1997 enedes ministre fra en række lande Kyoto-aftalen, som skulle begrænse menneskets udledning af kuldioxid. Traktaten var imidlertid et frygteligt makværk. Den er med rette blevet kaldt »the worst possible way of not solving a non-problem«. Hvis man vil begrænse udledningen af kuldioxid, er Kyoto en meget dyr måde at gøre det på.AFVISNINGEN: I USA har man en vis respekt for skatteydernes penge. Man udskriver ikke blankochecks til dyre prestigeprojekter uden nogen reel effekt. Derfor afviste USAs senat på forhånd Kyoto - enstemmigt! Dermed var Kyoto-modellen i praksis blevet irrelevant.

Enhver iagttager med blot et gran af realitetssans ville forstå, at selv hvis det lykkedes at ratificere traktaten uden USA, ville ingen i praksis rette sig efter den. Alligevel valgte en række lande at arbejde videre med Kyoto. Der var gået politisk prestige i projektet. Præsident Clinton udskød begravelsen ved simpelthen at undlade at sætte traktaten til afstemning. George W. Bush valgte at tone rent flag og afvise Kyoto kort efter sin tiltræden som præsident. Al Gore ville have været tvunget til at gøre det samme, hvis han havde vundet præsidenvalget.

I Europa har forløbet været anderledes. Her har vi i mere end seks år ladet, som om Kyoto var en realitet. Siden 1997 har danske politikere med Svend Auken i spidsen konsekvent talt om Danmarks internationale klimaforpligtelser - selv om vi i årevis ingen havde, indtil EU vedtog nogle forpligtende retningslinier for implementeringen af Kyoto. Det har dog knebet med viljen til i praksis at leve op til disse retningslinier.AFLADSKØBET: I efteråret 2003 sagde Rusland »njet« til Kyoto. Uden Rusland, ingen Kyoto - heller ikke i teorien. I sidste uge påtog Tysklands kansler sig så at sige dét, som alle nu har ventet på i seks år. Schröder sagde, at uden Rusland skulle EU-landene ikke forhaste sig med at indføre udslipskvoter.

EU har brug for Rusland for at slippe så billigt som muligt. Ifølge EUs aftale skal landene reducere deres udledning i forhold til 1990. Ruslands økonomi kollapsede imidlertid i årene efter 1990, så Rusland står i dag med et kæmpe »overskud« af kuldioxid. Dette overskud kan andre lande købe billigt og på denne måde leve op til deres »klimaforpligtelser«. Det medfører ganske vist ingen reduktioner af udledningen, men landene vil kunne påstå, at de har gjort deres for at reducere udledningen.

Der er altså tale om politik, når det er værst: Ren prestige og spild af skatteborgernes og erhvervslivets penge.

Forhåbentlig var Gerhard Schröders udmelding begyndelsen til enden på dette absurde komediespil. Kyoto bør opgives totalt, og i stedet bør man indlede nye forhandlinger om en model, som også USA og den tredje verden kan leve med.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen