Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Hvor blev opprioriteringen af?

Det er let at blive enige om, at forskning, uddannelse og innovation er vejen til øget velfærd. Det er svært at blive uenige om, at områderne skal prioriteres højt, og regeringen har mange gode intentioner - men finanslovforslaget viser, at det skorter på reel evne til at gennemføre de flotte hensigtserklæringer.

I internationale bench-markings scorer danske forskere topkarakterer, hvad angår forskningsmæssig kvalitet, men Danmark scorer lave karakterer, hvad angår forskningsbevillinger og samarbejde mellem forskning og erhvervsliv. Helt galt er det, når vi kigger på evnen til nyttiggørelse af forskningens resultater. Regeringen har selv i oplægget til sin vækststrategi påpeget, at denne manglende evne til at nyttiggøre er en af de største barrierer for fortsat vækst.

Regeringen har ikke i finanslovsforslaget sat flere penge af til forskningsområdet - der er ikke engang i budgetoverslagsårene taget højde for generelle omkostningsstigninger og højde for, at vi skal satse på at tiltrække de bedste (og dyreste?) forskere.

Det hænger ikke sammen med alle erklæringerne om »opprioritering« af forskning og innovation.

Så nu bides hestene naturligvis om de få helt eller delvist frie forskningsmidler, som i de kommende år skal omfordeles. Og her er det en udbredt misopfattelse, at specielt de nye teknologier har store fremadrettede forskningsbehov. Det fremgik blandt andet tydeligt af erhvervskronikken den 25. august med overskriften »Flæskestege eller højteknologi«. Ordet »eller« gav mig naturligvis gåsehud. De nye teknologier har ikke patent på forskningsbehov, behov for højtuddannet arbejdskraft og behov for venturekapital. Dansk jordbrug og fødevareindustri er en succes, fordi vi har formået at holde en produktivitetsudvikling, som ligger højere end industriens. Når vi i et industrialiseret land som Danmark kan opretholde fødevarer som det største eksporterhverv, er det fordi, produktionen af flæskestege er baseret på viden og avanceret teknologi lige fra forskningen i svinets arvemasse og i dyrevelfærd til udvikling af nye maskiner til forarbejdningsvirksomhederne. Den dynamiske produktivitetsudvikling og innovationsindsatsen i erhvervet har kun kunnet lade sig gøre gennem en målrettet forsknings- og uddannelsesmæssig satsning, hvor det offentlige og erhvervet har arbejdet tæt sammen. Den samfundsmæssige gevinst er så ekstra stor, når outputtet - fødevareeksporten - samtidig er rimelig uafhængig af de internationale konjunkturer.

Jordbrugs- og fødevareerhvervet er stærkt integreret i den internationale handel og i det globale vidensamfund. Når vi på områder som græsfrø, minkskind og svineproduktion kan opnå helt uhørt høje andele af den globale eksport, er det fordi, vi eksporterer højværdiprodukter med et stort videnindhold. Danske virksomheder eksporterer f.eks. svinekød til en gennemsnitspris på 20 kr., mens gennemsnitsprisen for tyske virksomheder ligger på 15 kr. Samfundets satsning på jordbrugs- og fødevareforskning har givet et enormt afkast. Det er derfor helt forfejlet, at regeringen igen i år specifikt nedprioriterer jordbrugs- og fødevareforskningen. Alene i forhold til 2001 mangler der 150 mio. til forskning og innovation. På jordbrugsforskningen har man allerede været igennem en fyringsrunde, og inden for fødevareområdet vil vi meget snart mangle penge til forskning og innovation. På fødevareområdet var det ellers gennem en betydelig offentlig-privat satsning lykkedes at opbygge et af verdens bedste videnmiljøer. Det tager mange år at opbygge internationalt attraktive videnmiljøer, men kun kort tid at splitte dem i atomer. Talenterne står ikke i kø ved grænsen - de skal lokkes med gode rammevilkår og et attraktivt videnskabeligt miljø.

Alle erhvervsgrene har behov for at få forbedret rammevilkårene. Det fødevareindustrielle kompleks dækker blandt andet over en lang række små og mellemstore højteknologiske virksomheder, som har samme behov for forskning og venturekapital og højtuddannet arbejdskraft som videntunge virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Regelforenklinger, skattelettelser og bedre vilkår for investorer vil for alle være væsentlige skridt på vejen. - Men den langsigtede indsats på forsknings- og innovationsområdet og en satsning på videnoverførsel er imidlertid helt central, hvis vi også på langt sigt skal kunne konkurrere i den internationale videnøkonomi.

Hvorfor lægger regeringen ikke vilje bag de mange gode ord. Alle partier er enige om, at forskning og udvikling er nøglen til vidensamfundet - den vilje kunne sagtens være anvendt til en reel satsning på forskningen på Finanslov 2003.

Forslag til erhvervskronik skal være ca. 5.000 anslag. Send gerne print med diskette til Berlingske Tidende

Erhvervsredaktionen

Pilestræde 34

1147 København K

Eller som e-mail til

erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen