Berlingske Business
13:44Kapitalfond rejser over 80 milliarder kroner i ny fond 

Hvad skal vi leve af, du?

Mens vi venter på, at Anders Knutsen skal fortælle os alle, hvad vi skal leve af i fremtiden, fandt mange formularen af sig selv: Virksomhedshandler!

Hvis man skal være lidt næsvis over for en, der ikke har gjort tingene helt så godt, som man kunne have håbet, siger man »Hvordan synes du selv, det går?«

Det er et godt kollektivt spørgsmål til dansk erhvervsliv ved udgangen af 2004, der ikke blev den samme katastrofe som 2000, eller et kriseår som 2001 og 2002.

Men sandelig heller ikke det ægte ny vækstår, man kunne have håbet på, selv om stigninger i huspriser og aktiekurser gjorde mange af os rigere på papiret.

Ja, faktisk er det mest opmuntrende, at jule- og nytårsferien i år er så kort, at man ikke for alvor får tid til at bruge bagklogskabens ulideligt klare lys til at filosofere med den gamle B&O-chef Anders Knutsen og hans officielle tænketank om, hvad Danmark skal leve af i fremtiden.

Pølser til 165 kr./t
2004 blev et år med nogle sære sen-ideologiske overtoner. Symptomatisk var det, at en af årets største arbejdsmarkedskonflikter kom, da ledelse og medarbejdere på Tulip i Ringsted blev enige om en 15 pct. lønnedgang til ære for globaliseringen.

Så var helvede løs i den næsten glemte, centrale fagbevægelse (der forlangte - og fik - omforhandling) - og hos Socialdemokraterne, der øjnede er spinkelt valgtema i et år, der for dem sluttede med ulykketoftlige meningsmålinger.

Men helt ærligt: Hvad perspektiv er der i at kæmpe for at bevare en timeløn på 165 kroner for at fylde pølseskind med fedt og noget, der ellers var blevet slagteriaffald?

Folk med den timeløn kunne næppe drømme om selv at spise produkterne, som »bevægelsens« progressive forbrugeradvokater ofte kalder underlødige.

Nu er arbejderkooperationen jo stort set gået fallit, så den investerer ikke selv voldsomt i at oprette nye kvalitetsvirksomheder med jobs til specialister, og i at finde direktører, der kan lave nye produkter, der kan give os noget at leve af, enkeltvis og kollektivt.

Grisen og koen
På sin vis står det ikke voldsomt meget bedre til i landbrugets gamle stolthed, andelsbevægelsen. Landbrugets enheder bliver stadig større og kritikken af miljø og dyrevelfærd stiger, selv om landbruget skulle råde over massevis af penge til at gøre reklame for to af de mest undervurderede og oversete danske eksport-helte: grisen og koen.

Det er heller ikke godt for folk med børnelærdommen (om én mand, én stemme) i behold at se mælken ryge i en ny fusionstank med en svensk direktør, der snart skal afløses af en hollænder, selv om det ny Arlas fusionsadresse bliver København.

Det kan kun være et spørgsmål om minutter før vore nye EU-venner fra Polen eller de baltiske lande kommer med konkurrerende produkter til danskerne fra deres opdaterede kooperativer, hvor mejeriarbejderne ikke skal have 165 kroner i timen.

En trøst for landbrugets sidste tapre skare er det, at selv topkokke ofte har svært ved at smage forskel på deres produkter og dem fra de romantiske mini-mejerier, hvor de tilsyneladende synger »Take good care of my baby« om hver eneste lille håndlavede ost.

Landbruget, som vi alle skylder så meget, får ikke ro, før nogen opfinder en syntetisk gris eller ko - og det vil nok heller ikke gå stille af i overgangsfasen. Måske skulle de popularitetssultne landmænd skynde sig at lægge om - og producere afgrøder, der kan gøres til metanol, så fremtidens borgere stadig kan køre rundt i deres varme miljørigtige biler?

Den nye dille
Der er faktisk folk, som har fundet ud af, hvad de skal leve af - længe før Knutsens rapporter er blevet folkeeje.

Tag bare Lars Nørby Johansen og Jørgen Philip Sørensen i Group4 og ISS-topchefen, Eric Rylberg.

De gider dårligt have besværet med at være nattevægtere, køre ambulancer eller gøre rent. Nej, de er gået over i tidens største dille, virksomhedshandel.

Alene Rylberg nåede i 2004 at købe 100 virksomheder, og så sagde han endda undskyld for ikke at have nået flere.

Nu vil han også købe virksomheder i Asien, hvor små kinesere skal gøre rent i ISS-kitler. Det vil få ISS endnu højere op på listerne over hvilke virksomheder, der beskæftiger flest - og trække den »danske« gennemsnitsløn i de internationale statistikker yderligere ned.

Halvt gravid?
Dillen med virksomhedshandler har bredt sig til det offentlige. Hvad skal man ellers kalde det, når DONG og Elsam leger opkøbskrig forud for en fusion, som så bliver dikteret i Finansministeriet. Man siger, at politiske beslutninger, der ikke kan forklares i soundbites, er dårlige beslutninger.

Men sådan en har man vist her - for hvem pokker er det, der skal betale fusionens milliarder? Og hvem er det, der skal have pengene?

Kulturminister Brian Mikkelsen leger også virksomhedshandler. Han vil privatisere TV 2, men bevare bestemmelsesretten. Kan man være halvt gravid? I virkeligheden var det nok DR, der kunne trænge til at blive underlagt friere markedskræfter, men den privatisering ligger langt ude i fremtiden på grund af et af årets mest brugte udtryk, public service.

Det er noget med at statsfinansiere programmer, ingen vil se eller høre. Bliver DR den sidste forretning i Danmark, det er nærmest forbudt ikke at lade være at handle med?

Straarup på pub?
I bankverdenen har de også fundet ud af det med virksomhedshandler. Danske Bank (og Mærsk - de er ofte forbundne kar) har f.eks. solgt deres IT-afdelinger til IBM - og siden har kunderne haft flere IT-problemer end nogensinde før, ikke mindst med det ny Dankort, som gjorde, at vi i julehandelen stod meget, meget tæt.

Det er mere overraskende, at Peter Straarup pludselig fyrede 10,4 mia. kroner af for at købe to gammeldags irske banker. Hvem kan se Straarup for sig på en irsk pub med personalet? Og i kreditforeningerne har de kronede dage med - med bl.a. assistance fra den tidligere meget troværdige TV-journalist Hans Bischoff - at sælge mere og mere kreative boliglån. Det hører med til historien, at Bischoff ikke selv bruger den slags lån, han reklamerer for. Han er klogere!

Den tidligere konservative finansminister, Henning Dyremose, er endelig blevet fri for sin amerikanske overfrakke. TDC er blevet frasolgt af SBC, så nu køber han op uden at spørge nogen først. Både lille, frække Telmore og svenske Song Networks kom til porteføljen i år, den sidste efter en heftig budkrig.

Selv i detailhandlen handles der frem og tilbage på livet løs, men vi har heldigvis endnu ikke helt fået islandske tilstande, selv om en ung islandsk gut med bundesligahår købte Magasin - og et par håndfulde forretningskæder i England.

Flugten til Kina
Desværre er der ikke voldsomt meget godt nyt at mindes fra det mere normalt producerende danske erhvervsliv.

Det er ikke mange år siden, at vi jublede over teleeventyret i Nordjylland, hvor den ene producent efter den anden flokkedes om et udviklingsmiljø, centreret om den Pandrup-virksomhed, der til sidst hed Flextronics og havde amerikanske ejere.

Men produktion i den gamle danske arbejdsløshedsø er blevet for dyr - ligesom den er det på Fyn for Danionics, der producerede computerbatterier, og nu symptomatisk flytter til Kina.

Og hvem orker efterhånden at tale mere om den danske modeindustri, hvor IC Companys leverede en ledelsesfarce i flere omgange, før Niels Martinsen satte sig selv for bordenden igen.

Årets mest omtalte virksomhedskatastrofe kom dog nok i Billund, hvor Kjeld Kirk Kristiansen hele to gange måtte melde om milliardunderskud. Første gang fyrede han sin højre hånd, Poul Plougmann, og anden gang fyrede han sig selv.

Nu taler hans ny højre hånd sandelig også om Kina - men heldigvis for Billund-medarbejderne ejer Kjeld Kirk stadig retten til at gribe håndbremsen, hvis globaliseringen fører for vidt i Sydjylland.

Vindmøllebranchen, der burde hedde rutsjebanebranchen, havde også et underligt år. Skidt var det for Vestas, hvor man nu er i gang med at udskifte topchefen - mens der var paradoksabel jubel i Brande, hvor Peter Stubkjær Sørensen solgte Vestas-konkurrenten Bonus til tyske Siemens.

Han levede endda op til firmaets navn - og gav medarbejderne en særbonus på op til 100.000 kr. Alt efter, hvor længe de har været ansat. Smukt træk.

Den grimme Ælling
Årets største bogudgivelse om dansk erhvervsliv havde også sære ideologiske undertoner.

En journalist-trio fra Politiken havde samlet årtiers kritik af Mærsk Mc-Kinney Møller i bogen »Mærsk«, men heldigvis for den ny operaelskers renommé blev det langtfra til et karaktermord.

Hvad oplag angik, kunne bogen dog ikke stille noget op mod en af de sidste grimme ællinger i dansk erhvervsliv: Jyske Lars Larsen udgav sine tydeligvis selvskrevne erindringer i anledning af sengetøjslagerets 25 års jubilæum.

Det skete som gratis folkegave i 2,4 mio. eksemplarer - som 800.000 læste med det samme, og lige så mange stillede klar på bogreolen som det næste, de skulle læse.

Berlingskes kulturtillæg var unådigt over for de litterære kvaliteter, men set fra krønikeskriverens plads, var det et betydeligt vigtigere værk, end vi tør vente fra Anders Knutsen.

Måske er Dyne-Larsen ikke litterat som H.C. Andersen, men hvis bare ti-tyve-fyrre af Larsens læsere bliver inspireret af de muntre anekdoter til selv at gå i gang med umulige projekter i handel, service eller produktion - som ingen har fortalt dem ikke kan lade sig gøre - så er der måske alligevel håb om, at vi også i fremtiden får noget at leve af, selv om det næppe er alle, der kan få 165 kroner eller mere i timen ...

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen