Berlingske Business

Hutigere aktivering og mere jobtræning til de ledige

Positivt: Hurtigere aktivering af de ledige er kun en fordel, men det skal følges af lokal frihed, mener formand for Arbejdsmarkedsrådet. Regeringen fremlægger sit oplæg om flere i arbejde i morgen.

Det passer helt fint med planerne i Arbejdsmarkedsrådet i Storkøbenhavn, hvis regeringen går ind for hurtigere aktivering og mere jobtræning som vejen til en rigtig plads på arbejdsmarkedet.

Men det skal følges af en økonomisk frihed for de regionale arbejdsmarkedsråd, til at bestemme, hvordan og hvornår de ledige skal aktiveres, siger formanden for Arbejdsmarkedsrådet i Storkøbenhavn, Peter Kay Mortensen.

»Vi er meget interesserede i at få folk hurtigere i aktivering - f.eks. efter fem måneder - og også gerne så meget som muligt i jobtræning. Men spørgsmålet er bare, om vore ledige matcher virksomhederne. Hos os har den store effekt været en kombination mellem jobtræning og en form for kompetenceudvikling af en-to måneders varighed,« siger Peter Kay Mortensen og henviser til de mange såkaldte strukturledige, som er blevet ledige på grund af lukninger og nedskæringer på store industrivirksomheder som Carlsberg og B&W i København.

Opblødning på vej

I morgen kommer regeringens oplæg »Flere i arbejde«, som er politikernes bud på, hvordan man skaber tusindvis af nye arbejdspladser de kommende år.

Ifølge Morgenavisen Jyllandsposten i går vil oplægget indeholde krav om hurtigere aktivering, mere jobtræning og en opblødning af den såkaldte 75 procentsregel.

I dag skal de ledige være i aktivering i mindst 75 procent af arbejdstiden i de tre år, man kan være i aktivperioden. Den træder i kraft efter et års ledighed, men det betyder i praksis, at kun meget få ledige bliver aktiveret de første 12 måneder. Da det er umuligt at skaffe et tilstrækkeligt antal private jobtræningspladser, foregår en stor del af aktiveringen i dag på skolebænken.

»Det er positivt, hvis vi som minimum får den samme økonomi som i 2001 og 2002 og frie rammer til at bruge pengene. Der skal ikke være bindinger om, at de først må bruges efter 12 måneders ledighed. Hvis man vil bløde op på 75 procentsreglen, er der også en reel mulighed for at ændre på økonomistyringen, så den bliver decentral,«, mener Peter Kay Mortensen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen