Berlingske Business

Hove: Vi bliver brugt som juridiske forsøgsrotter

Midtbanks tidligere topchef, Steen Hove, undrer sig over, hvorfor der ikke bliver lovgivet i stedet for en ny retssag.

Den tidligere Midtbank-chef, Steen Hove, er både »ærgerlig og overrasket« over Procesbevillingsnævnets afgørelse.

»Det kan ikke undgås, at sagen hele tiden kører rundt i hovedet. Det er både en belastning for mig og min familie. Nu kan vi se frem til endnu en langvarig runde i retssystemet,« siger Steen Hove.

Han understreger kraftigt, at han ikke er bitter på Procesbevillingsnævnets medlemmer, der har truffet den omstridte afgørelse om at sende sagen videre til Højesteret.

Derimod er vreden mod bagmandspolitiet, der indbragte sagen for Procesbevillingsnævnet, ikke gemt langt væk.

»Jeg er naturligvis overbevist om, at vi bliver frikendt ved Højesteret, men med så mange år i retssystemet kommer vi til at betale en overordentlig høj pris for retfærdighed. Jeg mener ikke, at loven er speciel uklar, men jeg har noteret mig, at flere eksperter er uenige om fortolkningen af loven. Og jeg forstår slet ikke, hvorfor man ikke har forsøgt at præcisere loven i stedet for at gå efter os. Vi bliver reelt brugt som juridiske forsøgsrotter,« mener Steen Hove.

Midtbanks tidligere topchef mener, at bagmandspolitiets iver for at forfølge sagen i høj grad også skyldes prestige:

»Bagmandspolitiet har ofret så mange ressourcer på sagen og har så megen prestige på højkant, at de vil forfølge sagen uanset konsekvenserne. Retssager skal ikke køre ved domstolene i alt for mange år. Det er netop årsagen til, at vi har et to-instans system, hvor en dom kan ankes en gang,« siger Steen Hove, der efter erfaringer fra retssale i Herning og Århus altså nu kan imødese et nærmere bekendtskab med Højesterets lokaler i København.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen