Berlingske Business

Hove: Det kan ikke vaskes væk

Steen Hove kom aldrig ind i de eftertragtede bestyrelser på grund af insider-mistanken. Selv om han nu er frikendt, tvivler han på, at erhvervskarrieren kan komme tilbage på sporet.

De inderste følelser fik frit løb hos Steen Hove, da han efter »fire års frustrationer og spændinger« endelig blev totalt renset af Højesteret. Som altid var Steen Hove flankeret af sin kone, landsdommer Fritse Hove. Hånd i hånd ventede de på domsafsigelsen.

Selv om Steen Hove nu endelig kan kaste politiets mistanke om, at han er en kriminel insider, langt væk, ved han som garvet erhvervmand udmærket, at hans optræden på de bonede gulve i Danmark aldrig bliver den samme igen.

»Der vil altid være et kainsmærke på mig. Det er ikke lige sådan at vaske væk. Og derfor kan jeg selvfølgelig ikke få den erhvervskarriere, som jeg havde drømt om, da jeg begyndte at tænke på at stoppe i banken,« siger Steen Hove, der i dag er 58 år.

Steen Hove fik sammen med den øvrige Midtbank-ledelse nærmest heltestatus, da fusionsen med Svenska Handelsbanken gled på plads i april 2001. Banken blev solgt til en så høj overkurs, at mange midtjyder fik en stor økonomisk gevinst ud af fusionen.

Steen Hove betegnede fusionen som en »win-win« situation, og han lagde da heller ikke skjul på sine personlige ambitioner om i løbet af få år at trappe ned, få nogle bestyrelsesposter, forbedre golfhandicappet og se meget mere til familien.

Til fest med champagne
I stedet kom insidersagen rullende. Finanstilsynet mente, at bankens ledelse havde overtrådt loven, Bagmandspolitiet ligeså - og derefter kørte sagen ved tre retsinstanser.

»I dag ønsker jeg ikke at sparke bagud. Men der har været tale om en meget hård belastning. Det er jo ikke altid nok, at man selv har god samvittighed. Nu må det være bevist for hele omverdenen, at vi ikke på nogen måde er uhæderlige mennesker, når syv enige højesteretsdommere udtrykkeligt fastslår, at vores handling ikke var uhæderlig,« sagde Steen Hove, der sammen med familien skulle hen til en af advokaterne for at drikke champagne.

»Vi kan jo ikke 22. december bare gå ind på en restaurant og finde borde til så mange mennesker. Og det ville altså være for selvsikkert, hvis vi på forhånd havde bestilt borde for at fejre sejren,« lød det fra advokat Mads Berendt.

Danske Bank har tidligere taget forbehold for en erstatningssag mod Midtbank/Svenska Handelsbanken. Danske Bank har endnu ikke læst dommen og vil derfor ikke kommentere den, men der er næppe tvivl om, at en erstatningssag nu har meget lange udsigter.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen