Berlingske Business

Holsten-overskud lige til øllet trods salgsdyk

Holsten-overskud lige til øllet trods salgsdyk - 1
Carlsberg er tæt på den endelige overtagelse af det tyske Holsten-bryggeri. Købstilbudet til aktionærerne udløber i morgen. I går gav EU-Kommissionen yderligere det blå stempel til aftalen.<br> Foto: AFP

Det danskejede bryggeri i Hamburg holder skindet på næsen, skønt ølsalget gik drastisk ned sidste år. Samtidig fortsætter undersøgelsen om kursmanipulation i forbindelse med salget af virksomheden til Carlsberg.

BERLIN: Det tyske Holsten bryggeri fremlagde i går et regnskab for 2003, som viste, at Carlsbergs nyeste besiddelse sælger mindre øl, men tjener flere penge end tidligere. Samtidig fik opkøbet i går grønt lys af EU-Kommissionen.

Holsten, der i januar blev overtaget af Carlsberg formedelst 7,9 mia. kroner, har haft et fald i omsætningen på næsten ti procent til 752 mio. euro (5,6 mia. kr.). Til gengæld blev resultatet før skat og afskrivninger forbedret med seks pct. til godt 124 mio. euro (930 mio. kr.). Koncernoverskuddet er næsten halveret til 3,3 mio. euro (25 mio. kr.).

Nedgangen i omsætningen trods sidste års varme sommer skyldes indførelsen af dåsepanten, hedder det hos Holsten. Den tumultariske indførelse af panten har ført til tilbagegang hos stort set alle tyske bryggerier, men Holsten er ramt særligt hårdt. Således er den gennemsnitlige omsætning hos bryggerierne faldet med to pct. mod Holstens knapt ti.

Når indtjeningen før skat alligevel har været opadgående, skyldes det »tydeligt reducerede udgifter til materialer og drift«, fremgår det af regnskabsmeddelelsen. Holsten har altså gennemført en sparerunde, som kan ses på bundlinjen. Alligevel foreslår bestyrelsen kun et udbytte på 24 cent pr. aktie mod 48 cent i fjor.

Bryghuset i Hamburg noterer dog en fremgang i afsætningen af drikkevarer på 9,2 pct. i de første to måneder af 2004. Årsagen er en »meget glædelig« stigning i salget af sodavand og mineralvand, mens ølsalget har været stabilt, oplyser Holsten.

Carlsberg har de seneste uger søgt at komme i besiddelse af så mange Holsten-aktier som muligt. Det er bl.a. sket med et tilbud om at købe aktien til 38 euro (285 kr.) stykket - kun en anelse over gårsdagens børsnotering på omkring 37,75. Tilbuddet udløber i morgen.

Kulegravning
Sideløbende fortsætter det tyske finanstilsyns undersøgelse af mulig kursmanipulation i forbindelse med Holstens salg til Carlsberg.

Mistanken om insiderhandel er opstået, fordi Holsten 11. december meddelte, at sonderinger om salg af virksomheden var indstillet. Herefter faldt kursen med 24 pct., og Carlsberg overtog bryggeriet fem uger efter.

Kursværdien er en del af grundlaget for et købsaftale. Prisen for det tyske bryggeri, som længe havde søgt en ny ejer, kan altså være blevet mere attraktiv for Carlsberg som følge af, at Holsten-aktien tabte i værdi efter meddelelsen.

Hvis dette var hensigten, er det markedsmanipulation, som siden 2002 er udtrykkelig forbudt ifølge den tyske lovgivning.

En talskvinde for det tyske finanstilsyn oplyser over for Berlingske Tidende, at man har afsluttet analysen af sagen, og at afgørelsen kommer i løbet af nogle uger. Carlsbergs køb af bryggeriet er ikke i fare, selv om påstandene om manipulation viser sig at være rigtige, har tilsynet tidligere meddelt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen