Berlingske Business
08:43Danske Bank: Forbruget gik i stå i sommer

Hollandske ansatte tilfredse med jobskifte

Aftaler: Mens Arriva og Jernbaneforbundet er i intense forhandlinger om arbejdsvilkår og ansættelsesforhold for Arrivas kommende togpersonale, er stemningen blandt de berørte DSB-ansatte tjenestemænd præget af frygt og usikkerhed. I Holland er togpersonalets overgang fra offentlig til privat ansættelse forløbet uden problemer.

Uvished og gætterier om de fremtidige arbejdsvilkår og frygt for ensidigt gentaget arbejde (EGA) præger netop nu stemningen blandt togpersonalet på de jyske sidebaner, som næste år skal overtages af den engelske buskoncern Arriva.

I Danmark skal Arriva bruge omkring 300 ansatte, når Arriva første gang fløjter til afgang, men endnu er der ikke skabt klarhed over, hvilke vilkår medarbejderne skal arbejde under, og på hvilke betingelser de er ansat.

»Så længe fremtiden er uafklaret, er det klart, at vore medlemmer er bekymrede. De ved, hvad de har, og de er usikre på, hvad de får,« siger Knud T. Martens, næstformand i Jernbaneforbundet, togpersonalets fagforening.

En kilde til bekymring er blandt andet, hvordan Arriva har tænkt sig at tackle togdriften ledelsesmæssigt.

»I dag har de ansatte en ledelse, der ved alt om jernbanedrift. Nu overtager en operatør, der nok har udenlandske erfaringer, men som ikke før har haft med togdrift at gøre i Danmark. Det er klart, at Arriva bliver mødt med en vis skepsis,« siger Knud T. Martens.

I mandags indledte Jernbaneforbundet forhandlinger med Arriva om de kommende Arriva-ansattes vilkår. Forhandlingerne løber frem til 31. marts, og ingen af parterne ønsker at oplyse, hvilket stadie forhandlingerne er nået til. Kernen i forhandlingerne er en model, hvor tjenestemændene udlånes til Arriva fra DSB.

Beroligende ord

Det er en model, som sikrer tjenestemændenes rettigheder i de otte år, Arriva har kontrakt med Trafikministeriet.

Mens de danske tjenestemænd bider negle over situationen, lyder der beroligende ord fra deres hollandske kolleger. I juni overtog det delvist Arriva-ejede selskab Noordned togdriften på sidebanerne i Frisland og Groningen amter.

»Forandringerne efter, at togdriften er blevet privatiseret, har været meget små for vore medlemmer. Vi har ikke på noget tidspunkt været utilfredse med selskabet,« siger Piebe van der Molen, lokalformand i Groningen for FNV, de forenede hollandske fagforbund.

»Ingen er blevet fyret, og der er ingen planer om det. Tværtimod har Noordned ansat flere, efter at selskabet overtog driften fra NS. Heller ingen af vore medlemmer er gået ned i løn i forbindelse med Noordneds overtagelse,« siger han.

Men de ansatte kunne heller ikke gå ned i løn. Ansatte skal ved overdragelse fra offentlige til private arbejdsgivere efter en udbudsrunde have nøjagtigt de samme ansættelsesvilkår som før ifølge den hollandske lovgivning.

Dansk frygt

I Danmark frygter Jernbaneforbundet, at de ansatte vil blive slidt ned på grund af ensidigt gentaget arbejde, fordi det Arriva-ansatte togpersonale fremover kun kommer til at køre på de jyske sidebaner uden som i dag at komme rundt i hele landet.

»Hvis en ansat hver dag skal køre frem og tilbage mellem Skjern og Esbjerg, bliver det for trivielt i længden. Det medfører en risiko for EGA, og vore medlemmer vil opleve det som en klar forrigelse af deres arbejde,« siger han.

Arrivas direktør i Danmark, Johnny Hansen, er villig til at drøfte løsninger på problemet.

»Det er forståeligt, at de ansatte er bekymrede lige nu, men nu forhandler vi os frem til en løsning på de fleste spørgsmål, og vi er også klar til at se på løsninger af eventuelle problemer med arbejdsforhold,« siger han.

Men frygten for EGA er overdrevet, mener den hollandske fagforeningsmand, Piebe van der Molen.

»Inden Arriva vandt kontrakten i Holland, var vore medlemmer klart imod kun at arbejde på lokalbanerne. De kaldte det »at køre rundt om kirken«, og mange sagde, at de ville søge andet arbejde. Men det er ikke sket. I dag er de fleste faktisk glade for at arbejde på de lokale banestrækninger. Blandt andet fordi præcisionen på de privatiserede strækninger faktisk er bedre end på strækninger, statsbanerne opererer på,« siger van der Molen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen