Berlingske Business

Højere bøder for at stoppe medicin i dyr

Forbrugerminister Henriette Kjær(V) lægger nu op til væsentligt højere bøder over for brodne kar i landbruget, der bryder medicinlovgivningen.

Forbruger- og familieminister Henriette Kjær(K) lægger nu sammen med Fødevaredirektoratet op til en væsentlig forhøjelse af bøderne over for landmænd, der overtræder medicinlovningen.

»Det er fatalt, hvis der er medicinrester i det kød, vi får. Der skal være styr på medicinen,« siger Henriette Kjær(K).

Højere bøder vil ramme svine-, mælke- og fjerkræproducenter, der »leger dyrlæge«. Dvs. landmænd, der på egen hånd uden dyrlægeordinering - eller uden en dyrlæge er til stede - behandler dyr med antibiotika.

Ved Fødevaredirektoratets uanmeldte, men nøje planlagte, besøg sidste år hos et par hundrede landmænd, hvor der var mistanke om ulovlige forhold, viste der sig ulovlige forhold hos halvdelen. Det viser en ny rapport.

Tidligere afslørede stikprøvekontroller kun få ulovligheder, bl.a. fordi landmændene på forhånd fik besked i god tid. Da myndighederne sidste sommer tog skeen i den anden hånd og begyndte at gå systematisk til værks med uanmeldte besøgt, væltede skeletterne ud af skabene.

For små bøder
Lederen af Fødevaredirektoratets medicinrejsehold, Per Henriksen, siger på baggrund af de rystende tal:

»Der er alt for mange overtrædelser, og det er skuffende. Vi ønsker en to- eller tredobling af bøderne. I dag får landmanden typisk en bøde på mellem 500 kr. og 2.000 kr.. Og det er alt for lidt. Vi arbejder på at indført bøder mellem 2.000 og 10.000 kr.,« siger han.

Hensigten med stramningerne er at sikre fødevaresikkerheden, at sikre et godt renomé for danske fødevarer og at forebygge fremtidige medicinskandaler til skade for fødevareindustrien og landmændene.

Medicinkontrollen er planlagt i detaljer og sker på basis af indberetninger om medicinanvendelsen i landbruget fra apoteker og dyrlæger til Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning. Rejseholdet har udvalgt de landmænd og dyrlæger, hvor der er mistanke om lovovertrædelser og rykker derefter ud for at kontrollere.

Alt i alt blev der i 2003 afsløret 99 overtrædelser ved medicinkontrollerne. 16 landmænd er politianmeldt, mens 80 landmænd har fået administrative bøder af Fødevaredirektoratet. Det fremgår af en helt ny opgørelse »Kontrol med veterinære lægemidler 2003« fra direktoratet.

Effektivt og hurtig reaktion
»Omlægningen af kontrollen har helt klart afsløret flere overtrædelser end tidligere. I 81 procent af kvæg- og mælkebesætningerne og 58 procent af svinebesætningerne, vi besøgte i 2003, var der overtrædelser. Det er kedeligt at finde så mange ulovlighederne, men kontrollen er mere effektiv, end de tidligere års tilfældige stikprøvekontroller. Her havde 5 procent af kvægbesætningerne og 18 procent af svinebesætningerne ikke tingene i orden,« siger lederen af medicinrejseholdet.

Fødevaredirektoratet mener, at bøderne er for lave til at virke præventive over for landmændene. Derfor har direktoratet henvendt sig til Rigsadvokaturen for at få skærpet bøderne i forbindelse medicinmisbrug.

Retspraksis
Ifølge statsadvokat Hanne Schmidt skal spørgsmålet snart drøftes med direktoratet. En to- eller tredobling af bøderne sker imidlertid ikke automatisk. Det kan først ske, hvis dommerne i byretterne- eller landsretterne ændrer praksis. Derefter kan Rigsadvokaturen melde ud til politikredsene, at det er de bøder, der er gældende. Men højere bødestraffe kan også blive indført, hvis regeringen og Folketinget kræver det.

»Vi må ind og diskutere, hvad der er mest effektivt at gøre og hvad vi kan gøre hurtigst muligt, « siger forbruger- og familieminister Henriette Kjær.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen