Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Hjemmet er lederens bedste kursuscenter

Erhvervskronikken Erhvervslivets ledere burde tage en forlænget weekend sammen med familien frem for at deltage i dyre kurser ude i byen. At opdrage børn og holde sammen på en familie er for lederen særdeles kompetencegivende inden for de vigtigste områder inden for ledelsesudvikling. Oven i hatten får lederen en mindre stresset hverdag, et bedre familieliv og ikke mindst god samvittighed.

Der stilles krav til lederen som aldrig før - vedvarende uddannelse og læring er et must. Det gør lederrollen udfordrende og spændende. Men der er en slagside: Stadig flere ledere rammes af stress til skade for sig selv og omgivelserne.

Pudsigt nok ligger der lige for vore fødder en løsning, der overses i debatten om, hvad ledere kan gøre for at klare mosten:

Ved at tage familien ligeså alvorligt som jobbet kan lederen både dygtiggøre sig og reducere stress.

Dansk Industri har netop udgivet »Top 10 over ledernes uddannelsesbehov«. De fire vigtigste er:

1. Teamledelse.

2. Konflikthåndtering.

3. Menneskekundskab.

4. Værdibaseret ledelse.

Det er netop disse kompetencer, man træner, når man skal have en familie til at fungere:

1. Familiens opgaver kan løses i teams.

2. Har man sagt familie har man også sagt konflikt - dagligdagen i enhver familie byder på den ene øvelse efter den anden i håndtering af meningsuoverensstemmelsen og interessemodsætninger mellem mennesker.

3. Børneopdragelse kræver dyb indsigt i menneskets natur.

4. Essensen i børneopdragelse er at videregive de værdier, man står for.

Fra Det Danske Ledelsesbarometer 2002 ved vi bl.andt andet følgende:

83 pct. mener, at fastholdelse af medarbejdere er en væsentlig ledelsesmæssig udfordring. Da børn ikke kan fyres, er man tvunget til at løse de problemer, der er i familien. I takt med de små ungdomsårgange vil denne situation reelt også indfinde sig på arbejdsmarkedet, fordi det vil være så godt som umuligt at finde en erstatning for en fyret medarbejder.

85 pct. mener, at motivering har stor eller meget stor betydning som ledelsesopgave. Har man lært at motivere en teenager, er det en smal sag at stå i spidsen for en gruppe medarbejdere!

For lidt tid angives som den væsentligste faktor, der begrænser ledelsesopgaven. Undersøgelser fra ind- og udland viser, at mennesker, der har balance mellem familie- og arbejdsliv er mere produktive på arbejde og dermed når mere på mindre tid.

Der synes således at være et væsentligt budskab til lederen: Næste gang du føler et behov for træning i teambuilding, konfliktløsning, motivation etc., så glem kursuskatalogerne og tag en forlænget weekend med familien!

Man kan lære at håndtere stress - eller man kan fjerne den. Hvis man i ramme alvor vil kalde sig leder, bliver man først og fremmest nødt til at lære at administrere sin egen tid! Ved at give familien samme prioritet som jobbet, bliver man bedre kvalificeret og mere produktiv. Det skaber overskud og tid til jobbet som leder. Og fremfor alt fjerner man den dårlige samvittighed, der er en af de væsentligste årsager til stress.

Det har vist sig, at fleksibilitet med hensyn til arbejdstid og -sted faktisk gør, at vi arbejder flere timer og dermed bliver stressede og ineffektive. Når man først har sat sig for at skabe balance mellem familie- og arbejdsliv, lærer man at prioritere og at eliminere de hindringer, der er for, at balancen opretholdes. Ved at indføre en grundrytme i sin dagligdag, der får tidskabalen til at gå op, får man overtaget i tilværelsen og har dermed taget det første skridt i retning af at være leder af gavn.

Et godt familieliv giver dig også andre fordele:

Forholdet til din ægtefælle (grundlaget for, at du har en familie) bliver mere ligeværdigt og mere intimt. Det giver livet kulør og reducerer risikoen for skilsmisse.

Forholdet til dine børn bliver styrket. De har brug for dig som rollemodel, coach og ven. Og du kan glæde dig over, at du får fingeren direkte på pulsen i den generation, der er dine fremtidige kunder og medarbejdere.

Du skaber dig en identitet som en del af en familie, der altid vil være der for dig. Går det godt på jobbet, er det fint, at der er nogen til at holde dig nede på jorden. Går det skidt på jobbet - eller mister du det - giver din familie dig et fundament, der gør, at du undgår at underminere eller miste din identitet.

Dine børn er en del af fremtiden. Når du former dem, former du morgendagens samfund. Børneopdragelse er formentlig den bedste chance, du nogensinde får til at gøre en forskel.

Spørger man danskerne, siger 90 pct., at familien er det vigtigste, vi har. Det er blot disse ord, der skal omsættes til handling. Det kan lade sig gøre at have både et godt familieliv og et udfordrende og berigende arbejdsliv.

Faktisk viser det sig, at det netop er balancen mellem familie- og arbejdsliv, der gør, at vi trives og udvikler os bedst i livet som helhed. Så går bare hjem og træn - med god samvittighed.

Forslag til erhvervskronik skal være ca. 5.000 anslag. Send gerne print med diskette til:

Berlingske Tidende

Erhvervsredaktionen

Pilestræde 34

1147 København K.

Eller som email til erhverv@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen