Berlingske Business
13:56Fransk betalingsgigant tager stort dyk på børsen

»Her føler jeg mig hjemme«

Kresten Schultz-Jørgensen er rundet af nå-generation, der gik for at have form mere end indhold. Som kommunikations- og marketingchef på Det kgl. Teater føler han sig endelig hjemme.

Kresten Schultz-Jørgensen er prototypen på, at hvis man stikker næsen frem, kommer man med i noget.

Netop fyldt 40 år kan han allerede kalde sig tidligere fuldmægtig, ministersekretær , chefredaktør to gange, tidligere debatredaktør, nordisk marketingchef og nuværende kommunikations- og marketingchef på Det kgl. Teater. Og under det hele et forfatterskab af fagbøger, senest »Magt og mirakler« om massekommunikationens umulighed, der udkom tidligere på året.

Han er også prototypen på, at når man stikker næsen frem, får man nogen på tuden.

»Jeg forlod Politiken, skønt jeg var glad for at være der. Jeg ragede uklar med LO, da de lukkede Aktuelt, og vi forsøgte at relancere avisen. Her ville et normalt menneske have taget sit tøj og gået, i stedet blev jeg fyret.«

Kamp mod fagbevægelsen
Ene mand at tage kampen op mod to institutioner som et landsdækkende dagblad og hele den forkromede fagbevægelse svarer vel til at krydse op mod Englandsbåden i optimistjolle. Han var dengang midt i 30erne, men på den anden side: Hvis man ikke i den alder frygtløst skulle kaste sig ud i en sådan kamp, når man vitterligt brænder for det, hvornår så?

»Sådan så min familie ikke på det,« mumler han og giver et let skulderklap for sympatitilkendegivelsen.

Vi møder ham i Larsens og Møllers nye opera-bygning på Holmen. Over for ligger Amalienborg og ligner et dukkehus.

»Jeg er som en fisk i vandet her,« siger han om sit job på Det kgl., hvortil teaterchef Michael Christiansen hentede ham ind for snart to år siden.

»Her føler jeg mig hjemme. Det giver en fornemmelse af ydmyghed at være del af noget, der indiskutabelt er større end en selv.«

Kuldsejlet avisprojekt
Man underforstår, at her er grænser for, hvor mange staver, han kan rende sig i livet, eller hvor mange konflikter han kan rode sig ud i med andre. Han kom fra Dagen - det overordentligt entusiastiske og kuldsejlede avisprojekt, hvor han var ankermand.

»Vi ville lave den bedste avis nogensinde, men var sikkert alt for selvforelskede og tænkte ikke grundigt nok over detaljerne, herunder dem, der angik medarbejderne og samarbejdspartnerne. Det var de sidste krampetrækninger i dotcom-bølgen, vi troede, vi kunne gå på vandet. Det kunne vi ikke. Bagefter havde jeg det ad helvede til, gik tre måneder, hvor jeg først skød skylden på alle andre, og siden blev klar over, at sådan var det nok ikke helt.«

Ingen har nogensinde stillet spørgsmål ved hans begavelse, og ser man på hans generalieblad er det spørgsmålet, om ikke han ikke hidtil har været for begavet for sit eget bedste, eller i det mindste manglet en modspiller, han kunne tage alvorlig. Han bliver bestandig omtalt som et af de mest brillante og udadvendte hoveder i sin generation. Hvor han er stærk, er han virkelig stærk, klarsynet og velformuleret. Problemet har været indimellem, at han også udtalte sig, og ikke mindre skråsikkert, hvor han var på mindre sikker grund.

Vanlig arrogance
Når han bliver konfrontere med nogle af de gamle standpunkter, glider han af med et, - »Nå, ja, det var vist med vanlig arrogance...«

På Det kgl. har han ansvaret for alt det udadvendte på teatret, fra marketing og PR over billetsalg til særlige arrangementer og har et halvthundrede mennesker under sig. Teatrets hundredårige traditioner kan stå for selv et frontalt Schultz-Jørgensen kamikaze-angreb, og det befinder han sig godt ved.

Øvelsen i øjeblikket består i at ændre det grafisk udtryk for teatret, at sikre de tre kunstarters identitet, selvom de ikke længere er under samme tag, og sidst men ikke mindst: Finde ud af, hvordan man sælger 200.000 billetter oveni de nuværende 400.000, som Det kgl. sælger hvert år. Der er også en pris for det nye operahus.

Det skræmmer ham ikke, og han fortæller, at han sagtens kan se sig selv i det samme job om ti år.

»Det er et nerve-hus, ikke kun blandt kunstnerne, det har også forplantet sig til administrationen. Indenfor samme dag bliver man rost til skyerne og får en tordnende skideballe. Det minder på mange måder om mit barndomshjem i Farum. Min far er psykolog, og min mor er socialrådgiver, og der var ikke noget med at sidde og dukke sig med et mindreværdskompleks ved middagbordet. Der blev talt om alt, ligesom her, og kan man ikke klare mosten, skal man søge et andet sted hen.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen