Berlingske Business

Handel over nettet vinder frem

Danskerne handler i stigende grad på internettet, men teknologien har ikke medført den forbrugerrevolution, som mange ventede i kølvandet på internettets udbredelse. Det er stadig det gode, gammeldags købmandskab, der er kendetegner den sunde forretning.

Mobiltelefoner, IT-tilbehør og digitalkameraer er et hit, mens mælk, smør og - visse - grøntsager er skidt. Elevationssenge, havetraktorer og møbler forsøger også at gøre sig gældende, og det går faktisk ikke helt dårligt.

Vi handler i stigende grad på internettet, men måden, vi handler på, ligner ikke det, man regnede med i de kobbertrådsgyldne dage, hvor internettet var en åbenbaring, og fantasierne fik frit løb.

Vi købte sidste år for mere end 4 milliarder kroner på nettet, og ifølge Foreningen for Dansk Internethandel (FDIH) har vi i årets to første kvartaler gennemført knap 5,8 mio. kort-betalinger til en værdi af 2,9 milliarder kroner i danske internetforretninger. Formanden for samme forening vurderer, at vi løbet af 2004 vil omsætte for et godt stykke over 10 milliarder kroner via PCerne i de danske hjem og kontorer, og at et omsætningsniveau på omkring 50 milliarder kroner ikke ligger ret langt ude i fremtiden.

Høje forventninger
Da dotcom-bølgen var på sit højeste omkring årtusindeskiftet, var forventningerne til netbaseret butiksdrift voldsomt høje. Urealistisk høje, skulle det vise sig, for trods stigende omsætningsvækst i nethandlen er det langt fra alt, der egner sig til at blive solgt via internettet.

»Forudsigelsen om, at vi kommer til at købe alt over nettet, kommer ikke til at passe. Der er en hel del ting, der simpelthen ikke er rationelle at sælge på den måde. I dag er det en hel speciel type varer, der sælges over nettet: Det er groft sagt varer, der kan komme ind gennem brevsprækken. Den helt store udfordring er nemlig logistikken - et forhold, som blev glemt i de glade dage,« siger Gert Birnbacher, formand for FDIH.

Blød og hård e-handel
Han skelner mellem to former for internethandel - den bløde og den hårde. Blød e-handel er et køb af et produkt, hvor købet bliver væsentligt påvirket af det, der foretages på nettet. Hård e-handel er køb af produkter direkte på nettet.

»Langt hovedparten af hushandler i Danmark er blød e-handel. Stort set alle hushandler starter med, at køberne orienterer sig på nettet, og det samme gælder brugtbilhandler. Hård e-handel omfatter primært IT-tilbehør, mobiltelefoner og digitalkameraer. Disse produkter er ikke blot nemme at distribuere, de har også en forholdsvis høj værdi pr. ordre,« siger Gert Birnbacher, der mener, at internethandlen er ved at finde sit naturlige leje hvad angår hvilke produkter, der gør sig i de virtuelle indkøbskurve.

Utålmodige investorer
Ifølge Birnbacher var de første internetforretningers problem, at de var drevet af venture kapital. Det medførte et enormt pres for at opbygge butikken i en voldsom fart, hvilket betød, at mange blev tvunget til at åbne butikker i andre lande, før de reelt var kommet i gang i Danmark og uden hensyntagen til, om markederne i de forskellige lande passede til hinanden. Han mener, at venture-problematikken er vigtig at have i baghovedet, når man kigger tilbage på alle fiaskoerne.

»Det var en helt perverteret form for forretning. Det var simpelthen built to flip, og grundlæggende var problemet, at folkene med pengene nok var finansielt dygtige, men ikke vidste ret meget om at drive forretning. Så snart de rigtige købmænd tager over, går det godt. De starter med et meget beskedent setup, og så drives forretningen som alle andre forretninger. Det går måske lidt langsommere, men det hænger sammen,« siger Gert Birnbacher, der peger på grøntsagsleverandøren Aarstiderne.com som et eksempel.

Detailhandlen halter
Men selvom Aarstiderne.com går igen som et eksempel på en internetbutik med succes, vurderes dagligvarer og internettet som en dårlig cocktail.

Gert Birnbacher peger på distributionen som akilleshælen.

»Det er den klassiske last mile-problemstilling. Bestilling og pakning er én ting, men det koster voldsomt meget at bringe en vare det sidste stykke ud til en forbruger. For dagligvarer kommer desuden praktiske ting som køling. Post Danmark kan levere en enhed til døren til en fornuftig pris, men de skal heller ikke holde brevene kolde,« siger Gert Birnbacher.

Niels-Bjørn Andersen, professor på Center for Elektronisk handel ved Copenhagen Business School (CBS),supplerer.

»Det er simpelthen for dyrt at levere dagligvarer til døren, og med den konkurrence, der er på dagligvareområdet, ser det svært ud. Discountkæder som Netto og Lidl har allerede i dag meget lave distributionsomkostninger, så det er svært at forestille sig, at branchen vil øge sine omkostninger. Aarstiderne.com har lavet et logistiksystem fra bunden, og de har fået skabt et købemønster, der gør, at det kan fungere,« siger Niels-Bjørn Andersen.

Coop er undtagelsen
Begge peger imidlertid på Coop som undtagelsen, der bekræfter reglen.

Som den eneste større dagligvarekæde tilbyder Coop sine kunder, at de hjemmefra kan udvælge og bestille varer, som de selv skal hente i en af Coops omkring 1.100 butikker.

»Vi er faktisk lidt overraskede over, at det er så stor en succes,« siger Annette Falberg, internetchef i Coop Danmark, der ikke mindst er overrasket over, hvilke varer, der sælges via Coops netbutik NETTorvet.

»Det er mest varetyper som elevationssenge, havetraktorer og -møbler, og sidste år omsatte vi for 150 mio. kroner på nettet. Selvom det kun er en brøkdel af vores samlede omsætning, er det en succes, for det trækker kunder til butikkerne, og det smitter af på dagligvarerne. Vi ser faktisk store muligheder i netsalg,« siger Annette Falberg, der af konkurrencemæssige årsager ikke ønsker at oplyse, hvad Coops forventninger til netsalget er i fremtiden.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen