Berlingske Business
15:07De amerikanske markeder holder lukket i dag

Han er aldrig flyttet hjemmefra

Han er aldrig flyttet hjemmefra - 1
Huset i Lyngby er hjem på mere end en måde for Jesper Rasmussen. Det er ikke blot her, han bor med sin familie, det er også hans barndomshjem, og så har han selv med egne håndværkerhænder sat det i stand fra ende til anden. Foto: Morten Juhl

Banestyrelsens nye direktør, Jesper Rasmussen, er kendt for sit omfangsrige netværk. Den slags falder ham naturligt, for han er ud af en stor og tæt familie, har selv en stor familie og vennekreds. Og så er han sådan set aldrig flyttet hjemmefra.

Den 1. december indtog Jesper Rasmussen sit hjørne af det store åbne kontorlandskab i Banestyrelsens domicil på Østerbro. Det passer den nye direktør fint, at han ikke skal være buret inde i et mahognikontor.

Han er både af natur og opdragelse et flokdyr, der trives bedst, når han laver noget sammen med andre mennesker. Hvad enten det er på jobbet, hvor han er gået i gang med at få den udskældte virksomhed til at genvinde selvrespekten, i sine mange og underholdende netværksgrupper, der bl.a. tæller motorcykelklubben »Den grå Olie« eller hjemme i Lyngby, hvor der med fire børn, en dværgschnauzer, broderen som nabo og faderen og svigerforældrene i nabolaget altid er fuldt af liv.

Når man spørger ham, hvad der er hans drivkraft i tilværelsen, svarer han da også:

»At have det sjovt, at have et virksomt liv sammen med andre - jeg er et flokdyr.«

Det er ikke så mærkeligt, at han er blevet så socialt anlagt, for han er vokset op i en stor og tæt familie med mange fætre og kusiner.

»Min morfar var grisehandler nøjagtigt som ham i Matador - samme bil med sådan en lille kasse bag på til grisene, samme hund (hans hed Vipper), samme måde at drive forretning på. Han var dog lidt mere rund i det end Buster Larsen. Han lignede nærmest W.C. Fields. Ham kørte jeg rundt med som dreng og købte grise, heste, biler, og hvad han nu ellers handlede med, og jeg havde det herligt. Det var på Lolland i en lille by, der hedder Kettinge. 200 meter derfra boede min farmor og farfar, og de drev byens industri - Kettinge Savværk med 50 ansatte. Her rendte jeg rundt med min farfar, der var tømreruddannet. Han kunne ligefrem høre, hvis en savklinge var sløv. Den skal synge på en helt bestemt måde. Og han var altid oppe, før Fanden fik sko på for at file klingerne skarpe. Jeg var meget betaget af de der stoute folk, der lavede et håndværk, så jeg besluttede egentligt ret tidligt, at jeg selv ville være tømrer,« fortæller Jesper Rasmussen.

Prisbelønnet tømrersvend

Han kom i lære hos Hegelund-Christensen i Lyngby, hvor hans lillebror Lars siden kom i lære, og hvor hans søn Steffen netop har startet sin læretid. Så man kan roligt sige, at det er en familie af træmænd.

»Det er en pragtfuld uddannelse. Man kommer sammen med folk, der siger, hvad de mener, og siger det lige her og nu. Hvis der er en ordentlig kemi, kan man få dem til at lære én alt, hvad de ved. Og hvis man laver sine ting ordentligt, kommer til tiden og rydder op efter sig, så får man altid ros. Og jeg kan stadigvæk køre ned og se på lokalstationen her i Lyngby, som jeg lavede, da jeg var i lære - helt selv. Sådan nogle mærker har man været med til at sætte rundt omkring.«

Hvad er du mest stolt af fra din læretid?

»Jeg var da stolt af, at jeg fik medalje for min svendeprøve. Min mor fulgte mig ind til Fagenes Fest i Rådhushallen, hvor jeg bukkede for monarken og fik min medalje. Min læremester var med, og han græd helt åbenlyst af glæde over, at en af hans drenge havde fået medalje. Det var en stor dag.«

Hvad har håndværket betydet for dit liv?

»Hvis jeg skal løse nogle store problemer, som jeg virkelig knokler med, så er der ikke noget bedre end at lave et stykke håndværk. Så går jeg der og summer på det og skriver små sedler, når jeg får en god idé. Det er meget afslappende at tage mit gamle værktøj fra min tømrertid frem og arbejde med det. Det, at kunne skabe noget med sine hænder, er en meget kraftfuld ting. Og så har jeg jo brugt det rent praktisk til at sætte det her hus i stand sammen med min bror. Det er forrygende at gå og lave sådan noget sammen. Man får virkelig snakket om de vigtige ting i tilværelsen.

Netværksmøder med action

At gøre ting sammen har Jesper Rasmussen nærmest gjort til en livsstil. Når han networker med andre erhvervsfolk er det ikke sludremøder - der skal ske noget. Han har f.eks. en fast lille gruppe erhvervsledere, han tager på herreskitur med. En anden noget større gruppe mødes hvert år til Roskildefestival. Det er med en blid opstart om fredagen og så bliver der ellers gået til den om lørdagen - og man hører også noget musik. Og så er der motorcykelklubben »Den grå Olie«, som han langt om længe kunne komme med i, da han fyldte 50 og sagde: Nu skal det være! Og købte sig en Suzuki 600 kubik. Men det er ikke nok at have motorcykel.

»For at blive optaget skal man have ét fastsiddende selvproduceret gråt hår. Faktisk har klubben kun ét medlem, formanden, vi andre er kun prospects, og det skal man være i 25 år for at blive medlem. Som prospects har vi ingen stemmeret, men det er alligevel ret demokratisk, for formanden kan afsættes, hvis hans beretning varer mere end tre minutter,« fortæller Jesper Rasmussen.

Den grå Olie er, ligesom andre motorcykelklubber, med når Bakken åbner i april, og når den lukker i september. Og i løbet af sæsonen arrangeres der forskellige ture. Sidst var flokken på Lolland og kigge på et motorcykelmuseum dernede.

Det er dog ikke altid, Jesper Rasmussen er en lige stor succes i sine netværksprojekter.

»Jeg gik til finere madlavning sammen med en flok venner fra min tid i Afrika, men jeg blev altid sat til at skrælle kartofler, og så ved man godt, hvad klokken er slået. Og hvis jeg begyndte at skære i kødet, råbte de andre: »Hr. lærer, Jesper ødelægger materialerne!« Jeg blev virkelig mobbet, og jeg blev altså heller ikke god til at lave mad.«

Afrika i to omgange

Jesper Rasmussen har i to perioder boet i Afrika. Første gang som dreng, da hans far var udstationeret for Cowi Consult i Ghana.

»Det var fantastisk og meget oplevelsesrigt. Folk var meget venlige og lette at kommunikere med. Jeg kan huske, jeg tit tog i biografen med nogle af dem, der arbejdede for os. Så var det op i sådan en lastbil med brædder til at sidde på, det var så bussen, og det blev kaldt en mammylorry. Biografen var under åben himmel, og vi sad på de billigste pladser helt oppe foran på nogle planker og så de her indiske tjubang-film. Sådan nogle oplevelser står ret stærkt i erindringen.«

Det er faktisk Afrikas skyld, at Jesper Rasmussen blev ingeniør. Han ville gerne tilbage dertil og bo med sin egen familie og vurderede, at det nok var nemmer at komme til som ingeniør end som tømrer. Han havde da også kun været ingeniør i to år, før det lykkedes ham at blive udstationeret i Tanzania.

»Vi skulle have været der i to år, men det blev til fem. Mens jeg var der, blev jeg klar over, at jeg gerne ville ændre kurs i min karriere - forfølge »grisehandlergenet« og gå ud skaffe opgaver og handle med folk. Jeg havde meget større glæde af at gå ud og hente opgaver end af at være derhjemme og løse dem.«

I Afrika fik Jesper Rasmussen også glæde af sin håndværkerbaggrund.

»Når jeg var ude og føre tilsyn, kunne jeg have det ret svært med at holde ud at se, hvor dårligt deres værktøj var. Engang tog jeg simpelthen en sav fra en afrikansk tømrer, filede den skarp og skar så en plade fuldstændigt lige. Det imponerede ham. Bagefter kom han til mig og sagde: »Jesper, de der skoler I har i Danmark, kan vi ikke få sådan nogle? Du kan skære lige, du kan køre på cykel, køre bil og du kan skrive.«

Købte barndomshjemmet

Med i Tanzania var hans dengang lille familie, hans kone Birgit og datteren Christine. Birgit havde han mødt på Lyngbys lokale ungdomsdiskotek, Club 16.

»Hun var i selskab med en af mine venner, der hed Martin. Han havde sagt til hende, at han skulle nok finde den mand, hun skulle giftes med, men hun havde svaret, at han ikke skulle gøre sig nogen anstrengelser. Men da hun fik øje på mig sagde hun til Martin: »Hvis du absolut skal finde én, så prøv lige at find ham derovre!« Hun vidste ikke, vi kendte hinanden, men han introducerede os, og så blev vi altså gift.«

Havde I forestillet jer, at I skulle have så mange børn?

»Det havde jeg i hvert fald ikke, men det havde Birgit. Og det var da godt, hun bestemte, ellers havde vi aldrig fået nogen.«

Hvad betyder familie for dig?

»Det er fantastisk at følge den udvikling, som ungerne går igennem. Det er som en film, man ikke kan få lov til at instruere. Man kan lave et grundlag for den, men lige pludselig kører den af sig selv. Det er meget kraftfuldt, spændende, trygt og godt, men selvfølgeligt også bekymrende en gang imellem.«

Hvordan kan det være, du købte dit barndomshjem?

»Det lille hus, vi havde købt mens jeg læste, var for småt, da vi kom hjem fra Afrika med to børn. Men alle de huse, vi så på, var for dårlige. Jeg var jo heller ikke nem at stille tilpas, for som håndværker kunne jeg ikke holde alt det ud, gør-det-selv-folk havde gået og lavet, og som bare ikke var i orden. Min far og mor overvejede at sælge deres hus og få et mindre, men Birgit syntes ikke om at købe det, for hvad ville de sige til, at vi lavede om. Men da vi efterhånden havde kigget på et utal af huse, endte det med, at vi spurgte mine forældre. Og så viste det sig, at de gerne ville købe vores hus, for det passede til deres behov. Så vi købte simpelthen hinandens huse!«

Og Jesper Rasmussen er gået ret usentimentalt til værks. Huset har efterhånden ikke meget andet end adressen og den enorme rododendron i haven til fælles med hans barndomshjem.

Det blev udvidet med værksted som det første, siden kom børneværelser i stueplan, pejsestue ovenpå og en aflang spisestue, der som en reminiscens fra hans tid i DSB fik buet loft, så rummet minder om en togvogn.

Der er bygget nye badeværelser, lavet terrasse på pæle og lagt smukke massive mahogniparketgulve over det hele. Alt sammen har Jesper Rasmussen lavet med sin bror og nabo Lars. Ovre hos bror'en har de så pudset huset, gravet kælderen ud og sat den i stand og bygget en karnap. Men det er efterhånden længe siden.

»Som jeg sagde til min bror forleden: »Vi snakker for lidt sammen for tiden, vi må have et nyt projekt.« Enten skal vi lave hans carport om til værksted, eller også skal vi begynde at lave noget oppe i familiesommerhuset i Lumsås. Jeg savner at gå og lave noget sammen med ham. Det er det at gøre det sammen, der interesserer mig.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen