Berlingske Business
17:42

Halvguden og helskurken

Grubman: I 1990erne var han den store mand på Wall Street, analytikeren bag USAs telekomboom, som viste sig at være en boble. Nu er han under hård beskydning.

Portræt

WASHINGTON

I sine gode dage blev han kaldt »Wall Streets Michael Jordan« - eller »manden, som får verden til at dreje rundt«.

Der er meget få, som i dag siger noget tilsvarende om Jack Grubman.

Mandag blev han afhørt af Kongressen, og her sad han, ofte duknakket og stammende, og forsvarede sig mod en regn af beskyldninger, og han måtte sande, at gårsdagens helte er dagens skurke.

Jack Grubman, der er søn af en 2. divisionsbokser og en ekspeditrice, begyndte som talknuser hos telefonselskabet AT&T, men endte som en af 1990ernes helt store navne på Wall Street, en af de analytikere, som blev behandlet som rockstjerner, og som investorer var på fornavn med. »Jack says...,« var et af sen-90ernes mantraer. Han var telekomanalytiker hos finanshuset Salomon Smith Barney og med til at skabe telekom-boomet. Han talte selskaber som Global Crossing, WorldCom, Winstar, XO og Qwest op i skyerne. Grubman havde en filosofi om, at hvis selskaber opererede inden for telekom og havde adgang til fiberoptik, så var der ingen grænse for selskabernes vækstmuligheder.

Dobbeltrollen

Men filosofien kunne også være funderet i hans egen tegnebog, siger kritikere.

Salomon Smith Barney havde nemlig en dobbeltrolle; finanshuset var både finansrådgiver for de pågældende selskaber og samtidig skulle dets analytikere forestille at være uafhængige aktierådgivere. Det er en rolle, som mange andre finanshuse også havde, og som de nu er under skarp kritik for. Merrill Lynch har f.eks. netop betalt 100 mio. dollar i en frivillig bøde for i overført betydning at nedbryde muren mellem de to funktioner.

Kritikere mener nu , at Grubman havde pantsat sin uafhængighed og var mere interesseret i at bibeholde sin årløn på 20 mio. dollar end i at give uvildige råd. F.eks. kom det frem under afhøringerne i Kongressen i denne uge, at han havde et meget intimt forhold til WorldCom og bl.a. deltog i tre af selskabets bestyrelsesmøder, hvilket er ganske unikt; ikke på noget tidspunkt gjorde han Salomon Smith Barneys kunder opmærksom på problemerne ved WorldCom, selv om andre analytikere helt tilbage i 1999 begyndte at tilråde kunderne at sælge WorldCom-aktierne. Grubman blev ved med at anbefale aktionærerne at købe WorldCom-aktier ind til dagen før, WorldCom raslede sammen - i sidste måned. Og hans filosofi?

Den er også raslet sammen. WorldCom, Global Crossing, Winstar, XO og Qwest er enten alle gået fallit eller i store vanskeligheder, og ingen kalder længere Grubman for »en halvgud«, som et børsmagasin skrev i 1990erne.

I dag er han snarere det modsatte. Som en analytiker anonymt sagde til Washington Post i sidste uge: »Enhver nedtur skal have en skurk. I denne nedtur er skurken folk som Jack Grubman.«

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen