Berlingske Business

Hafnia-aktionær kræver erstatning af staten

Den private Hafnia-aktionær Ole Steffensen kræver erstatning af statskassen, fordi eksperter har fastslået, at Finanstilsynet handlede retsstridigt inden Hafnias kollaps. Statens advokat afviser sammenhæng.

En privat Hafnia-aktionær søger om fri proces for at anlægge erstatningssag mod Finanstilsynet i en udløber af et af danmarkshistoriens største finansielle krak.

Berlingske Tidende er i besiddelse af det materiale, som Hafnia-aktionær Ole Steffensen har sendt til Civilretsstyrelsen via advokat Mikael Bernhoft.

Civilretsstyrelsen vil i løbet af et par måneder afgøre, hvorvidt Ole Steffensen får bevilget fri proces til en retssag, der i givet fald vil få stor principiel betydning, fordi Finanstilsynet er en styrelse i Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Dermed vil det reelt være staten, som kan komme på anklagebænken i en af sidste årtis mest omtalte erhvervsskandaler. Og får Ole Steffensen tilkendt erstatning, vil det kunne åbne for en bølge af krav fra tidligere Hafnia-aktionærer, der købte aktier i det engang så hæderkronede forsikringsselskab.

Tilsyn bøjede sig for pres
Baggrunden for det usædvanlige krav er den store rapport om finanskriserne i 1990erne, som blev offentliggjort umiddelbart før sommerferien.

Ifølge en af de opsigtsvækkende konklusioner fra rapporten handlede Finanstilsynets daværende direktør Eigil Mølgaard direkte »retsstridigt«, da han i en sen nattetime bøjede sig for et krav fra Danske Banks direktør Peter Straarup, der forlangte, at Finanstilsynets krav om tilbageførsel af nogle hensættelser i Hafnia-koncernen skulle tilbagekaldes.

Peter Straarup påpegede, at hvis Finanstilsynets krav om tilbageførsel af hensættelserne blev opretholdt, måtte den komplicerede rekonstruktion af Hafnia formentlig bryde sammen. Og dermed ville det nært forestående aktiesalg i Hafnia-koncernen til cirka to milliarder kroner blive aflyst.

Eigil Mølgaard bøjede sig imidlertid for presset fra storbanken. Aktiesalget blev gennemført - men kun cirka tre uger efter, at tegningsperioden var overstået, gik Hafnia alligevel i betalingsstandsning.

Ingen årsagsforbindelse
Det er dette yderst opsigtsvækkende forløb, som ifølge advokat Mikael Bernhofts skrivelse til Civilretsstyrelsen er baggrunden for, at staten bør udbetale Ole Steffensen erstatning for de aktier, som han købte i forbindelse med aktiesalget.

Mikael Bernhofts juridiske pointe er, at det var Forsikringsrådet - der blandt andet afgør juridiske tvivlsspørgsmål - som afgjorde, at Hafnia ikke måtte bruge en stor pose af hensættelserne til at dække over et langt dårligere økonomisk resultat.

Finanstilsynet ved Eigil Mølgaard ændrede imidlertid dette pålæg fra Forsikringsrådet efter pres fra Danske Bank - en handlemåde, som ligeud bliver betegnet som »retsstridigt« af de eksperter, som stod bag den store rapport.

Advokat Jesper Lett repræsenterer Økonomi- og Erhvervsministeriet i sagen. Jesper Lett har reageret på det erstatningskrav, som Mikael Bernhoft sendte til ministeriet kort tid efter, at rapporten blev offentliggjort.

Ministeriet afviser blankt på nogen måde at være ansvarlig for Ole Steffensens mislykkede aktiekøb. Jesper Lett påpeger blandt andet, at der ikke foreligger nogen årsagsforbindelse mellem Eigil Mølgaards handling og Ole Steffensens aktiekøb.

Med andre ord: Selv om Eigil Mølgaard ikke havde bøjet sig for presset fra Peter Straarup, er det ikke sikkert, at aktiesalget havde måttet opgives.

Søger fri proces
Økonomi- og Erhvervsministeriets advokat Jesper Lett skriver også - med betydelig juridisk sarkasme - at Ole Steffensen ikke fik medhold ved Højesteret i sit erstatningskrav mod blandt andre Danske Bank, der indtog en ledende rolle ved aktiesalget. Ifølge Jesper Lett rejser aktionæren nu i stedet kravet mod Finanstilsynet og dermed reelt Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Mikael Bernhoft afviser imidlertid, at de to sager på nogen måde kan sammenlignes, fordi Finanstilsynet er en tilsynsmyndighed, som netop skal sørge for, at lovens spilleregler bliver overholdt. Og det har advokaten nu fået eksperternes ord for, at det gjorde Finanstilsynet ikke.

Samtidig fremhæver Mikael Bernhoft, at Ole Steffensen for flere år siden tog forbehold for at gøre et erstatningsansvar gældende over for Finanstilsynet. Det viser - mener Bernhoft - at erstatningskravet ikke bare er noget, som Ole Steffensen har »fundet på«.

Og Mikael Bernhoft skriver til Civilretsstyrelsen, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem Finanstilsynets handlemåde og Ole Steffensens aktiekøb:

»I relation til årsagsforbindelse finder jeg det indiskutabelt, at Finanstilsynets retsstridige adfærd er den direkte årsag til, at der kunne gennemføres en emission (aktiesalg, red.), som medførte, at Ole Steffensen få uger efter mistede sit kapitalindskud,« skriver Mikael Bernhoft til Civilretsstyrelsen, der nu vil vurdere, hvorvidt Ole Steffensen skal have bevilget fri proces.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen