Berlingske Business
16:47Eks-storaktionær i Parken må opgive center i Glostrup

Gyser-regnskab fra modekonge

Milliardindtægter er med tilbagevirkende kraft skrevet ud af regnskab fra den tidligere modekonge Klaus Helmersen, men alligevel er der nye minusser for over en halv mia. kr. i gyserregnskab.

40 år efter, at forfatteren Hans Scherfig skrev den sylespidse nøgleroman »Frydenholm« over begivenheder på det sjællandske gods Store Frederikslund, leverer godsets nyeste ejer et årsregnskab, som vidner om en kreativitet, der overgår alt, hvad kommunisten Scherfig nogensinde har tiltænkt dem, som han skrev sine altid sarkastiske værker om.

»Frydenholm« handlede ifølge litteraturkritikken om den senere krakkede (og nu afdøde) Vølund-greve E.W. Grevenkop-Castenskiold, mens regnskabet handler om den krise, som godsets nuværende ejer, den tidligere modekonge Klaus Helmersen er kommet ud i.

Regnskabet tager med underskrift fra bl.a. revisionsfirmaet KPMG et helt usædvanligt afsæt i, hvad der kaldes »regnskabsmæssig behandling af fundamentale fejl i regnskaberne for 1998, 1999 og 2000.«

Den helt usædvanlige revisor-poesi er en omskrivning af det forhold, at regnskabet for Store Frederikslund Holding A/S ændres med tilbagevirkende kraft for fire år, således at selskabets egenkapital ved indgangen til 2001 ikke var 3,2 mia. kr., men »kun« 1,2 mia. kr.

Sagt med lidt andre ord: 2.007.595.000 kr. er forduftet ud i den blå luft.

Den gode nyhed, set fra Klaus Helmersens side er, at han har betalt skat af de forduftede penge, hvorfor der i regnskabet optræder et tilgodehavende fra skattevæsenet på 453,8 mio. kr., som hans advokater nu slås for.

Fiktive indtægter

Baggrunden for de bizarre tal er med regnskabets egen forklaring, at selskabet i 2001 »måtte konstatere, at selskabets investeringer i USA via selskabet COB 160 har vist sig i det hele at hvile på et fiktivt grundlag.«

Den tidligere modekonge, der startede firmaet Carli Gry på oprindelig at importere billige indiske bomuldsskjorter, kæmper nu både i retten i Boston og forretningsmæssigt for at undgå at blive klædt af til skindet.

Han havde overladt til den amerikanske James F. Pommeroy II at få gearet, ledig kapital til at yngle med løfte om astronomiske rentesatser, men hverken Helmersen eller hans tidligere revisor, den siden herostratisk berømte Arthur Andersen, opdagede af endnu uafklarede grunde ikke, at indtægterne altså var scherfigsk.

Andet er også gået galt for Klaus Helmersen, for selvom regnskabet er lettet for de forsvundne to mia. kr., er der oveni et underskud for 2001 på 670 mio. kr.

Datterselskabet St. Frederikslund Invest tabte 212 mio. kr. på især aktier, og der var endnu større tab, 261 mio. kr., på Rederiet St. Frederikslund, der nu har afhændet fem af seks skibe, og kun har MV Selandia tilbage.

Der er også betragtelige tab på et energiselskabs vindmølleinvesteringer og et ventureselskab, mens årets eneste pæne overskud kommer fra et ejendomsselskab, der har tjent 40 mio. kr.

Dette selskab har bl.a. købt halvdelen af TV-Byen og Radiohuset i forbindelse med Danmarks Radios planlagte udflytning til Amager.

Alle ulykkerne har belastet likviditeten i selskabet voldsomt, hvorfor bl.a. det aktiv, der lægger navn til koncernen, godset, i foråret blev sat til salg for 225 mio. kr. efter at have været vurderet til 300 mio. kr., men tilsyneladende er der endnu ikke fundet en køber, der har så mange penge til at købe et gods, som der synes at hvile en forbandelse over.

Klaus Helmersen lader dog en vis optimisme skinne gennem regnskabet.

Når den igangværende oprydning er i færdig, vil St. Frederikslund fremstå som et ejendomsselskab, hvor den fremtidige drift giver »et positivt resultat«, loves det.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen