Berlingske Business
17:44Business Live vender tilbage tirsdag

Gyldne sardiner

...forsat fra forsiden

Anker Engelund var en dansk ingeniør i absolut verdensklasse, elev af vores første store internationale brobygger A.S. Ostenfeld, der havde været læremester for næsten hele det første kuld af danske ingeniører og entreprenører, der efter første verdenskrig dukkede op på den internationale byggescene og i firmaer som Christiani & Nielsen, Kampsax, Højgaard & Schultz osv. lavede broer, veje, toganlæg og meget mere over alt i verden.

Men næsten mere end Christian den Fjerde og Ostenfeld var det Anker Engelund, der »byggede« Danmark, som vi kender det fra alle de flotte turistfilm.

Han var på vegne af bygherren DSB den centrale ekspert og designer bag den gamle Lillebæltsbro, den gamle Storstrømsbro, Guldborgsundbroen, Alssundbroen, Limfjordsbroen, Oddesundbroen, Mønbroen, Langelandsbroen - og mange flere.

Fra 1941 til 1959 stod han også som rektor for Polyteknisk Læreanstalt, det senere Danmarks Tekniske Højskole og Danmarks Tekniske Universitet, der har stået for uddannelsen af hundreder af danske ingeniører, og det var ham, der flyttede ingeniøruddannelsen fra Sølvgade i København til Lyngby.

Bortset fra at DTU i dag ligefrem har bopæl på adressen Anker Engelundsvej 1 i Lyngby, er han nærmest glemt. Selv på DTUs bibliotek ved de ikke hvem, Anker Engelund var. Men i sagaen om Secil kom han på scenen som trumfkort i begyndelsen af halvtredserne, da Portugal skulle have en ny bro.

Portugiserne købte nemlig Engelunds projekt til en dengang ganske stor, 1224 meter lang ny bro over Lissabon-floden Rio Tejo. Den nye Ponte Marechal Carmona blev opkaldt efter general Carmona, der stod bag militærrevolten i Portugal i 1926.

Broen fik umiskendelig lighed med perlekæden af Engelunds danske broer, og den byggedes af Højgaard & Schultz' portugisiske selskab Seth sammen med britiske Dorman, Long Ltd. Cement og beton kom naturligvis fra Secil, der igen og igen må udvide.

Udvidelser

I 1959 var kapaciteten på den lille fabrik, der oprindelig lavede 12.000 ton cement om året, udvidet til efterhånden over en halv million ton pr. år, og de næste årtier flerdobledes kapaciteten yderligere til i dag fire mio. tons fra tre fabrikker.

Der blev nemlig bygget flere nye og mere moderne portugisiske broer, ofte med andre danske islæt - og med en markedsandel på efterhånden omkring 37 pct. af al cementproduktion i det moderne Portugal, var Secil næsten altid med.

Og vore dages ledere af det, som nu hedder Højgaard Holding og FLS Industries har år efter år kunnet glæde sig over pæne, løbende million-indtægter fra cementvirksomheden i Portugal, som undervejs også kunne bruges som uddannelsesplads for medarbejdere i de to koncerner, og som testplads for FLS-teknik.

Gå eller blive?

Der blev aldrig lagt nogen langtidsplan for, hvor længe der skal være danske interesser i Secil, selvom f.eks. FLS allerede tidligt i sin historie havde taget den strategi, at det måske ikke var så smart at eje cementfabrikker. Man ville ikke konkurrere med potentielle kunder til nye cementfabrikker.

Men hver gang, der var en god grund til at trække sig ud af Secil, var der en bedre til at blive.

Danskernes andel i Secil blev f.eks. beskåret til en ejerandel på ca. 40 pct. omkring den portugisiske revolution i 1974, men danskerne blev bedt om at blive et par år mere og hjælpe med driften.

Heller ikke i forbindelse med de store privatiseringer i Portugal i halvfemserne trak danskerne sig - selvom der i de år var flere internationale cementkoncerner (og FLS-kunder), der var inde og kikke på det lukrative portugisiske marked. Nu var der også store EU-kartelundersøgelser, der på forskellig vis forstyrrede timingen af danskernes afsked med Portugal.

Højgaard og FLS blev officielt først og fremmest for »ejerbalancens« skyld - et udtryk, der givet også dækkede over uenighed med potentielle købere om værdien af en mindretalspost i den efterhånden ganske store virksomhed i et land, der endnu ikke kunne regnes som politisk helt stabilt.

»Et problem«

Først for fem år siden begyndte Secil med jævne mellemrum at dukke op som emne i danske medier - og den dominerende årsag var generelle diskussioner om, hvorvidt danske aktieselskaber viser de værdier, de råder over, korrekt i regnskaberne.

Bl.a. dette fik i maj 1998 den daværende adm. direktør for Højgaard Holding, Olav Grue, til i sin årsberetning at fortælle om et nyt fifty-fifty-ejet selskab, som FLS Industries og Højgaard Holding havde stiftet året før i Portugal.

Det hed »FLSHH SGPS«, og skulle pleje den tilbageværende danske ejerandel på i alt 44,6 pct. af Secil.

Grue fortalte, at Højgaard Holding havde bogført sin andel af Secil til 436 mio. kr., som svarede til Højgaards andel af den bogførte egenkapital i Secil.

»Bortset fra at Secil ejer egne aktier for ca. 8 pct. af aktiekapitalen, er der kun to aktionærer i Secil, nemlig det portugisiske holdingselskab Semapa og det danskejede portugisiske holdingselskab FLSHH. Det er derfor meget vanskeligt at skønne over en kursværdi af vore aktier i Secil. Jeg tror ikke, det er muligt i dag at komme det nærmere end at konstatere, at vore Secil-aktier med det indtjeningsniveau, der er realiseret i Secil, har en betydelig højere værdi, end de er bogført til i Højgaard Holdings regnskab,« sagde Grue til aktionærerne.

Så var guldkalven endelig ved at hoppe ud af cementsækken.

I Højgaard havde og har man masser af penge og tid til at vente på den helt rigtige lejlighed, men specielt i det længe hårdt plagede FLS Industries kom der de næste år hyppigere og hyppigere forslag om at realisere guldåren i Portugal.

Her i efteråret 2002 blev det så ligefrem officiel strategi i Valby, fordi FLS efter en lille årrække med dårlige resultater er presset på likviditeten.

I begyndelsen af oktober kom det frem, at storaktionæren i Secil, det portugisiske holdingselskab Semapa, havde indvilget i at købe danskerne ud for 2,2 mia. kr., - 1,1 mia. kr. til hver - og Højgaard Holding opjusterede omgående sit resultat for 2002 med 400 mio. kr. efter skat.

Men i sidste uge meddelte Semapa så overraskende at handelen - i hvert fald foreløbig - ikke har kunnet finansieres efter hensigten.

Så var Højgaard og FLSs cementfabrik i Portugal lige pludselig ikke længere en guldmine, men et problem.

Højgaard måtte meddele sine aktionærer, at man alligevel ikke kan opjustere med de 400 mio. kr. - og FLS Industries problem blev akut: De 1,1 mia. kr., skulle have barberet en tredjedel af selskabets gæld helt bort.

Men indtil handelen formentlig alligevel på et tidspunkt kan realiseres, kan selskabernes ledelser trøste sig med, at det var en formidabel investering Knud Højgaard og Poul Larsen gjorde, dengang i 1930, da portugiserne skulle have en bedre havn til at landsætte deres sardiner...eve@berlingske.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen