Berlingske Business
11:30I dag skal tysk domstol vurdere dieselforbud

»Grundlæggende er jeg en genert jysk bondedreng«

»Grundlæggende er jeg en genert jysk bondedreng« - 1
DONG-direktør og tidl. departementschef Anders Eldrup. Foto: Linda Henriksen.

Det er kun forholdsvis modstræbende, at DONG-direktøren åbner døren på klem til det liv, der ligger uden for chefkontoret. Presseomtale er et vilkår, som han erkender hører med til topjobbet, men elske det kommer han aldrig til.

Der skulle ringes på mobiltelefonen mere end én gang, da aftalen om dette interview skulle bekræftes. For lige netop dagen før vores aftale havde Anders Eldrup for en sjælden gangs skyld taget hjem fra DONG-hovedkvarteret allerede ved middagstid. Datteren fejrede seks års fødselsdag, og da mobilen ringede første gang, var DONG-direktøren travlt beskæftiget som spøgelse hjemme i kælderen.

Over for offentligheden er der normalt en betragtelig afstand mellem den administrerende direktør Anders Eldrup i DONG-domicilet i Hørsholm og privatmennesket Anders Eldrup med hjemmebase i villaen på Frederiksberg.

»Jeg løber noget, men det ikke så interessant. Der er lidt sport og et familieliv og et sommerhus,« som Anders Eldrup selv opsummerer privatlivet.

Så er det sagt, og for Eldrups skyld kunne vi stoppe her. Linselus er stort set det sidste, man kan beskylde ham for at være.

»Vi har lavet imagemålinger i DONG, der viser, at jeg bliver opfattet som samfundsbevidst, ansvarlig og retlinet. Det er jeg glad for. Den anden side er, at jeg nok også som person er lidt reserveret, lidt svær at komme ind på livet af. Når der er julefrokost, er jeg ikke den, der bliver sent og laver småskandaler. Det er selvfølgelig udmærket at undgå skandalerne, men den dårlige side er, at jeg bliver betragtet som reserveret og lidt fjern. Altså bortset fra hos dem, der er tættest på mig,« siger Anders Eldrup.

Jysk bondedreng
Han lægger dog ikke skjul på, at det er helt bevidst, at man ikke ser ham og fruen Merete optræde i diverse dame- og ugeblade.

Tilbud i den henseende har været der været nok af.

»Det er nu mere fruen end mig, der får de tilbud, men der bliver takket nej hver gang. Vi går heller ikke til filmpremierer eller andre steder, hvor man bliver set, ligesom vi har helt normale venner. Jeg synes, at man skal holde skidt for sig og kanel for sig. Derfor har jeg heller aldrig stillet op til interviews i privaten eller til noget, hvor mine børn er med,« siger han.

Ikke mindst det seneste år, hvor fusionsforhandlingerne med Elsam for alvor har bragt DONG i fokus, har Anders Eldrup imidlertid oplevet en helt anden mediebevågenhed, end det han var vant til i sit tidligere job som topembedsmand. Her havde han maksimal indflydelse, men når kameraerne rullede og journalisternes blokke kom frem, var der altid medievante - og mediebevidste - politikere, som ganske frivilligt stillede sig forrest i rampelyset.

»Hvis du spørger, om jeg synes det er dejligt at være i pressen, så er svaret nej. Det synes jeg ikke. Grundlæggende set er jeg en genert jysk bondedreng, så der er nok en del blufærdighed, der spiller ind,« siger han.

Kedelig karl
De langtrukne fusionsforhandlinger mellem DONG og Elsam har slidt på Eldrups image. Det er ikke kun til en børnefødselsdag, at DONG-direktøren kan virke skræmmende. Store dele af Elsams bagland har også set Anders Eldrup som et uhyggeligt gespenst, og i dele af pressen er betegnelser som arrogant og selvtilstrækkelig blevet hæftet på ham.

Selv om han aldrig kommer til at elske det, ser Anders Eldrup hele mediecirkus'et som et onde, man som topchef bare må lære at leve med.

»Lige da jeg kom til DONG, læste jeg aviserne med bæven hver morgen. Nu er jeg mere vant til, at der står noget om mig. Jeg vil helst have god omtale, men det, at nogen synes, at jeg er en kedelig karl, det har jeg altså været vant til hele mit liv. Jeg har for længst affundet mig med, at det aldrig har været min rolle at være den populære dreng i klassen. I ministeriet har jeg også set, hvad politikere må stå model til, og sammenlignet med vore ledende politikere er der jo blevet taget på mig med fløjlshandsker,« siger Anders Eldrup.

Fløjlshandsker er ellers ikke umiddelbart et begreb, som man forbinder med Anders Eldrup. Mens han kravlede op ad karrierestigen i Finansministeriet havde han ry som kompetent og knalddygtig, men også som lidt af en hård hund. I årene som departementschef i det magtfulde ministerium var han Slotsholmens hersker.

Før og efter Merete
Det billede bliver ikke blankt skudt af af Eldrup selv, men når han selv skal beskrive det, er der et »før« og et »efter.« Det var en radikal ændring i Eldrups liv, da han mødte sin nuværende hustru, Merete, og i en moden alder fik børnekuld nummer to.

I chefjobbet er Anders Eldrup blevet rundere med årene, og kombineret med rollen som småbørnsfar har det skærpet hans blik for rummelighed og mangfoldighed. Såvel i jobbet som privat.

»Jeg fik børn i en forholdsvis ung alder i mit første ægteskab. Dengang var jeg ung og ambitiøs og havde behov for at dyrke karrieren. Jeg oplevede i første ægteskab, at mine børn pludselig var blevet store, uden at jeg havde opdaget det. Det besluttede jeg mig for ikke skulle ske en gang til. Da jeg fik børn anden gang, havde jeg gjort karriere, jeg havde mere ro i sindet. Selv om jeg har en del chefopgaver, er der ikke en hel masse karrierespring, jeg skal nå, så på den måde har det været meget lettere at tage fri en halv dag, når der er børnefødselsdag. Der er så mange ting, der skal gøres, bygges lego og læses godnathistorier. At få små børn, når man som jeg har passeret 50, er krævende, men det er også en kilde til sund fornuft,« siger Anders Eldrup.

Efterhånden, som han får talt sig varmt, giver DONG-bossen lidt mere end overskrifter, når det handler om livet uden for kontoret. Men nogen Asger Aamund bliver Anders Eldrup aldrig. Det kræver ikke videregående kurser i kropssprog at aflæse, at børnene og familielivet i Eldrups univers hører til privatsfæren, hvortil døren kun forsigtigt åbnes på klem. Tungebåndet bliver smurt på helt anderledes vis, når talen falder på det åndelige slægtskab i det professionelle virke, som indtil videre har betydet, at hele Eldrups arbejdsliv har været i statens tjeneste. 28 år i Finansministeriet og godt tre år i det statsejede DONG.

»Da jeg skulle vælge studium som ung, var jeg aldrig i tvivl om, at jeg skulle læse statskundskab, og jeg var heller aldrig i tvivl om, at jeg skulle arbejde i centraladministrationen og forbedre samfundet. I puberteten blev jeg præget af min bedstefar. Han var en stout midtjysk husmand, der var sognerådsformand og i den rolle var med til at præge samfundsudviklingen,« fortæller Anders Eldrup.

Som nyudklækket kandidat blev den unge Eldrup i 1973 ansat i Finansministeriet under den legendariske departementschef, Erik Ib Schmidt. Det var Anker Jørgensen-årene, hvor kriseindgrebene kom med en hyppighed, så de naturligt blev navngivet med månedsnavne. Desværre ofte uden den store effekt.

»Det økonomiske sammenbrud kom til at sætte dagsordenen. Den folkelige forståelse kom først, da Knud Heinesen i 1982 holdte sin berømte tale, hvor han gjorde det klart, at vi stod på afgrundens rand, men i Finansministeriet havde vi forstået det nogle år tidligere. Fra engang i midten af 70erne krystalliserede det sig meget klart i mit hoved, at det at få styr på økonomien, var opgaven, der var langt vigtigere end alle andre opgaver,« siger Anders Eldrup.

Fantastisk succes
Det afgørende sporskift kom med regeringsskiftet i 1982. Relativt hurtigt blev der skabt konsensus i eliten af beslutningstagere. Men der var masser af hårdt arbejde fremover i det, som Anders Eldrup beskriver som det store projekt gennem hans 28 år i Finansministeriet.

»Det blev hurtigt en fælles vision for ledende politikere, embedsmænd og organisationsfolk, at førsteprioriteten i det danske samfund var at få styr på økonomien. Hvis der var penge til skoler og sygehuse, så var det fint, men det helt afgørende var en genopretning af økonomien. Vi oplevede det usædvanlige, at vi i næsten 20 år havde en slags konsensus om den afgørende opgave,« fortæller Anders Eldrup.

Med forfremmelsen til departementschef i 1991 fik Eldrup selv en af hovedrollerne, mens projektet - genopretningen af Danmarks økonomi - blev driblet helt hjem.

»Dagsordenen blev sat i 1982, men politikken blev videreført, da regeringsskiftet kom i 1993. I mit arbejdsliv har det været en enorm drivkraft at være med der, hvor det vigtigste foregik. Den økonomiske genopretning satte en dagsorden i mere end 15 år, for mig var der aldrig tvivl om, at der skulle holdes fast. Jeg synes, det er en fantastisk succes. Ved årtusindskiftet havde vi en af Europas stærkeste økonomier, hvor vi 15 år forinden hverken havde kunnet stikke eller bekende. Jeg synes, det var et flot projekt, og jeg er sikker på, at det også vil gå over i historiebøgerne, som en periode, vi kan være stolte af. Men derfor var det også naturligt for mig at skifte job i 2001. Projektet var jo færdigt. Så må man finde på noget nyt.«.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen