Berlingske Business

Grøntproducenter under pres fra Østeuropa

EU-udvidelsen er et surt æble at bide i for dele af den danske gartneribranche. Supermarkedskæderne er allerede i gang med at købe frugt og grønt billigt i de nye EU-lande, og tendensen vil fortsætte.

EU-udvidelsen sætter en række af de danske gartnerier under pres. Grøntsager og frugt er relativt løntunge produkter, derfor er der oplagte fordele ved at hente champignon, æbler og andet indhold til grønthylderne i de eks-kommunistiske østlande, hvor lønniveauet er langt under det danske. Der er allerede østeuropæisk frugt og grønt på hylderne i flere af de store supermarkedskæder.

Med den hede ånde fra polske og slovenske gartnerier i nakken har de danske gartnerier fået forringet deres forhandlingsposition over for butikskæderne.

»De danske producenter kommer pludselig og med lavere priser og bedre tilbud,« siger produktchef Henrik Nielsen fra Coop Norden.

Coop har allerede polske champignon på hylderne. Næste skridt bliver æbler fra Slovenien, og på forsøgsplan er man i gang med at se på østeuropæiske kål af forskellig slags, fortæller Henrik Nielsen.

Og Coop er ikke alene om at se mod øst. Henrik Nielsen har noteret sig, at også hos konkurrenterne har indkøberne været på tur hos de mest interessante af de nye EU-lande.

»Det er helt klart, at der er danske producenter, som vil få det svært. Frugt og grønt er en løntung produktion, og et land som Polen er forholdsvis tæt på. Hvis du spørger forbrugerne, så har de klart en præference for danske produkter, men når de står ved køledisken er den præference ikke så stærk. Især ikke hvis der er en markant prisforskel,« siger han.

Helt i top
Henrik Nielsen understreger, at der forud for aftalerne med de østeuropæiske producenter ligger et grundigt arbejde med at sikre kvalitet og dyrkningmetoder. De polske champignon bedømmer Coop som helt i top kvalitetsmæssigt.

Det er ikke alene danske gartnerier, som får ny konkurrence. Coops nye samarbejdspartner Fruit Coop Eurosad i Slovenien, forventer at nå en produktion på 20.000 tons æbler i løbet af et par år. Det svarer til godt halvdelen af den danske produktion, men de slovenske æbler vil i stor stil også erstatte æbler fra Frankrig og Tyrol-området.

Næstformand i Dansk Erhvervsgartnerforening, Svend Erik Jensen, mener ikke, at bortfaldet af toldgrænserne har betydet det store. For tolden var ganske beskeden før EU-udvidelsen. Men producenter i østlandene er blevet bedre organiseret og med EU-udvidelsen er det blevet lettere at handle med dem.

Fokus på prisen
»Det er absolut en udfordring, som vi er opmærksom på, og vi kan da godt mærke, at der er meget fokus på prisen,« siger han.

Svend Erik Jensen tror ikke, at de danske gartnerier kan slå de østeuropæiske i en ren priskrig. Derfor er det ifølge brancheforeningen kun via kvalitetssikring, at de danske producenter kan klare sig.

»Vi kan levere optimal kvalitet, hvor der er styr på sprøjterester og dokumentation for dyrkningen. Med de store indkøb, hvor der købes ind til flere butikskæder i en koncern, kan det gå meget galt, hvis produkterne ikke er i orden. Det skal vi klare os på,« siger han.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen