Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Gør-det-selv-løn

Bestem selv, hvordan lønnen skal sættes sammen. Det tiltrækker kommende medarbejdere og giver større tilfredshed for både virksomhed og medarbejder. Dansk Handel & Service vil hjælpe tanken på vej - og det behøver ikke at ende i et enormt, sydeuropæisk bureaukrati. Fremtidsforsker er enig i, at arbejdsmarkedet vil tilpasse sig de unge, ikke omvendt.Et tip om tillid

Giv de ansatte lov til selv at bestemme, hvordan lønnen skal skrues sammen. Det giver langt større tilfredshed hos både medarbejdere og arbejdsgivere.

Dansk Handel & Service, som er arbejdsgiver- og erhvervsinteresseorganisation for ca. 25.000 danske virksomheder, sender nu en hjælpehåndbog på gaden, for interessen for »lønbuffeten« er stor - der er bare få, som tør springe ud i det.

»Det lyder som et potentielt, enormt sydeuropæisk bureaukrati, men det handler for virksomhederne om at få mere købekraft ud af de samme ressourcer, og medarbejderne er også glade for det.

Stødt kardemomme mister hurtigt osv osv.


For hvor det tidligere var opfattelsen, at virksomhederne gennem bonusløn ville pine noget ekstra ud af medarbejderne, er det i dag medarbejderne selv, der kræver bonus. Det, der tidligere var pisken, er i dag guleroden,« forklarer advokat Torkil Lawaetz fra Dansk Handel & Service.

Lov til at bestemme

Det handler ikke om at få mere i løn men om at give medarbejderen lov til at bestemme, hvilke dele lønnen sættes sammen af.

Altså om noget f.eks. skal bruges på en hjemme-PC-ordning, på efteruddannelse, på medarbejderaktier, på et bestemt mærke firmabil, sågar på tøjvask - eller helt andre ting.

I stedet for at få 100 gram løn, 100 gram pension og 100 gram ferie får medarbejderen 300 gram, som han eller hun selv kan disponere over. Derved bliver folk også længere i jobbet.

»Man giver simpelt hen folk en række tilbud, typisk fire-otte, som de så selv via et katalog på intranettet i virksomheden kan vælge at dele deres løn op på. Hvis man får mulighed for selv at tage fra lønbuffeten, får alle mere ud af den købekraft, som lønnen resulterer i. I stedet for at man giver et standardtilbud, som for nogen er mere attraktivt end for andre, afhængig af familiestatus eller alder, kan man nu selv vælge at få goder, som man er glad for. Der er stor interesse for at lave denne slags tilbud, men det er ikke særligt udbredt,« forklarer Torkil Lawaetz.

Fødselshjælper

Hæftet »Job & løn - investering med omtanke« er den fødselshjælper, som DHS' medlemmer har efterlyst. Her er blandt andet 12 gode råd til at komme i gang, og for DHS har det været afgørende, at både skohandleren og større koncerner kan bruge rådene.

Torkil Lawaetz understreger, at nogle overenskomster kan begrænse mulighederne. Han fremhæver dog DHS' egen overenskomst med HK som »den nok mest optimale«.

»Her er ingen faste lønsatser, så man kan sammensætte lønnen helt, som man ønsker det, bortset fra at en vis procentdel skal gå til pension. Virksomhederne får herigennem købt mere tilfredshed og motivation hos den enkelte medarbejder, og medarbejderen bliver også mere tilfreds. Det bliver stadig vigtigere for virksomhederne at kunne give attraktive tilbud som følge af den større konkurrence om medarbejderne,« siger Torkil Lawaetz.

Unge stiller krav

Fremtidsforsker Jesper Bo Jensen ser også i krystalkuglen, at det bliver medarbejderne, som i stigende omfang bestemmer.

»Vi vil se, at de unge forlanger noget af arbejdsmarkedet. Ellers er de slet ikke interesserede i jobbene. Jeg har oplevet enkelte virksomheder, som har meldt ud, at de ikke vil ligge på maven for kravene, men de er få, og sådan kan man ikke opføre sig, hvis man ønsker at tiltrække højtuddannede unge. Hvor man før måtte gå ud og tilpasse sig på arbejdsmarkedet, er det i dag arbejdsmarkedet, der skal tilpasse sig,« siger Jesper Bo Jensen.

De unge i dag har altid været vant til at skulle vælge og er helt fra små blevet spurgt, hvad de havde lyst til.

»Det værste for dem i dag er at skulle vælge fra. Hvis man giver dem 20 tilbud og beder dem om at vælge et, vælger de jo samtidig de 19 fra. Det vil de ikke. De vil fortsat kunne have illusionen om at kunne vælge om. Jeg kalder det »den samplede generation« - man tager lidt hist og her. De unge vil kunne skifte rundt. De vil en sidelæns karriere, hvor de kan skifte tit. Og det får de stort set lov til, fordi årgangene er små. Men samtidig lægger de vejen for de fremtidige årgange. Det bliver fremtiden, og kun en krise vil kunne stoppe det,« spår Jesper Bo Jensen.

Prioriteringen ses også privat. Her kommer f.eks. kærester ind længere nede i tidsskemaet efter venner, sport m.m., som der også skal være plads til.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen