Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Godt design er ikke nok

Som lille nicheproducent bliver man ikke taget rigtig alvorligt af de store leverandører. Derfor leder den avantgardistiske cykelproducent Biomega nu efter en større partner, så det gode design også kan blive en god forretning.

Det lyder som en opskrift på en velspækket bankbog. En cykel, der i kraft af sit design kan sælges for op til 40.000 kroner, som er prisbelønnet af Pompidou Centret og som konstant optræder i de helt rigtige internationale livsstilsblade.

Men selvom det er et must for den virkelige stil-avantgarde at have en Biomega-cykel i stativet - eller måske snarere hængende i entreen - giver den lille danske cykelpionér ikke overskud. Tværtimod viste sidste regnskabsår et underskud på 6,6 milioner kroner.

Det skal ses i forhold til, at omsætningen kun var 2,6 millioner kroner.

Og selvom virksomheden regner med at seksdoble omsætningen over de næste par år, er resultatet ikke tilfredsstillende.

Den ultimative cykel

»Udgangspunktet var at skabe den ultimative bycykel, og det er lykkedes. Men set-uppet omkring indkøb, logistik og produktion har vi ikke haft succes med,« siger direktør Henrik Lehmann Weng, der sammen med seks andre ansatte driver firmaet fra en kælder på Christianshavn.

Helt i tråd med den nyeste virksomhedsfilosofi har Biomega lagt så meget som muligt ud til underleverandører. Designet og idéudviklingen står de selv for. Af de 287 dele, som selv den simpleste cykel består af, har firmaet selv designet de 42. Men den fysiske produktion står underleverandører for.

Og det er her, at kæden lidt for ofte er hoppet af.

»Det, der har kostet os dyrt, er, at vi har fået produkter hjem, som vi har måttet sende tilbage. Cykelbranchen præges af store virksomheder, og Biomega er en lille spiller. Vi har ikke førsteprioritet hos leverandørerne,« forklarer Henrik Lehmann Weng.

Han har ansat en indkøber, der taler både kinesisk og japansk, og derfor bedre kan håndtere de mange asiatiske leverandører.

Det har hjulpet, men ikke løst problemet, siger Henrik Lehmann Weng.

Derfor er han nu på udkig efter en partner, som leverandørerne vil have respekt for. Det kunne oplagt være en af de store taiwanske eller japanske cykelfabrikker, der har en effektiv produktion, men mangler et varemærke, der tiltaler kvalitetsbevidste vesterlændinge. Men det kunne også være en europæisk producent, eller sågar en bilfabrik.

»Vi har fået tre seriøse henvendelser fra store bilproducenter. De vil gerne identificeres med godt design og sund transport. De har jo om nogen ekspertisen, så jeg holder døren på klem. Men de skal være med på den langsigtede plan,« siger Henrik Lehmann Weng.

Han håber, at partnerskabet vil give Biomega frihed til at koncentrere sig om sine design-ideer. Og dem er der mange af.

Parfumeret cykelolie

En af succeserne er en cykel med kadanaksel i stedet for kæde. Det er sådan set bare en genopdagelse af en cykeltype, der var helt normal for 100 år siden.

Men det tiltrækker en helt ny kundegruppe af ingeniører og folk, der hader at få bukserne ind i kæden, forklarer direktøren. Og jagten på cykeldesignets ydergrænser stopper ikke der. Biomega har udviklet parfumeret cykelolie og smørefedt.

»Det vil dufte som en blanding af frisk gummi og forårsblomster,« uddyber Henrik Lehmann Weng. Han kan også kan fortælle om eksisterende og planlagte cykler af bambus eller plastic med automatgear og tohjulstræk. Og sågar den første cykel til brug på månen, der udvikles i samarbejde med NASA.

Takket være gode forbindelser har Biomega en helt usædvanlig tung bestyrelse, der bl.a. tæller Danfoss-chefen Jørgen Mads Clausen og den tidligere IBM-direktør Henrik Elliot Nyegaard. Og det er blandt andet opbakning af den kaliber, der giver Biomega tro på fremtiden.

»Man kan sammenligne med det schweiziske urfirma Ikepod, der også bruger designeren Marc Newson. De har eksisteret i syv år, men først nu hænger det sammen økonomisk. Det gør det ikke for os endnu, men det tager tid at opbygge sin position,« siger Henrik Lehmann Weng.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen