Berlingske Business
17:32Renten faldt tilbage torsdag

Gæmelke banket på plads i svinesag

Gæmelke banket på plads i svinesag - 1
Peter Gæmelke:»Det havde været klarere for enhver, hvis jeg blot var gået ud og havde sagt, at det her er uacceptabelt. At nogen bryder loven, må de naturligvis også straffes for,« siger Peter Gæmelke. <br>Arkivfoto: Liselotte Sabroe <p><br>

Landbrugsbossen Peter Gæmelke bøjer sig for kraftig kritik fra sine egne efter famøse udtalelser om fynsk producent, der ulovligt har produceret 70.000 slagtesvin årligt. »Det er uacceptabelt. Alle der bryder loven, må naturligvis straffes,« siger Gæmelke nu.

Dansk landbrugs førstemand, Peter Gæmelke, er blevet sat grundigt på plads af sin bestyrelse i den famøse sag om overproduktion på Danmarks største svinefarm.

I sidste uge langede landbrugsbossen i medierne voldsomt ud efter Jordbrugskommissionen på Fyn, som krævede, at svinefarmens ejer skar sin ulovlige overproduktion ned med 70.000 svin. Den fynske storproducent, Erling Lerche-Simonsen, var desuden meldt til politiet i Middelfart.

»Familien bliver tvunget fra hus og hjem, og det er dybt urimeligt. Selvfølgelig skal han have sin straf. Men denne sanktion er helt ude af proportioner,« sagde Peter Gæmelke, bl.a. til Politiken.

Men efter rasende læserbreve i aviserne og et følelsesladet bestyrelsesmøde i mandags i organisationen Dansk Landbrug, har piben nu fået en anden lyd. Hans budskab er entydigt:

»Jeg er selv ked af den måde, jeg fik det håndteret på i pressen. Det havde været klarere for enhver, hvis jeg blot var gået ud og havde sagt, at det her er uacceptabelt. At nogen bryder loven, må de naturligvis også straffes for,« siger Peter Gæmelke til Berlingske Tidende.

Forfølger de brodne kar
Formanden for Landboforeningerne i Viborg Amt, Poul Roesen går under navnet »Sheriffen fra Mors«, fordi han forfølger landmænd, der er lovbrydere og ødelægger landbrugets image. Han var blandt Gæmelkes kritikere på bestyrelsesmødet i Dansk Landbrug:

»Min personlige holdning er, at budskabet fra vores organisation til omverdenen skal være, at vi ikke holder hånden over de brodne kar eller beskytter dem. Uanset om det er overproduktion af svin eller ulovlig import af kemikalier,« siger Poul Roesen.

Den produktive Erling Lerche-Simonsen ejer bl.a. Eskelund A/S på Vestfyn og er medejer af store svine-, mælke- og kyllingefarme i Østeuropa. Han har produceret 120.000 svin årligt i Danmark siden 1999. Han anklages nu for brud på landbrugsloven. Ifølge Jordbrugskommissionen har producenten overskredet arealkravet og slet ikke haft jord nok til den omfattende produktion af slagtesvin. Der er produceret tre gange flere svin end tilladt.

Det fik jordbrugskommissionen til at skride ind den 27. juli med krav om, at produktionen bliver skåret ned med to tredjedele med virkning fra nytår. Lerche-Simonsen risikerer både bøde og konfiskation af den økonomiske fortjeneste ved overproduktionen.

»Økonomisk voldtægt«
Peter Gæmelke, der ud over at være formand for Dansk Landbrug også er præsident for det øverste landbrugsorgan, Landbrugsraadet, og COPA, EUs 25 landmandsorganisationer, betegnede i første omgang afgørelsen for »økonomisk voldtægt«. Og det fik han tæsk for blandt sine egne.

Kritikken fra bestyrelsen gik bl.a. på, at han har holdt hånden over brodne kar og ikke klart har taget afstand fra storbondens overproduktion. Når der konstant er fokus på svineproduktionen, kan landbruget ikke holde til slinger i valsen fra formanden, rent imagemæssigt, lød kritikken.

Hvordan kan du kalde afgørelsen for økonomisk voldtægt. Den udtalelse undrer mange sig over?

»Det kan jeg godt forstå. I pressen vil det kun være blevet forstået, hvis jeg havde taget afstand fra den ulovlige produktion, som er foregået. Det er uacceptabelt, at nogen driver ulovligt landbrug. Derfor må de være parat til at betale en straf for, at de har brudt loven og måske ovenikøbet haft en urimeligt fortjeneste på det. Dem, der har brudt landets love, må selv stå til ansvar for det.«

Du vil ikke som landbrugets førstemand holde hånden over lovbrydere?

»Jeg vil aldrig forsvare ulovligheder, f.eks. overtrædelse af landbrugsloven. Alle må naturligvis drive lovlige landbrug.«

Tager du fremover afstand fra brodne kar og producenter, der træder ved siden af?

»Hundrede procent,« understreger Peter Gæmelke.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen