Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Friske, dejlige æggebakker! - er det en god aktie?

Produktet er til at forstå. Og tror man på en god fremtid for emballage til bl.a. æg, kan det måske blive en god investering at investere i æggebakker.

Kan man som almindelig dansker investere i noget så simpelt og enkelt som æggebakker? Og måske med tiden få et fornuftigt afkast ud af det?

Ja! Det kan man faktisk godt.

Der er således en virksomhed noteret på Københavns Fondsbørs, som har æggebakker som sit hovedprodukt.

Navnet er Brødrene Hartmann. Virksomhed ligger i Tønder i Sønderjylland, og har 2100 ansatte i både i Danmark og udlandet. Og virksomheden producerer ikke alene bakker til æg.

Hvert år investerer virksomeheden store beløb i at beskytte patenter på andre slags emballage, og nye vækstområder er eksempelvis bakker til færdigretter og papindlæg til mobiltelefoner og de populære Sony Playstation 2-maskiner.

Skeptisk vurdering

Det hele lyder umiddelbart ganske godt: Lovende, solidt, enkelt, til at forstå, patenter, nye produkter og ikke noget med vilde IT-eventyrer eller lignende. Kort sagt: Gode danske produkter og jysk købmandskab.

Problemet er så bare, at det er noget nær umuligt at opdrive en aktieanalytiker i Danmark, der har ret meget pænt at sige om virksomheden:

Hos GP Børsmæglerselskab er analytiker Johannes Møller, således yderst skeptisk over for denne ægge-aktie.

»Kursen er faldet løbende gennem de sidste ti år fra 500 til nu omkring 120. Et par gange har har aktien forsøgt at komme lidt opad. Det så vi i maj til juni sidste år, og igen i et par måneder i år. Men begge gange er den faldet tilbage igen. Det skyldes, at der hele tiden dukker problemer op, og gennem de sidste ti år er omsætningen tredoblet, mens overskuddet har ligget nogenlunde fast på mellem 30-60 mio. kr. Så overskudsgraden er gået ned. Det er en lidt gammel og støvet virksomhed, som har skuffet en del gange og som nu har brug for at vise bedre resultater,« siger Johannes Møller.

Han peger dog også på, at virksomheden for de senere år har fået ny direktør, som måske kan vende udviklingen, og sætte mere skub i indtjening og aktiekurs.

Meget innovativ

Et af virksomhedens nye produkter, er såkaldte superface-bakker, hvor forsiden går helt ned til underkanten af bakken. Dermed kan etiketten tydeligt ses på butikshylden. Det er et produkt, som konkurrenterne ikke har, og som de ikke kan lave, fordi Hartmann har taget patent på det.

Virksomheden er også innovativ inden for produktion af emballage i støbepap, og her satser virksomheden på at være den hurtigst voksende på markedet. Brødrene Hartmann er faktisk verdens største, når det gælder emballage fremstillet af støbepap, der laves af genbrugspapir. Men 80 pct. af omsætningen kommer fra salg af æg- og frugtemballage, hvor Hartmann hører til blandt verdens førende udbydere.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen