Berlingske Business

Frie medarbejdere arbejder mere

Selvstændige arbejder mere end fastansatte. Udfordringen bliver at overføre entreprenørånden til store organisationer, mener Dansk Handel & Service.

Hvis man er typen, der gerne arbejder mange timer om ugen, så er man formentlig selvstændig - eller har stof i sig til at blive det.

Selvstændige er mere villige end beskæftigede i almindelighed til at tilbringe mange timer ved arbejdet, viser en undersøgelse fra Dansk Handel & Service.

Konklusionen har organisationen også klar: Hvis man kan overføre ånden fra dem med egen virksomhed til andre organisationer - dvs. give medarbejderne større grad af ansvar, frihed og selvledelse - ville man kunne forbedre motivationen for lønmodtagere. Det, der karakteriserer selvstændige, er nemlig, at de selv bestemmer over arbejdstiden, at de har indflydelse på egen indtægt og ser et synligt resultat af deres indsats, fremgår det af undersøgelsen.

»Man kan naturligvis ikke direkte overføre arbejdsforhold fra selvstændige til lønmodtagere,« siger markedschef Lars Goldschmidt, Dansk Handel & Service.

»Selvstændige har en indlysende egeninteresse i at arbejde meget. Omvendt har de mindre loyalitet og forståelse for den store organisation. For ansatte medarbejdere gælder det netop om at fremme loyaliteten over for helheden. Men der er klart nogle forhold, som først og fremmest virksomhedernes ledelser bør være opmærksomme på, nemlig ansvar og indflydelse.«

Ledernes udfordring
Det hænger, mener Lars Goldschmidt, igen sammen med, at arbejdsvilkårene i de fleste virksomheder har ændret sig i retning af mere selvbestemmelse, individuel tilrettelæggelse og teamwork.

»De fleste mennesker har et ønske om at være engagerede og få et mentalt udbytte af deres arbejde. Man kan ikke ligefrem sige, at lønnen er ligegyldig, vi betaler stadig folk for at arbejde. Men det handler i høj grad om, at der også skal være anden form for motivation. I en vis forstand oplever vi arbejdet som en konkurrent til vores fritid. Derfor skal der være incitamenter til at yde noget i form af belønningssystemer, frihed og indflydelse på, hvad man laver,« siger Lars Goldschmidt.

Selvledelse bliver dermed et nøgleord de kommende år, mener Dansk Handel & Service. Det samme gør intrapreneurship - muligheden for at arbejde selvstændigt og nytænkende inden for virksomhedens rammer.

»Det er en stor udfordring til virksomhedernes ledelser. De skal ikke lede mere end højst nødvendigt, men være i stand til at tildele medarbejderne et medansvar for hele organisationen. Det udfordrer også tolerancen. Lederne skal lære, at der kan være mere end én måde at løse opgaverne på, og at det ikke altid er lederens forslag, der er det rigtige,« siger Lars Golschmidt.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen