Berlingske Business

Fremtiden er smeltet sammen

Bøden er ikke det værste. Microsoft er langt i udviklingen af kommende programmer, hvor alt smelter endnu mere sammen.

Det er ikke den rekordstore bøde for monopoliserende adfærd, der vækker størst bekymring hjemme i IT-giganten Microsofts amerikanske hovedsæde i Redmond. Det er derimod de kommende udgaver af især styresystemet Windows, som allerede er langt fremme i udviklingen, samt kravet om at frigive hemmelige detaljer i Windows.

Ud over at give Microsoft en solid bøde, som dog stadig i det store regnskab ikke kan ses på bundlinien, kræver EU, at Microsoft reelt skiller sine programmer ad, så de ikke er vævet tæt sammen i leveringen til brugerne (»bundling« kaldes den slags i fagkredse).

Det volder kvaler, for Microsoft er allerede langt i udviklingen af afløseren til Windows XP - indtil videre med kodenavnet Longhorn - og her vil endnu flere funktioner være smeltet sammen. Det er helt i tidens ånd, hvor alt helst skal fungere sammen på kryds og tværs, og det har Microsoft alle dage været rigtigt god til - ifølge EU-Kommissionen lidt for god.

En anden stor bekymring er Kommissionens krav om, at stærkt bevogtede detaljer om, hvordan styresystemet Windows virker, skal deles med konkurrenterne, så disse kan udvikle programmer, der arbejder smidigst muligt sammen med Windows.

Ikke kun PC i fokus
Flere analytikere mener dog, at det reelt er gårsdagens problemer, der nu har fundet en foreløbig afgørelse. I dag har Microsoft fokus på det stærkt voksende hjemmemarked, hvor transportable musikafspillere, håndholdte computere, mobiltelefoner, TV-udstyr og digitale biografer ventes at blive det helt store salgshit. Grænserne mellem computeren og TV, radio og telefon udviskes hurtigt. Her har Microsoft arbejdet hårdt for, at Media Player-filformatet bliver det foretrukne. Derfor skulle programmet også gerne være med, når man køber en ny computer. For selv om forbrugernes fokus nu går længere end til PCen, vil Windows stadig være Microsofts guldæg i mange år fremover. I dag ligger Windows på omkring 90 procent af alle personlige computere (altså ikke servere), og Microsofts kontorpakke, Office, har næsten tilsvarende, østeuropæiske markedsandele.

Microsofts dominans har skabt voksende interesse for alternativer som f.eks. styresystemet Linux. Flere og flere regeringer skriver nu ind i deres softwarepolitik, at der skal være et reelt og ligeværdigt valg, når man køber eller anskaffer sig computerprogrammer.

EUs afgørelse forventes at medføre et væld af nye sager ud over de allerede anlagte. Således indklagede Computer- og Kommunikationsindustrisammenslutningen sidste år Microsoft for samme EU-Kommission, anklaget for at fortsætte sammenkædningen i Windows XP, hvor postprogrammet Outlook Express, et videoredigeringsprogram samt straksbeskedprogrammet Instant Messenger ifølge organisationen reelt udvider Microsofts dominans på flere markeder.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen