Berlingske Business

Forbrugsaktier i hopla op til jul

Både IC Companys og Bang & Olufsen havde medvind i dagens handel, hvilket medvirkede til at Forbrugsgoder under ét steg med 1,8 pct.

Om det skyldes forbrugsfesten op til jul eller tilfældigheder, skal være uvist, men det var i hvertfald kendsgerningen på den sidste handelsdag før jul, at sektoren forbrugsgoder klarede sig bedst på Københavns Fondsbørs. Gyldendal aktien skød i vejret med 6,5 pct. efter, at forfatteren af Harry Potter bøgerne meddelte ankomsten af den sjette og sidste bog i serien. Tivoli kom med opløftende besøgtal for "Jul i Tivoli". Antallet af besøgende var på 970.000 og var dermed 140.000 besøgende højere end i 2003. I hele 2004 har 220.000 flere personer besøgt den gamle have. Aktien blev belønnet med en stigning på 2,4 pct. Både IC Companys og Bang & Olufsen havde tillige medvind i dagens handel, hvilket medvirkede til at Forbrugsgoder under ét steg med 1,8 pct.

Næstbedste sektor var Materialer, hvor Novozymes er tungvægteren. I modsætning til flere af de øvrige aktier, som i løbet af onsdagen var gået stærkt frem, fortsatte Novozymes ufortrødent i positiv retning med kursstigning på 2,0 pct.

Efter at have været med til at trække KFX-indekset op i onsdags oplevede H. Lundbeck en naturligt tilbagefald torsdag. Kursen dalede 3,9 pct. til 122,50 kr., men er endnu steget godt 15 pct. i julemåneden. Faldende kurs for H. Lundbeck og fortsat svag udvikling for Novo Nordisk, hvis aktiekurs endte 0,50 pct. nede i 299,00 kr. gjorde Sundhedspleje til dagens dårligste sektor med fald på 3,6 pct. Udover Energi-indekset, hvor i kun D/S Torm indgår og Telekommunikation, der består af TDC, var det Konsumentvarer, som havde det sværest. Carlsberg, der har udviklet sig svagt gennem 2004, har ellers hentet lidt af det tabte ind siden bunden i midten af november, men tabte én krone til 279,50 kr. Konsumentvarer endte 0,1 pct. oppe for dagen.

Udviklingen i luftfartsaktierne er typisk modsat rettet af udviklingen i olieprisen, hvilket også holdt stik torsdag. Yderligere fald i olieprisen blev nemlig fulgt op af stærk fremgang for SAS-aktien på 7,1 pct.

Københavns Lufthavne kunne derimod i lighed med H. Lundbeck ikke holde niveauet efter onsdagens stigning, da aktien faldt med 16 kr. til 1.154 kr. Mens nedsættelsen af broafgiften på Storebælt umiddelbart gav lufthavnsaktien medvind i forhåbning om nedsættelse af passagerafgiften for flypassagerer, kom Mols-Liniens aktie i frit fald i begyndelse af ugen. Usikkerheden om kompensationen til rederiet er fortsat væsentlig, hvilket klart indikeres af, at aktien på trods af torsdagens kursstigning på 1,7 pct. til 245,00 kr., endte omkring 17 pct. nede for ugen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen