Berlingske Business
17:43Tak for i dag

Forbruget i USA er alene på scenen

Der er teoretisk mulighed for, at USAs centralbank sænker sin rente i næste uge. Men det er nok mest realistisk at tro, at nye tal for privatforbruget bliver ugens mest underholdende indslag.

Aktie-

kalender

Selv om julen nærmer sig, står de finansielle markeder foran en ny spændende uge, hvor der er en teoretisk mulighed for, at USA sænker renten.

Den korte »Fed funds rate« i USA er nede på bare 1,25 pct. og blev senest sænket 6. november. Men det er en udbredt opfattelse, at USA denne gang holder krudtet tørt og undlader at sænke sine renter yderligere.

Det er tirsdag aften, at der er rentemøde i den amerikanske centralbank, og fastholdes renten uændret, vil den blive på det aktuelle niveau mindst frem til udgangen af januar 2003, hvor næste rentemøde igen finde sted.

Efter rentemødet kommer centralbanken nogle gange med kommentarer, der kan påvirke de finansielle markeder - endda også kraftigt. Men forventningerne går også her på, at der næppe kommer nye eller markante udmeldinger.

Så hvis der skal liv i aktie- og obligationskurserne i næste uge, og man skal lede efter et eller andet, der kan få stor indflydelse, så er det måske mere tallene for butikkernes salg i USA, der udsendes torsdag, blikket skal rettes mod.

Tal for julesalget

Det private forbrug er afgørende for, hvordan væksten i USA udvikler sig, og detailsalget ventes igen at stige i november.

Det er bl.a. de stigende aktiekurser og lidt bedre forventninger til fremtiden, der ventes at medvirke til stigningen. Dertil kommer, at de første indikationer vedrørende julesalget har været positive, ikke mindst fra den gigantiske butikskæde Wal-Mart Stores.

Det vigtigste tal i næste uge ventes dog at blive det særlige »consumer sentiment« indeks for december fra Michigan.

Her venter både Handelsbanken, Sydbank og flere andre en lille stigning, og kommer den, vil det givet kunne løfte aktiekurserne og styrke dollaren, mens obligationerne kan komme under pres.

En del amerikanske nøgletal har været lidt bedre end ventet på det sidste, men kurserne er så også steget en del, og måske endda så meget, at der allerede er taget forskud på nye pæne tal.

Så som altid er det en yderst vanskelig sag at sige noget sikkert om, hvordan stemningen bliver.

Herhjemme kommer der regnskaber fra en del mindre selskaber som Ambu, Rias og RTX Telecom. Også Color Print, Egetæpper, Funki, Harboes Bryggerier samt Radiometer vil i næste uge levere halvårsregnskaber.

Radiometer opjusterede for nylig forventningerne, og aktien er ind til videre steget 19 pct. i år. Aktien er tilmed ikke alene interessent på grund af kursudviklingen. Radiometer er et selskab, som udbetaler store udbytter: 14,5 kr. pr. aktie sidste år. Det svarer ved den aktuelle kurs til et afkast på 5 pct. årligt.

Fra Danmarks Statistik kommer der også tirsdag nye inflationstal, som ventes at vise en lille stigning fra 2,5 pct. i oktober til 2,6 pct. i november. Det er især oliepriserne, som trækker priserne lidt op.

Men tager den danske inflation til i fart, vil forskellen mellem prisudviklingen i Danmark og euroområdet øges, og det er et faresignal for de danske renter, hvis den udvikling fortsætter. Sker det, vil det danske rentespænd til euroområdet på sigt vokse. Selv om vi nok ikke er der endnu, så er det noget, der så småt begynder at blive interessant at holde lidt øje med.

Fra Tyskland kommer der tal for industriproduktionen i oktober. Her ventes en stigning efter de seneste måneders positive fremgang i ordreindgangen. Det særlige konjunkturindeks ZEW ventes ligeledes at stige, selv om der er stor usikkerhed omkring dette indeks. Spørgsmålet er her, om den stigende arbejdsløshed vil opveje fremgangen i industrien. Det generelle billede af tysk økonomi er fortsat svagt, og der er ikke udsigt til en snarlig vending, heller ikke selv om den Europæiske Centralbank i den forløbne uge - endelig - sænkede sin korte renter fra 3,25 til 2,75 pct.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen