Berlingske Business

Foghs nye linje i Nato overrasker ikke

Der skal både bruges ord og kugler mod Taliban i Afghanistan. Anders Fogh Rasmussen vil som ny Nato-chef også forhandle med oprørerne.

Det er ikke særlig overraskende, at Natos nye generalsekretær, Anders Fogh Rasmussen, nu vil forhandle med Taliban i Afghanistan. Den tidligere danske statsminister erklærer sig klar til en mere forsonlig linje med dele af oprørsbevægelsen, og det er helt på linje med både amerikanske og britiske udmeldinger. Sådan lyder vurderingen fra Peter Dahl Truelsen, Afghanistanforsker ved Forsvarsakademiet.

- Det har været en velkendt debat igennem en lang række år, at man skal give oprørerne et alternativ til kamp. Det har altid været målet i en oprørskrig. Amerikanerne var i begyndelsen modstandere af den taktik i Afghanistan, men efter erfaringerne fra Irak har de åbnet op, og vi har set en ny linje i både Washington og London, siger Peter Dahl Truelsen.

Han henviser til udmeldinger gennem det seneste lange stykke tid fra både den amerikanske og britiske regering. De to lande bidrager med langt den største del af soldaterne i den såkaldte Isaf-styrke i Afghanistan.

Anders Fogh Rasmussen siger i et interview lørdag, at Natos indsats i Afghanistan også skal fokusere på dialog med dele af Taliban. Målet er ifølge Afghanistankender Peter Dahl Truelsen at få bedre oplysninger, som den afghanske regering kan bruge.

- Det skal være regeringen selv eller politikere i provinsen, der skal forsøge at indgå i et samarbejde. Det kræver, at der kommer bedre kendskab til lokale kommandanter, der har mellem 10 og 100 mænd under sig. Til det formål er det nødvendigt at analysere de lokale magtstrukturer, siger Peter Dahl Truelsen.



/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen