Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Fogh: Ingen socialt skæv skattereform

Regeringen gennemfører ingen socialt skæv skattereform. Personskatterne sænkes kun fra 2004, hvis der er økonomisk råderum. Det afgør regeringen først, når det danske EU-formandskab er overstået. Regeringen præsenterer tidligst et udspil til en skattereform efter nytår.

Det siger statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) til Ritzau. Han opfordrer Venstres folketingsmedlemmer og andre til at slå koldt vandt i blodet efter de seneste dages skattedebat.

- Det er ikke sikkert, at der er økonomisk råderum til at lette personskatterne. Regeringens aftaler med kommuner og amter næste år koster "ganske mange penge", siger statsministeren.

Han afviser at give ufinansierede skattelettelser. En skattereform vil ikke bygge på såkaldt dynamiske effekter ved at indregne en gevinst, fordi flere ventes at arbejde mere med lavere skat, fastslår statsministeren.

Dels er det "yderst usikkert", hvor meget mere folk vil arbejde, hvis skatten sænkes.

Dels afviser statsministeren at gennemføre en socialt skæv skattereform, understreger han.

- Jeg vil ikke være med til som statsminister at gennemføre en skattepolitik, der øger den sociale ulighed i samfundet. Så kort kan det siges, fastslår han.

Derfor bør Venstres egne folk "indstille skydningen". De bør hellere koncentrere kræfterne om at skaffe penge til at sænke skatten end at bruge dem. Regeringen fremsætter ikke noget skatteudspil inden nytår, fordi EU-formandskabet beslaglægger alle kræfter fra den 1. juli. Hvis en skattereform skal gennemføres fra 2004, skal Folketinget vedtage lovgivning inden sommerferien 2003, påpeger statsministeren.

- Vi skal lidt ind i 2003, før regeringen evt. fremsætter forslag om skat, siger han.

Han understreger, at regeringen ikke sænker personskatterne, hvis der ikke er økonomisk råderum.

- Er der ikke et sådant råderum, så kommer der ingen skattelettelser. Det kan jeg ligeså godt gøre klart, siger statsministeren.

Københavns byplanborgmester Søren Pind (V) opfordrede forleden til at sænke topskatten i en kronik i Berlingske Tidende.

Statsministeren opfordrer ham og andre Venstre-folk til at passe deres job.

- Der er i høj grad behov for at få løst både trafik- og parkeringsproblemer i Københavns Kommune. Det er ikke rettet specielt mod Søren Pind. Det er en besked til alle, siger Anders Fogh Rasmussen.

Han vil ikke kritisere beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) og finansminister Thor Pedersen (V) for deres kommentarer om skat de seneste dage. De præsenterede "med stor besindighed" regeringens linje ved Venstres gruppemøde onsdag, siger han.

Statsministeren vil ikke kommentere, om regeringen vil sænke bund-, mellem- eller topskatten. Man bør hæfte sig ved, at ca. 200.000 lavtlønnede får ingen eller ringe gevinst ved at tage et job, mener statsministeren.

- Det er vi nødt til også at se på, men regeringen har ikke lagt sig fast på, hvordan det skal fordeles, siger han.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen