Berlingske Business

Første dag i det nye år med fald til KFX-indekset

Symbolsk eller ej - årets 13. børsdag blev den første med en indeksfald til KFX. Bl.a. Carlsberg faldt på offentliggørelsen af købstilbud på tyske Holsten. Flere sidepapirer havde en god dag.

Efter en optimistisk start på børsåret 2004 med stigninger til KFX på samtlige af årets første 12 handelsdage endte KFX tirsdag blandt de mest faldende europæiske hovedindeks med en tilbagegang på 1,4 pct. til kurs 261,04. Indeksfaldet var bredt funderet med 16 af de 20 aktier i minus og kun Nordea (+ 0,2 pct.) og Jyske Bank (+ 0,3 pct.) i beskedne plusser.

Novo Nordisk (- 1,7 pct.) blev en af indeksets mest faldende aktier i går. Eneste specifikke nyhed til aktien i går var, at det kom frem, at Novo vil udvide produktionsfaciliteterne i den franske by Chartres for knap en mia. kr.

Også Lundbeck-aktien (- 0,4 pct.) faldt fra morgenstunden. Faldet blev dog begrænset, da den amerikanske samarbejdspartner Forest Labs meddelte om en omsætningsfremgang på 19 pct. i tredje kvartal af regnskabsåret 2003/04. Salget af andengenerations antidepressivpillen Lexapro nåede med en salgsvækst på 30 pct. for første gang over niveauet for forgængeren Celexa.

Carlsberg (- 4,1 pct.) offentliggjorde i går købstilbud på det tyske bryggeri Holsten Brauerei. Carlsberg overtager i første omgang 51 pct. af aktierne fra Eisenbeiss-familien til en pris af 38 euro pr. aktie, hvilket er knap ni pct. over mandagens lukkekurs. Oveni det har Carlsberg fremsat købstilbud til de resterende aktionærer til samme pris pr. aktie, da målet er at overtage hele aktiekapitalen. Det er planen, at en del af aktiviteterne i bryggeriet skal sælges fra, så Carlsberg ender med at betale ca. 3,3 mia. kr. Købet skal godkendes af 75 pct. af aktionærerne samt af myndighederne for at blive realiseret. Resultatmæssigt vil købet have en marginal negativ effekt i indeværende år, en neutral effekt til næste år, mens købet fra 2006 forventes at levere overskud.

Carlsberg-aktien steg umiddelbart efter nyheden, men senere på dagen vendte stemningen og aktien endte i minus. Ifølge flere bankers udtalelser til RB-Børsen, skyldes det, at prisen for Holsten nok var rimelig, men at indtræden på det benhårde tyske marked kan være svært at forsvare strategisk for Carlsberg.

Den Birkerød-baserede softwareudvikler Danware (+ 4,0 pct.) steg på nyheden om en ny ordre til en værdi af over en mio. kr. Ordren er fra tyske Fiducia AG på programmet NetOp Remote Control.

Trykkerivirksomheden Colorprint (+ 2,2 pct.) meddelte i går at have opkøbt arkproduktionen hos århusianske Stibo Graphics. Det er tredje opkøb inden for halvandet år, og vækststrategien er det seneste år blevet belønnet med en kursstigning på 35 pct.

Bioscan (+ 12,2 pct.) steg på ny ordre til 14 mio. kr. til Rødding-baserede Linkogas.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen