Berlingske Business

Fødevarechef revser slagteriledelse

Fødevarechef revser slagteriledelse - 1
ISS¿ topchef Eric Rylberg, tv., og Danish Crowns topchef Kjeld Johannesen afholdt i går et pressemøde, hvor de forsøgte at afvise de beskyldninger om mangel på ordentlig rengøring, som TV 2 og Ekstra Bladet er kommet med. Foto: Bent Midstrup

Fødevarechef kritiserer ledelse på Danish Crown for ikke at tage problemer med salmonella og dårlig rengøring seriøst nok.

Fødevaremyndighederne retter nu en sønderlemmende kritik mod ledelsen af Danish Crowns slagteri i Odense.

»Hvis man kan blive ved med at finde salmonellaproblemer og snavsede områder, så har Danish Crowns ledelse og medarbejdere ikke taget det seriøst nok. Ledelsen må være mere bevidst over for problemerne. Der skal gøres noget ved det,« siger fødevarechef Nils Marling fra Fødevareregion Fyn under Fødevaredirektoratet.

Så sent som i søndags afslørede fødevareregionen ved en inspektion, at rengøringen på slagteriet i Odense ikke var i orden. Det på trods af at myndighederne i lang tid har forsøgt at få rettet op på de kritisable hygiejneforhold.

Danish Crown har nu fået påbud om at rette op på forholdene.

»Hvis fødevarechefen mener, at vores ledelse i Odense ikke tager problemerne seriøst nok, så vil vi selvfølgelig se på det,« siger Kjeld Johannesen, adm. direktør i Danish Crown.

Fødevarechef Nils Marling fra Fødevareregion Fyn påpeger dog, at Danish Crowns fødevaresikkerhed er i orden. Var den ikke det, var produktionen i Odense blevet lukket, siger han.

Topchefer rystet
I går indkaldte rengøringskoncernen ISS og Danish Crown til et pressemøde kl. 14 i ISS' hovedkvarter i Bredgade i København.

Såvel adm. direktør Kjeld Johannesen fra Danish Crown som hans kollega i ISS, Eric Rylberg, var dybt rystede over angrebene mod rengøringen på Danish Crown.

»Vi anklages jo for det rene svineri. Medarbejderne i Danish Crown og ISS anklages jo for at arbejde i noget svineri og tilsidesætte fødevarehygiejnen,« sagde Eric Rylberg.

De to virksomheder overvejer, om de skal anlægge en injuriesag mod TV 2 og Ekstra Bladet. ISS og Danish Crown mener, at de to medier har fremsat alvorlige beskyldninger mod virksomhederne.

»Der er rejst en række påstande mod ISS og Danish Crown. Påstande som baserer sig på udokumenterede utalelser af tidligere medarbejdere og en videoptagelse (som er vist i TV 2, red.). Vi er overbeviste om, at de er optaget under og ikke efter slutrengøringen. Der er ingen dokumentation for svineri på vores slagterier,« sagde Kjeld Johannesen.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen