Berlingske Business
17:16

Flugten fra advokatkontoret

Flugten fra advokatkontoret - 1
»Vi vil uddanne folk til andet end juridiske håndværkere. Advokater skal kunne mere end at gå i retten,« siger formanden for Advokatrådet, advokat Sys Rovsing Koch. Foto: Bjarke Ørsted <p><br>

Over halvdelen af de unge advokater og advokatfuldmægtige overvejer at søge væk på grund af arbejdspresset. En ny og bedre advokatuddannelse er Advokatrådets svar.

De unge advokater og advokatfuldmægtige har svært ved at forene familieliv og advokatgerning. Arbejdspresset er simpelthen for stort.

62 procent af de mandlige advokater og fuldmægtige under 35 år overvejer at søge bort fra branchen. 70 procent af de kvindelige kolleger under 35 år har de samme tanker.

Alligevel vil de fleste af dem blive på advokatkontorerne, blot de kritiserede forhold ændres. Det fremgår af en undersøgelse, som Foreningen af ansatte advokater og advokatfuldmægtige (FAAF) gennemførte tidligere på året.

»Det er ikke noget, der bliver ordnet fra den ene dag til den anden. Det kræver en holdningsændring blandt de advokater, der i dag sidder som partnere i advokatfirmaerne,« siger formanden for FAAF, advokat Torben Christensen.

Advokatrådet er helt klar over problemets omfang. Og svaret herfra er en ny advokatuddannelse. 1. august gik de første advokatfuldmægtige i gang med et mere tidssvarende uddannelsesforløb, der i løbet af tre år fører frem til advokateksamen.

»Vi vil uddanne folk til andet end juridiske håndværkere. Vor ny uddannelse skal handle om dannelse og ikke bare uddannelse. Advokater skal kunne mere end at gå i retten. De skal også kunne rådgive,« siger formanden for Advokatrådet, advokat Sys Rovsing Koch.

Gamle dage
Formanden for FAAF vil dog ikke betegne utilfredsheden blandt de unge advokater og fuldmægtige som et lurende ungdomsoprør. Undersøgelsen viser jo, at de unge er tilfredse med selve advokatgerningen.

»Men der er stadig mange steder lidt for megen fokus på gamle dage, hvor advokatgerningen gik frem for alt. De unge vil gerne have en balance mellem karriere og familieliv,« siger Torben Christensen.

Advokatrådets formand er med på, at der skal gøres noget ved dårlig ledelse og dårlige arbejdsvilkår.

»Men vi skal heller ikke glemme, at advokatgerningen er et liberalt erhverv, hvor man lægger et engagement i jobbet og ikke ser så meget på klokken. Vi ser jo, at medarbejderne sværmer som bier om honning, når de spændende sager viser sig. Kommer der en fed sag, så tager man den normalt selv, selv om man måske skulle stresse af efter et par hårde dage,« lyder det fra Sys Rovsing Koch.

Hun ser frem til, at de første advokater med den ny uddannelse kommer på banen om to og et halvt år. Det er stadig mesterlæren, der er gældende i de tre år, hvor de unge jurister er advokatfuldmægtige. Men den ny uddannelse lægger op til, at de unge skal have et større ansvar. De skal have kontakt med klienter og eventuelt også deltage i retshjælpsarbejde.

Står i kø
Advokatrådet udgav for to år siden en brancheanalyse, hvor et af hovedproblemerne var at sikre tilgangen af unge jurister de kommende år med stadigt mindre ungdomsårgange. Men det problem er ikke særlig stort med dagens konjunkturer. Der er over 100 ansøgere, når fuldmægtigstillinger slås op.

Analysen viste også, at der kunne opstå problemer i den anden ende af aldersspektret, hvor halvdelen af advokaterne har passeret de 50 år og derfor må forventes af gå på pension i løbet af de næste ti-femten år.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen