Berlingske Business

FLS-formand trækker sig

Formand for bestyrelsen i industrikoncernen FLS Industries, Ib Christensen, meddelte fredag, at han trækker sig. Det er hovedaktionæren, Potaguas beslutning om at sælge sin aktiepost, der har fremskyndet Ib Christensens beslutning om at gå.

- Da jeg i sin tid blev formand for bestyrelsen meddelte jeg, at det ikke blev for en fem-årig periode. Men hovedaktionærens beslutning om at sælge sine aktier har fremskyndet min beslutning, siger Ib Christensen til Ritzau.

Ib Christensen har været ansat i FLS Industries siden 1975, og fra 1986 var han koncernchef. Da han fratrådte i 2000, fik han kun seks dage uden FLS Industries. Der var brug for ham som formand for bestyrelsen,og han blev - som han selv udtrykker det - genindkaldt.

- Vi står nu over for en ny æra i FLS's historie. Derfor er det passende, at jeg overlader det til andre. Jeg må se i øjnene, at opgaven med at få solgt Potaguas aktiepost ikke bliver løst, på den tid jeg havde regnet med at have tilbage som formand, siger Ib Christensen. Han forudser, at der kan gå fra tre til fem år med at sælge aktieposten.

Ib Christensens beslutning om at stoppe nu udløser en ekstraordinær generalforsamling i koncernen. I december meddelte de to næstformænd i bestyrelsen, advokat Christian Kjær og direktør Michael Arnstedt, samt direktør Jens Münster, at de udtræder af bestyrelsen. De tre repræsenterer de tre familier, der ejer Potagua, som nu vil sælge sin aktiepost i FLS Industries, der er på 46 pct.

Der er endnu ikke sat dato på den ekstraordinære generalforsamling, men Ib Christensen nævner 4. marts som en mulighed.

Den gamle industrikoncern skal således have fire nye medlemmer i bestyrelsen. Den ene er fundet. Det er direktør Jens Stephensen, der vil blive indstillet til valg. Jens Stephensen har giftet sig ind i Nissen-familien, der også har aktier i Potagua. Dermed bliver han ene om at repræsentere Potagua-ejernes interesser i den nye bestyrelse for FLS Industries, som vil repræsentere den baggrund og erfaring, der vil være behov for i fremtiden.

- Vi er i gang med at søge efter emner, og vi regner med at kunne præsentere dem på den ekstraordinære generalforsamling, siger Ib Christensen.

Familierne bag Potagua-aktierne har ikke travlt med at sælge.

Advokat Christian Kjær, der er nyudnævnt formand for FLS-klanens pengetank, Potagua, har tidligere slået fast, at det ikke vil ske til spotpris, og at aktiekursen skal være dobbelt så høj, før et salg bliver aktuelt.

Christian Kjær har udtalt til dagbladet Børsen, at man godt kan forestille sig et salg af Potagua-aktierne i FLS Industries i etaper, hvor de enkelte familiemedlemmer selv kan vælge, om de vil sælge eller vente på den helt store gevinst.

Familierne Arnstedt, Münster og Kjær er efterkommere af stifterne af milliardkoncernen FLS Industries.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen