Berlingske Business

Flotte kursstigninger til Vestas og NEG Micon

Vindmølleselskaberne Vestas og NEG Micon steg begge 7,5 pct. og sikrede sammen med Lundbeck en marginal KFX-stigning. Danware opjusterede forventningerne til 2003 med hele 25 pct.

Efter en åbning i et blandet terræn, blev de europæiske aktiemarkeder henad eftermiddagen trukket ned i et mere entydigt negativt terræn, da skuffende amerikanske tal for nyskabte job blev offentliggjort. Mens markedet havde forventet 150.000 nye job i USA uden for landbruget i december, viste data, at der kun var skabt 1.000 job. Nøgletallene skaber tvivl om styrken af opsvinget i den amerikanske økonomi, og sendte samtidig dollar/euro-kursen i vejret. Det danske KFX-indeks fulgte dog ikke de europæiske tendenser og steg marginale 0,2 pct. til kurs 257,34 trods de skuffende amerikanske jobtal.

Carlsberg (- 2,0 pct.) var i går det mest faldende selskab i KFX-indekset, mens Novo Nordisk (- 1,9 pct.) trak mest ned i det danske hovedindeks, og samtidig var det næstmest faldende KFX-selskab. Aktien faldt lige fra morgenstunden, men blev trukket yderligere ned som følge af svækkelsen i dollaren oven på de amerikanske jobtal. Også Group 4 Falck (- 0,8 pct.) og Topdanmark (- 1,1 pct.) lukkede i den mest negative ende af KFX. Lønmodtagernes Dyrtidsfond har solgt ud af sin andel af Topdanmark-aktier og ejer nu ifølge Greens 4,66 pct. af den samlede aktiekapital mod tidligere 5,9 pct.

I den positive ende af KFX-indekset var der store kursstigninger til de to vindmølleselskaber Vestas (+ 7,5 pct.) og Neg Micon (+ 7,5 pct.). Stigningerne skyldes angiveligt forlydender i markedet om en ny stor fransk ordre til Vestas. Der var dog ingen kommentarer fra Vestas til rygterne i går. Stigningen i Vestas var det største positive bidrag til den samlede stigning i KFX-indekset i går. Medicinalselskabet Lundbeck (+ 1,9 pct.) steg også pænt trods dollarens fortsatte svækkelse og var dermed ligeledes med til at holde KFX-indekset i plus. Selskabet er steget 11 pct. over de sidste tre dage efter meddelelsen om de positive resultater fra fase III forsøg med midlet Ebixa mod let til moderat Alzheimer.

TDC steg 0,7 pct. på en overvejende positiv stemning i telesektoren oven på Nokias markante opjustering af forventningerne til fjerde kvartal af 2003 i torsdags.

Dagens største stigning blandt de danske aktier gik til Danware, som steg hele 14,4 pct., efter at selskabet har opjusteret forventningerne til 2003-resultatet med 25 pct. Opjusteringen finder sted på baggrund af et overraskende stort salg af selskabets produkter NetOp Remote Control og NetOp School i fjerde kvartal. Samtidig har selskabet også oplevet en uventet positiv udvikling på omkostningssiden, hvilket altså sammenlagt har fået skudt troen på 2003-resultatet i vejret.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen